Hvorfor er mænd ramt hårdest af COVID-19?

Selvom coronavirussen potentielt kan smitte os alle, peger ny forskning på, at den ikke påvirker os lige.

Virussen ser nemlig ud til at have mere alvorlige symptomer hos mænd sammenlignet med kvinder, og flere mænd dør af virussen end kvinder (69 procent af samtlige dødsfald i Vesteuropa er mænd).

Vores viden om, hvorfor det forholder sig sådan, er meget begrænset. En hypotese, som Johns Hopkins Universitet har fremført, er, at hormoner gør kvinder mere modstandsdygtige mod virussen.

Studier om sæsoninfluenza har nemlig vist, at østrogen spiller en rolle, men hvorvidt det også forholder sig sådant med coronavirussen er langt fra bekræftet. ​

Det understreger behovet for øget indsigt og forståelse af, hvordan coronavirussen er relateret til køn.

Mange faktorer spiller ind

Hvis vores respons på epidemier som COVID-19 skal være effektiv, er det vigtigt, at biologiske kendetegn, medicinske aspekter, kønsnormer, roller og forhold, der påvirker kvinders og mænds forskelligartede sårbarhed overfor infektionen og den modtagne behandling, analyseres og behandles.

Vi ved, at der er adfærdsforskelle mellem kønnene, for eksempel hvad angår rygning, der påvirker sygdomme såsom kronisk lungesygdom, kræft og hjertesygdomme, og at disse forskelle i adfærd har en indflydelse på, hvordan kroppen reagerer på coronavirussen.

Spørgsmålet er, hvordan vi adresserer coronavirussen for at få en effektiv vaccine, bedre medicin og sundhedspleje og begrænser de socioøkonomiske konsekvenser af krisen.

Det er i den forbindelse centralt, hvordan vi kan tænke køn ind i vores modsvar til pandemier for at få de bedste mulige resultater.

I det følgende vil jeg diskutere nogle konkrete bud på dette, som kan være med til at hjælpe os med at håndtere pandemier i fremtiden.

Køn i forskningens indhold, metoder og analyser

Som vi har set, udviser COVID-19 specifikke kønsbaserede karakteristika, som vi selvfølgelig skal tage hensyn til i forskningen.

Det inkluderer formuleringen af problemstillingen, dataindsamling, de metoder, vi anvender, og analysen af resultaterne.

Det betyder, at vi inkorporerer køn i COVID-19-forskningen og i eksperimenterne for at kunne kortlægge biologiske kendetegn og andre kønsforhold, således at vi bedre kan identificere, hvordan virussen spredes, og hvem den rammer.

På den måde kan vi pege på, hvor vi skal sætte ind, og hvilke løsninger der er mest effektive.

\ Læs mere

Er vores køn formet af biologi eller kultur?

Vi mangler data om køn og pandemiudbrud

Vi ved, at kvinders immunsystem generelt mere aktivt bekæmper virus, når det udsættes for angreb, og at kvinder ofte producerer flere antistoffer, når de vaccineres.

Et mere aktiv immunsystem giver større beskyttelse mod virussen, også i en sen alder.

\ Læs mere

Kvinder og piger er biologiske overlevere

Men forskning viser, at det til dato ikke er lykkedes at indsamle kønsrelevante data og dokumentere kønnets betydning i forbindelse med tidligere epidemiske udbrud.

Mangel på data kan have betydelige konsekvenser for sygdommens udbrud og behandling, samfundets beredskab og respons til pandemier.

Overvejelser om undersøgelsespopulationen og indsamling og offentliggørelse af kønsrelaterede data om udbrud, sygdomsforløb og helbredelse er vigtige af både medicinske og folkesundhedsmæssige grunde.

Det kan for eksempel hjælpe os med at få klarhed om, hvorvidt mænds eller kvinders kroppe er mere modtagelige overfor virussen. Det kan øge sikkerheden og effektiviteten af vacciner, forbedre diagnostiske procedurer og behandlinger, samt forebyggelse og lindring af symptomerne.

Sundhed hænger sammen med vores sociale og økonomiske vilkår

Kønsmæssige forskelle spiller en markant rolle i jagten på potentielle lægemidler – vi ved for eksempel, at visse lægemidler medfører øget risiko for bivirkninger hos kvinder, og lægemidler er blevet taget ud af markedet, fordi tests ikke har taget hensyn til køn.

\ Læs mere

Kvinder og mænd skal have forskellige medicindoser

Studier viser, at sundhed og sociale og økonomiske vilkår er tæt sammenkoblet. Derfor er såkaldt intersektionalitet (det vil sige, hvordan andre faktorer såsom socioøkonomiske forhold (fattigdom, migration, flygtninge), alder, livsstil (diæt, rygning) interagerer med køn), centralt i bekæmpelsen af epidemier og deres effekter.

For eksempel har afroamerikanere, en af de fattigste etniske grupper i USA, flere af de underliggende sygdomme, som er forbundet med høj dødelighed af coronavirus.

De er derfor blevet den hårdest ramte gruppe i USA.

Bekymrende mangel på kønsstudier

Kønsrelaterede data kan generere information om kvinders og mænds socioøkonomiske forhold, som gør det muligt at identificere risikofaktorer og kan lede til konkrete forebyggende- og behandlingstiltag.

For eksempel er enlige forældre, af hvilke majoriteten er kvinder, økonomisk mere udsatte under epidemier.

Kønsopdelt data kan også bidrage til at imødekomme kvinders og mænds specifikke behov, efter at epidemien er overstået.

Heldigvis er det en del forskning, der er begyndt på at inkorporere køn i studier, i hver fald indenfor nogle medicinske fagområder. Andre forskningsområder halter stadig efter.

Det er eksempelvis bekymrende, at der kun er få studier, som har gennemført kønsanalyser, der vedrører sygdomsudbrud. Særligt data om epidemiudbrud og deres effekter har været mangelfulde.

Studier af sygdomsudbrud i forbindelse med ebola og zika har afsløret en iøjefaldende mangel på kønsanalyser, som kunne bidrage til forebyggelse af nye epidemiudbrud.

Kvinderne står i frontlinjen – men deltager ikke i beslutningsprocessen

På verdensplan udgør kvinder 70 procent af alt plejepersonale og 85 procent af sygeplejerskerne på hospitalerne. Denne andel er endnu højere indenfor ældrepleje.

Kvinder er i frontlinjen ved bekæmpelsen af COVID-19 og redder titusindvis af liv, mens de udsætter sig for en større risiko for smitte.

Det er derfor et paradoks, at kvinder generelt er usynlige i den sundhedspolitiske beslutningsproces, med vældigt få undtagelser.

På trods af at kvinder er i frontlinjen i sundhedssystemet – hvilket betyder, at de har afgørende førstehåndsviden og erfaring direkte fra felten, som kan gavne sundhedssystemet – udgør de fortsat kun et lille mindretal i den nationale og globale sundhedslederskab.

Der er for eksempel mange kvindelige læger og sygeplejersker, som arbejder i frontlinjen. Deres førstehåndsviden og erfaringer kan være værdifulde i beslutningsprocessen. Desuden ved vi, at diversitet resulterer i bedre, mere nuancerede beslutninger.

Vi må genoverveje kvindernes rolle i sundhedssystemet og i beslutningsprocessen – ikke kun i pandemiens udbrud, men også i den efterfølgende tid.

Bedre integration af kvindelige frontlinjearbejdere i alle sundhedsfaglige beslutningsområder kan forbedre overvågnings-, behandlings- og forebyggelsesmekanismerne og gøre os bedre rustede til krisestyringen i nødsituationer som den, vi oplever lige nu.

Brug af kvinders værdifulde viden i sundhedspolitik kan forbedre epidemiudbruddets beredskab og respons.

Vi har brug for mange vinkler på corona-pandemien

Corona-pandemien er et komplekst problem og skal derfor adresseres på flere fronter.

Fokus burde ikke kun være på de medicinske aspekter, men også på de biologiske kendetegn og intersektionelle aspekter, de socioøkonomiske parametre og deres effekter.

Men fokus burde også være på kvindernes rolle i sundhedssystemet og i beslutningsprocesserne, hvis vi vil have en mere effektiv krisehåndtering og et bedre forebyggelses- og behandlingssystem.

\ Læs mere

Alternativ corona-strategi: Vi kan banke smitten helt i bund med karantæne og smitteopsporing

\ Læs mere

Køns-quiz: Hvad siger videnskaben om forskellene på mænd og kvinder?

\ Læs mere

Derfor er coronavirus værre end influenza