Hvordan hjælper vi bedst de skoletrætte drenge?

Mikkel er træt af skolen. Måske har han aldrig rigtig lært at læse, måske er det brøkerne, der driller – sikkert er det, at Mikkel har givet op, og han risikerer at gå ud af skolen uden de nødvendige færdigheder til at videreuddanne sig.

Mikkel er et fiktivt eksempel på de mange danske drenge, som har problemer med skolen. Faktisk har dobbelt så mange drenge som piger problemer med at læse. Derfor findes der i dag et tilbud til de skoletrætte drenge, hvor de kan komme på lynkursus i sommerferien og få mulighed for at genfinde lysten og evnerne til at gå i skole – men selvom initiativet er velment, er det slet ikke nok, viser ny forskning.

Drengene har nemlig behov for yderligere støtte, når de kommer tilbage til folkeskolen, hvis de skal bevare deres resultater. Og dét får professor Lars Qvortrup til at stille spørgsmålstegn ved, om sommerskolerne overhovedet er den rette måde at gribe drengenes problemer an på.

»De her intensive kurser fungerer på samme måde, som når man læser til eksamen. Man knokler intensivt og kan sine ting til eksamen, men efter sommerferien er det forsvundet igen,« siger Lars Qvortrup, som er tilknyttet Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet. Han har ikke selv været en del af det nye studie, men forsker selv i læring og pædagogik.

Studiets forfatter Frans Ørsted Andersen tager dog sommerskolerne i forsvar.

»Drengene har ikke lært noget, fordi de bruger deres tid helt forkert. Det skal man finde nogle løsninger på, og der er sommerskolen et godt sted til at finde mulige løsninger,« siger Frans Ørsted Andersen, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet. Du kan læse mere om studiets konkrete resultater i faktaboksen til højre.

Sommerskoler skal støtte drengene

Før vi dykker yderligere ned i debatten, skal vi lige have styr på, hvad tilbuddet i drengenes sommerferie helt konkret kan indeholde.

En af landets sommerskoler er DrengeAkademiet. Her får 100 drenge hver sommer hjælp til at hanke op i skoletasken og mulighed for på to uger at forbedre sig med op til flere læringsår.

Drengene får undervisning i at læse, skrive og regne, men også kost og motion er på skemaet. De skoletrætte unge har nemlig ikke kun brug for faglig støtte.

»I DrengeAkademiet er det sådan, at hjemmesituationen ofte er præget af lav socioøkonomisk status. Forældrene har ikke overskud. Ofte har de selv store problemer, som de ikke magter, og derfor kan de ofte ikke støtte og hjælpe deres drenge. Så er det godt, at der er nogle, der går ind og støtter dem og guider dem,« siger Frans Ørsted Andersen fra DPU.

Og den efterfølgende støtte, som det nye studie har fundet nødvendig, får drengene på DrengeAkademiet også. De har alle en mentor, som støtter dem i en ny og bedre livsførelse.

Forsker: »Falliterklæring at trække drengene ud af skolen«

Men om det er den rigtige tilgang til drengenes problemer at trække dem ud af skolen i sommerferien, stiller kollegaen Lars Qvortrup fra Aalborg Universitet sig meget tvivlende overfor.

Han mener, at det er en falliterklæring, at man ikke kan løse drengenes problemer inden for skolens mure.

»Hele sommerskoleordningen er et udtryk for, at det ikke er lykkedes at få fat på en meget udsat målgruppe. Det er jo en slags falliterklæring, at man er nødt til at trække drengene ud af skolen og give dem de her sommerkurser,« siger Lars Qvortrup.

Problemerne skal løses i skolen

Aalborg-professoren så hellere, at man forsøgte at få fat i drengene, før de bliver så trætte af skolen, at den eneste løsning er at skifte deres omgivelser ud. Det kunne foregå ved, at skolen lavede et samarbejde med håndværkervirksomheder.

»Så kunne drengene få lov til at hjælpe til i værkstedet og være sammen med nogle, som de kan identificere sig med. Her hiver man også drengene ud af den formaliserede undervisningskontekst og sætter dem ind i nogle sammenhænge, hvor de får mulighed for at få succes på deres præmisser,« siger Lars Qvortrup.

Frans Ørsted Andersen ser også mange muligheder i at lave praktikophold for drengene, hvor de kan lære om matematik, tysk, dansk og engelsk i nogle omgivelser, hvor de kan se, hvad man kan bruge fagene til ude i virkeligheden. Men det ene tilbud udelukker ikke nødvendigvis det andet, lyder hans svar på Lars Qvortrups kritik.

»Begge dele er fornuftige, men hvis du allerede i ottende klasse ved, at du vil være læge, så kan det ikke nytte noget, at du har to uger på Grundfos og lærer noget om pumper. Det ville være spild af tid,« siger Frans Ørsted Andersen.

Han understreger desuden, at sommerskoler som DrengeAkademiet ikke i sig selv er løsningen på de udsatte drenges problemer.

»Der er ingen, der har drømt om, at DrengeAkademiet skal stå alene. Det er et supplerende tilbud, som skal være en form for læringslaboratorium. Her skal man eksperimentere med nogle tilgange og se, om kommunerne kan anvende det og integrere det i dagligdagen. Målet er, at folkeskolen selv skal bruge det,« siger han.

Lærerskift skaber problemer

Frans Ørsted Andersen medgiver dog, at sommerskolerne er et udtryk for, at lærerne ikke har fanget de udsatte drenge tidsnok.

»Problemet er ikke, at lærerne er dårlige. Det, som rammer drengene hårdt, er mange lærerskift. Og det er faktisk hovedårsagen til rigtig mange problemer i folkeskolen,« siger han og påpeger, at man bliver nødt til at gøre skolen mere stabil, hvis nogle af tiltagene skal have en chance for at virke.

»Man kan lave alle mulige tiltag, men det hjælper ikke noget som helst, hvis ikke man får styr på vikartimerne og de evige lærerskift. For det skaber panik ude i klasserne, og lægesønnen skal nok klare det, men sønnen fra Hedehusene, hvis mor er alkoholiker, og far sidder i fængsel, han bliver ramt hårdt,« siger Frans Ørsted Andersen og slutter:

»Det ville hjælpe rigtig meget, hvis man fokuserede på at skabe stabilitet ude i skolerne i stedet. Så behøver man hverken reformer eller indgreb i lærertid, hvis bare man kan sikre, at lærerne ikke hele tiden er væk og ikke hele tiden bliver skiftet ud. Så er man kommet rigtig langt.«