Sko plejer at ligne hinanden, og for det meste er de spidse. Det konstaterer vores læser Ole Kjeldgaard og spørger, hvordan det kan være.
Hvorfor går man i spidst fodtøj, som ikke har samme form som fødderne?
Videnskab.dk fanger Sibba Einarsdottir, leder af de Etnografiske Samlinger på Moesgård Museum, lige før hun skulle på forskningsrejse til Damaskus. Hun synes, at det er pudsigt, at spørgsmålet bliver stillet lige nu. I øjeblikket har hun nemlig en stor samling af sko fra hele verden udstillet på museet (artiklen blev bragt i 2008, red.).
Sko er tilpasset omgivelserne
Sibba Einarsdottir fortæller, at det for det meste er de omgivelser, skoene skal bruges i, der bestemmer, hvordan de er designet.
\ Fakta
SPØRG VIDENSKABEN CLASSIC Hver søndag 'genudsender' vi nogle af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben. Denne artikel blev bragt første gang 8. august 2008.
Derfor ser de højst forskellige ud, alt efter hvor i verden og til hvilket formål de er lavet. Så når nogle sko er spidse, må det som regel opfattes som en form for sekundær pynt.
»Etnografisk set er sko generelt noget, som skal beskytte fødderne og være gavnlige, i de omgivelser de skal bruges i. For eksempel går nomadefolket 'tuaregerne' i sandaler med en meget stor gåflade, fordi de skal gå i sand. Andre nomader i golfregionen har gået i en form for strømper, fordi sandet, de skulle gå i, var meget varmt.«
»Først efter sådanne nyttige egenskaber er på plads, begynder man normalt at se på skoenes udsmykning. Det samme gælder jo også for sportssko, som først og fremmest bliver designet til særlige formål,« siger etnologen fra Moesgaard Museum.
Forfærdelige sko tegn på overflod
Hun fortæller, at der dog også findes eksempler på, at det ikke er de fysiske omgivelser, der bestemmer, hvordan en sko ser ud. I nogle tilfælde er det mode og økonomi, som bestemmer udformningen. Og sådan nogle sko behøver ikke at være behagelige at gå med.
\ Fakta
250 PAR SKO
Søren Ludvig Tuxen (1908-1983) - insektsamler og direktør for Zoologisk Museum i København - var besat af sko. Hvor han kom hen i verden i forbindelse med sin forskning, fandt og købte han et par af stedets traditionelle sko.
Da han døde talte hans skosamling 250 par, som i øjeblikket er udstillet på Moesgaard Museum ved Århus.
»I Kina lavede man for eksempel engang 'snøresko', som var ganske forfærdelige at gå med. Men at have dem på var et tegn på overflod, og at man ikke behøvede at gå,« siger Sibba Einarsdottir.
Hun opfordrer Ole Kjeldgaard til at komme forbi Moesgaard Museum og se Søren Ludvig Tuxens store skosamling. Samlingen viser ved mange eksempler, hvordan sko tilpasser sig det klima, den kultur og de omgivelser, de skal bruges i.
Vi takker for spørgsmålet og sender Ole Kjeldgaard fra Randers en T-shirt.
Du er også velkommen til at stille et spørgsmål - eller læse flere spørgsmål og svar - i Spørg Videnskaben eller købe én af vores to bøger – Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? med en række af de bedste spørgsmål og svar.
\ VIDSTE DU
I feudaltidens Kina 'snørede' man små pigers fødder, fordi det gjorde det lettere at få pigerne giftet, når den tid kom.
Snøringen skete ved, at man knuste deres tæer og snørede dem ind under foden med en stam forbinding.
Når foden var helet op i den nye form, var pigerne handikappede for livet. De måtte humpe rundt på deres klumpede fødder, så godt de kunne.
