Hvorfor bruger vi flag?

Alt tyder på, at det lakker mod enden for de danske korsfarere. Esterne hugger sig ind på dem. Mand efter mand falder i det blodige mudder.

Indtil noget fantastisk sker.

Himlen over Lyndanise brydes i to, og ned fra det blå falder et rød-hvidt stofstykke, som får kampgejsten til at brænde i musklerne.

Spol 800 år frem til i dag.

Dannebrog kipper lystigt i hænderne på mor og far, da de syngende kommer ind på børneværelset. Det kilder i din mave af forventning om othello-lagkager og gavepapir, der rives itu.

Sådan er den danske historie – lidt groft ridset op måske – om vores nationale flag. Men hvordan er traditionen med nationale flag opstået? Og hvordan er vi endt her?

Det vil vores læser Teddi gerne vide. Han skriver:

»Var der tale om, at man skulle kunne kende sine landsmænd i krig, og det brugte man faner til, eller ligger der noget andet bag?«

»Findes der en historisk begivenhed, hvor man besluttede, at alle lande skal have sit eget flag?«

Se, det er virkelig mange spørgsmål i ét, så vi må vidt omkring!

Rød-hvid mythbusting

Vi ringer først til Torben Kjersgaard Nielsen. Han er lektor i historie på Aalborg Universitet og har skrevet en bog om Dannebrog som en del af Aarhus Universitets serie, 100 Danmarkshistorier.

Videnskab.dk spørger Torben Kjersgaard Nielsen, om det mon er danskerne, der har opfundet de nationale flag? Vores er jo det allerældste, for det faldt i Lyndanise i Estland i 1219.

Til det griner Torben Kjersgaard Nielsen.

»Det var helt sikkert ikke noget nationalt flag, der faldt ned i Lyndanise - dét, der i dag er Tallinn.«

Flaget har ikke haft nogen betydning for en almindelig middelalder-dansker. Det var først langt senere, at Dannebrog – og andre flag i øvrigt - blev noget, der symboliserede en nation.

»Danskerne fik ikke noget flag, før de tog det til sig. Før de fravristede kongens monopol på symbolet i 1800-tallet.«

Dannebrog var i middelalderen ikke et symbol for danskhed, men i stedet et tegn for at krigsfarer havde gud på sin side, fortæller Torben Kjersgaard Nielsen:

»Det røde symboliserer blodet, det hvide uskylden, og så er der korset. Det er så letfatteligt et kristent symbol.«

De danske konger er ikke de eneste, der har brugt det rød-hvide flag i den tidligere middelalder. Tyske hertuger brugte det i 1100-tallet, og i dag findes der også et lille land, hvor man stadig flager med det gamle korsflag.

»Når man er dansk turist på Malta i dag, kan man godt gå og undre sig over, hvorfor de flager med Dannebrog over det hele. Det er, fordi de har samme korstogsbaggrund som os. Malteserordenen brugte flaget, og derfor er det en vigtig del af Maltas kulturarv.«.

Du kan læse mere om Dannebrogs historie her: Dannebrog fylder 800 år – men hvilken historie fortæller Danmarks flag?

Men desværre kan Torben Kjersgaard Nielsen ikke helt hjælpe os med, om der er regler for, om alle lande skal have flag. Så vi kaster bolden videre til en historiker, der ikke bare ved meget om fortiden, men også er ansat af dronningen til at holde styr på kongehusets.

Vi stikker til søs

»Sejler man rundt på verdenshavene, er det nødvendigt at bekende kulør. Det er her, Dannebrog primært bliver brugt i 1400- til 1700-tallet.«

Det fortæller Jes Fabricius Møller. Han er kongelig ordenshistoriograf og lektor ved Københavns Universitet. Og han mener, flagets historie særligt begynder til søs.

»Flagene bliver først og fremmest kendemærker for orlogsflåden. Orlog er et nederlandsk ord, der betyder krig. Det er en form for kommunikation mellem lande på verdenshavene. Så kan man se, at der komme en brite sejlende. Eller ved hjælp af Dannebrog se at det er en dansker,« siger Jes Fabricius Møller.

Fra begyndelsen af 1800-tallet findes flagbøger, som man har ombord på skibene, så man ved, hvilke skibe man har med at gøre. Det har været almindeligt anerkendt på dette tidspunkt, hvilke flag nationerne flagede med, siger ordenshistoriografen.

Fabricius Møller henviser til en af de allerældste love, der stadig er gældende i Danmark. Den beskriver, hvordan Dannebrog skal se ud til søs. Så her er i hvert fald en dansk lov fra 1748 om nationalflaget.

»Men jeg ved ikke, om der er vedtaget nogen konvention for, at alle skulle have flag,« siger Jes Fabricius Møller og føjer til:

»Men det var rigtig praktisk, at alle havde et.«

Så vi må videre for at finde svar!

Symbol på nationalfølelsen

I slutningen af 1700-tallet opstår patriotismen og nationalismen i forbindelse med den franske revolution.

Her ser man også, at flaget tages i brug af borgerskabet som et symbol på nationen. Som Torben Kjersgaard Nielsen siger, fravristes symbolet gradvist kongemagtens monopol og bliver også til et folkeligt symbol i Vesten.

Du kender garanteret billedet fra den franske revolution af Eugéne Delacroix, hvor en kvinde har valgt at deltage barbrystet i den anden franske revolution i 1830, mens hun flager med Trikoloren. Billedet emmer af romantik. En æstetik, der er gældende for perioden og kan knyttes sammen med at være følelsesmæssigt forbundet med nationen.

Det lykkedes franskmændene at smide kongen på porten i 1830. Omtrent samtidig er danskerne også blevet tossede med vores gamle korsfarerflag.

Den danske konge var måske blevet bekymret for, om den franske historie ville gentage sig herhjemme.

Kong Frederik 6. gør i 1833 et halvhjertet forsøg på at beholde Dannebrog som kongens symbol. Det bliver ulovligt at flage med det for almindelige borgere.

»Når forbuddet ikke er ældre, er det, fordi praksissen, med at danskerne flager, ikke er ældre,« siger Jes Fabricius Møller.

Men kongen må i 1854 ophæve forbuddet.

»Under den første slesvigske krig (1848-1850) er det blevet almindeligt, at folk flager med Dannebrog. Det er blevet et nationalt flag for danskhed og ikke nødvendigvis bare for staten Danmark,« siger ordenshistoriografen.

Nu bruger soldaterne på land også Dannebrog i felten.

Læs også: Derfor kan globalisering ikke fjerne nationalitetsfølelse

Skal alle lande have flag?

Så langt så godt. Vi ved, at der først i 1800-tallet opstår et nationalt flag, som vi kender i dag fra tilbudsaviser, landskampe, fødselsdage og statsbesøg.

Men findes der en konvention for, at alle lande skal have et flag?

»Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål. Jeg er aldrig nogensinde stødt på det i nogen lov,« griner Bugge Thorbjørn Daniel, der er ekstern lektor i folkeret ved Syddansk Universitet, SDU. I første omgang siger han, at Spørg Videnskaben hellere må hive fat i nogle historikere.

»Jeg tror, det har noget med statsudvikling at gøre. Rent praktisk i krig har man haft behov for at kunne se, hvem der var hvem. Så har det udviklet sig til at blive en selvfølgelighed, at lande har flag, fordi man ville have et symbol for nationalstaten,« siger han.

Her er juristen jo helt på linje med vores historikere Torben og Jes.

Bugge Thorbjørn Daniel siger, at det måske kan findes i krigsretten. Han råder os til at ringe til professor emeritus Frederik Haroff ved SDU, for »hvis ikke han ved det, er der nok ingen, der gør«.

Professoren har blandt andet tidligere været retschef ved FN’s internationale krigsforbrydertribunal for både Rwanda og det tidligere Jugoslavien og undervist et hav af jurister i folkeretten på Syddansk Universitet.

»Flagene har gennem historien været vigtige for at gøre sig genkendelig i en krigssituation eller i forbindelse med diplomatiske forhandlinger,« siger Frederik Haroff.

I dag handler genkendeligheden mest om ikke at fremstå som en civil eller FN-soldat, hvis man selv er soldat. Det er et brud på krigens love, hvis man gemmer sine våben under en frakke.

Men den eneste lovgivning om flag, professoren kender til, handler om det såkaldte parlamentærflag.

»Parlamentærflaget er et hvidt flag, der hejses eller vises synligt for modparten i en situation, hvor man ønsker at standse kamphandlinger for at forhandle et spørgsmål. Det kan være overgivelse eller udsættelse af kamphandlinger.«

Så begynder man jo at overveje, om grunden til, at hverken juristerne eller historikerne kender til en konkret lovgivning om nationalflag, kan skyldes, at den simpelthen ikke findes. Landene har måske helt af sig selv udviklet flag, og det har ganske simpelt ikke været nødvendigt at lovgive om det.

Vi har et sidste sted, vi kan gå hen for at være helt sikker, siger Frederik Haroff.

»Kristina Maria Siig er juraprofessor ved SDU og søretsekspert. Skibe kan sejle under dansk flag, og der er sikkert bestemmelser for, at der er pligt til at, at man synligt skal kunne se, hvor skibet er indregistreret henne,« siger Frederik Haroff og leder tankerne tilbage til Jes Fabricius Møller.

Kristina Maria Siig svarer ganske kort i en e-mail:

»Skibe skal føre nationalflag, så det at have et nationalflag er om ikke andet FORUDSAT i havretten.«

Så det vil sige, at du ikke kender til nogen lov, der beskriver, at man skal have et nationalflag?

»Ja, det har jeg ikke set stå nogen steder. Det, tror jeg bare, følger af langvarig sædvane.«

Tak til Teddi

Nationalflagene er altså opstået på baggrund af nationalstaternes dannelse i 17-1800-tallet, og der findes formodentlig ingen lovgivning, hvor der står, at lande skal have et nationalflag.

Idéen om nationalflaget som symbol for en nation har tilsyneladende været så stærk, at alle lande i verden helt af sig selv har skabt dem.

Tusind tak til Teddi for det gode spørgsmål! Der er en t-shirt på vej til dig som et symbol på vores taknemmelighed.

Du kan selv sende dine spørgsmål til sv@videnskab.dk eller finde mange andre artikler, der er blevet til på baggrund af læsernes mange gode spørgsmål.

\ Læs mere

Havde dinosaurerne stadig levet, hvis asteroide-nedslaget ikke var sket?

\ Læs mere

Hvorfor er kundskabens frugt et æble?