Hvordan går det med at udbrede fred og retfærdighed i verden?

Egoistiske verdensledere og mistillid mellem stormagter bremser fremgangen af FN's 16. verdensmål. Men corona-pandemien kan lære staterne en vigtig lektie.

I en artikelserie vurderer forskere, hvordan det går med at nå i mål med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling – hvad er de væsentligste problemer, og hvordan kan de løses? I denne artikel zoomer vi ind på mål nummer 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner. (Foto: Shutterstock)

Annonce:

I 2015 gik alle FN’s medlemslande sammen om en historisk aftale. De vedtog FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling: et ambitiøst projekt, der skulle gøre verden til et bedre sted for både mennesker og planeten.

Et af de sværeste mål at nå til enighed om var verdensmål 16, som handler om at opbygge stærke institutioner og sikre fredelige, retfærdige og inkluderende samfund verden over.

Målet er så politisk sprængfarligt, at nogle lande frygtede, at FN ville bruge det til at blande sig i, hvordan stater indretter sig politisk, men efter svære forhandlinger lykkedes det at få det igennem.

Men en ting er at få målet igennem. En anden er, hvordan det går med at opnå det fem år efter vedtagelsen.

Det dykker vi ned i her, hvor du også kan læse to forskeres vurderinger af de væsentligste udfordringer, og hvad der skal gøres, for at løse dem.

\ Om FN's verdensmål

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er 17 konkrete mål og 169 delmål, der skal sikre en mere bæredygtig udvikling for mennesker og planeten.

Målene forpligter alle FN’s 193 medlemslande til bl.a. at afskaffe fattigdom, sikre ligestilling mellem kønnene, bekæmpe klimaforandringer og støtte fredsskabende initiativer inden 2030.

Målene blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på et FN-møde i 2015, og trådte i kraft 1. januar 2016.

Kilde: Verdensmaalene.dk

Fred og retfærdighed er i tilbagegang

Når hele verdenssamfundet vedtager at arbejde for fred, retfærdighed og bæredygtige institutioner, skulle man måske tro, at det om noget ville kunne rykke tingene i en bedre retning.

Desværre er realiteten en anden, lyder den nedslående vurdering:

»Det går rigtig dårligt. Når vi ser, hvordan det går med fred, retfærdighed og inklusion, så er der tilbageskridt på landeniveau en hel masse steder,« lyder det fra forsker Louise Riis Andersen, som er seniorforsker på DIIS -Dansk Institut for Internationale studier.

»Samtidig står vi med en meget bekymrende udvikling i forholdet mellem stormagterne, der gør de her dagsordener meget vanskelige at løfte både lokalt og globalt,« fortsætter hun.

Det genkender Eva Grambye, som er cand.scient.pol og ansat på Dansk Institut for Menneskerettigheder, hvor hun har beskæftiget sig indgående med verdensmål 16:

»Antallet af mennesker, der flygter fra krig og konflikt er blandt det højeste nogensinde, antallet af menneskerettighedsforkæmpere, der er dræbt eller forsvundet, er blandt det højeste i en række lande. Undersøgelser viser også, at opbakningen til demokrati er faldende flere steder i verden,« siger Eva Grambye, vicedirektør på det Internationale område ved Institut for Menneskerettigheder.

En måling lavet af International Idea, en mellemstatslig organisation, fra 2019 viser, at fremskridtet med verdensmål 16 står overfor betragtelige udfordringer. Ser man desuden på FN-rapporterne, der årligt gør status på verdensmålene, er det tydeligt, at det ikke går i den rigtige retning, fortæller Eva Grambye.

\ Læs mere

Verden bliver aldrig fredelig og fri

Landes forhold er præget af mistillid

Hvis Louise Riis Andersen skulle slå ned på ét væsentligt problem, der står i vejen for opnåelsen af fred, retfærdighed og stærke institutioner, opsummeres det bedst i et ord: ’Tidsånden’.