Vi tænker måske slet ikke over det længere, men der var en tid, hvor postbuddet måtte kende alle og enhver i en landsby for at kunne levere sine breve.
Uden husnumre og gadenavne var det en betydelig udfordring.
I slutningen af november 2020 skrev vi her på Videnskab.dk, om hvornår vejnavne blev indført i hele Danmark.
Helt tilbage i 1600-tallet har man fundet officielle skrifter fra Christian IV, der ønskede, at en vej skulle hedde ’Nyboder’.
Flere århundreder senere, omkring 1970, blev der sat navne på alle veje i landet, der ikke havde et navn i forvejen.
Artiklen har fået Videnskab.dks læser Olga til at skrive til Spørg Videnskaben for at spørge om, hvornår husnumrene opstod.
For at finde svaret har vi søgt hjælp hos Jørgen Mikkelsen, der er arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet med fokus på dansk og europæisk byhistorie før 1850.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Hans Holck viste vejen
Jørgen Mikkelsen forklarer, at den danske filantrop, journalist og forfatter Hans Holck havde en enorm indflydelse på, at husnumre kom til København.
I 1750 kom Hans Holck fra provinsen til hovedstaden.
I begyndelsen købte og solgte han ostindiske og kinesiske varer samt bærestole, der kunne transportere de fineste folk rundt i byen.
Senere fik han lov til at oprette et adressekontor, hvor han begyndte at sætte alle informationer om københavnske adresser i system.
»I 1760 udgav Hans Holck en adresseavis med praktiske oplysninger om forskellige butikker. Trin for trin gik han op ad stigen, og i 1769 udviklede han planer om at lave en adressebog for København,« fortæller Jørgen Mikkelsen.
I 1770 blev den første adressebog udgivet. Dengang boede der omkring 80.000 mennesker i København, og i bogen var omkring 1.100 embedsmænd og prestigefyldte personer nævnt med navn, adresse og matrikelnummer.
Der kom flere og flere personer med, og man havde grundlæggende dette system frem til 1859, hvor der kom en stor reform i København.
Den kommer vi tilbage til lidt senere.
Hvis man er mere interesseret i Hans Holcks historie henviser Jørgen Mikkelsen til bogen ’Hans Holck viste vejen’, skrevet af Holger Dyrbye og Jørgen Thomsen i 1995.
LÆS OGSÅ: Arkæologer graver ny teori om København op af mulden
En del af Struensees reformer
Hvis Hans Holck var foregangsmand for et nyt adressesystem, var Johann Friedrich Struensee, Christian VII’s tyske livlæge, dygtig til at støtte op om det.
I 1771 udstedte kongen, på foranledning af Struensee, følgende befaling:
»Hver gård og hus her i staden skal være nummereret, thi det er kongens vilje, at ejerne skal lade stedets matrikelnummer med oliefarve male uden på bygningen på sådan et sted, hvor det kendelig kan være at se.«
Hans Holck var ikke sen til at reagere på befalingen, og i Adresseavisen udtrykte han sin begejstring den 15. maj 1771.
»Det er en fornøjelse at se, hvor borgerskabet her i staden kappes om at efterkomme Hans Majestæts Kongens vilje, med at sætte numre på deres huse og gårde, men det ville udmærke dem endnu mere, om de der ejer hjørnehuse, ville tillige sætte gadernes navne.«
Sidenhen faldt Struensee fra magten, og ildebrande og en stor mængde genopbygningsarbejde førte til en omlægning af matrikelsystemet. Loven gik i glemmebogen.
En stadskonduktør kommer til byen
Mindre end hundrede år senere kom der igen fokus på husnumrene.
\ En tidslinje over postens historie:
Den 24. december 1624 udsendte Christian IV en "Forordning om Post-Budde". Den kaldes postvæsenets fødselsattest. Der blev oprettet ni postruter, hvor den vigtigste var København-Hamburg.
I 1711 overgik postvæsenet til staten.
Lokalomdeling af post i København begyndte i 1806.
Det første frimærke i Danmark så dagens lys den 1.april 1851. Med frimærket kunne man indføre brevkasser.
I 1861 var lokalomdelingen af post udvidet til 17 byer, der havde flere end 6.000 indbyggere, og fra 1865 kom ordningen til at gælde samtlige byer.
I 1967 blev postnumre indført.
Kilde: PostNord
I 1859 var København i kraftig vækst.
Byen udvidede sig, befolkningstilvæksten steg, og det blev sværere og sværere at finde rundt i byen.
Derfor blev det foreslået, at den blot 29-årige stadskonduktør Thorvald Krak skulle få til opgave at indføre fortløbende gadenumre.
»Det er det velkendte system med lige og ulige numre på hver sin side af vejen,« siger Jørgen Mikkelsen.
Ved et borgerrepræsentationsmøde i København i september samme år blev forslaget vedtaget.
Her blev det også besluttet, at Kongens Nytorv var udgangspunktet for alle husnumre. Det betyder, at gader derfra har lige numre på højre side, og nummereringen i alle gader, der udgår fra en hovedgade, begynder nærmest denne.
Disse regler gælder stadigvæk den dag i dag.
Det eneste sted i København, der bryder normen, er Nyboder.
Her er det gammel skik, at gadens ene side begynder med nummer 1 og tæller frem til det sidste hus. Bagefter fortsætter man optællingen på den modsatte side, og på denne måde ender første og sidste nummer over for hinanden.
Thorvald Krak har sat sit præg på Danmark i mange år, og de fleste kender formentlig til adressebogen Kraks Vejviser.
I 1862 fik Thorvald Krak eneret på udgivelsen af ’Vejviser for Kjøbenhavn og Omegn’, der udkom hvert år frem til 2017, hvor denne årgang blev den sidste på tryk.
LÆS OGSÅ: Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?
Paris var først
Selvom man i København var tidligt på den, har Thorvald Krak og Hans Holck uden tvivl kigget mod andre europæiske hovedstæder, da de fik inspiration til at indføre husnumre, mener Jørgen Mikkelsen.
»Det var i de store byer, at man havde brug for et overblik. De tidligste vejvisere var i høj grad fortegnelser over de vigtigste personer i byen, og hvor de boede«.
Helt tilbage i 1512 ved Pont Notre Dame i Paris blev 68 huse i området nummereret af administrative årsager.
I 1600-tallet blev idéen om en vejviser også gjort til virkelighed i London, der på daværende tidspunkt var Europas største by med cirka 500.000 indbyggere.
Post i 70’erne
Hvis vi spoler tiden helt frem til 1970’erne, kom den seneste store adresseændring til ved kommunalreformen i 1970. Bygnings- og Boligregistret blev oprettet, og de danske kommuner fik generelt et bredt overblik over vejnavne og gadenumre i hele landet.
Før denne tid havde postbuddet en helt anden rolle.
»Dengang var ikke ualmindeligt, at postbuddet havde tid til at komme ind at få en kop kaffe og snakke lidt sladder. Det var heller ikke ualmindeligt, at man betalte sine regninger via postbuddet,« forklarer Jørgen Mikkelsen.
På denne tid var det nok for postbuddet at kende til personen og landsbyens navn. Efterhånden blev befolkningstilvæksten så stor i hele landet, at det blev på tide at standardisere hele systemet, og det blev meldt ud, at hvert eneste hus have sit eget nummer, og husejere fik pligt til at skilte på en tydelig måde.
LÆS OGSÅ: Struensee var en elendig politiker
Ingen ukendte adresser
I dag har Digitaliseringsstyrelsen med grunddataprogrammet samlet alle registreringer om danskerne, deres ejendomme, virksomheder, adresser og geografi ét sted.
Disse grunddata er fordelt på forskellige registre, og det gør det nemmere for den offentlige sektor at få et fuldt overblik.
Det er eksempelvis ikke muligt at oplyse falske adresser længere, og det er med til at mindske mængden af svindel herhjemme.
Dette var et lille sidespring her til sidst. Vi takker Olga for spørgsmålet, og der en T-shirt på vej til dig.
Vi siger også tak til Jørgen Mikkelsen for at gøre os klogere på husnumrenes historie.
Hvis du er nysgerrig, kan du læse flere artikler fra Spørg Videnskaben. Du er også meget velkommen til selv at stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.
