I USA er Donald Trump blevet republikanernes præsidentkandidat med budskaber om, at der skal bygges en mur mod Mexico, at muslimer ikke skal kunne få opholdstilladelse, og at amerikanske arbejdspladser skal hentes hjem.
Han vil gøre 'America great again'.
Samtidig kræver flere europæiske politikere stop for muslimsk indvandring. Pia Kjærsgaard kalder til kamp mod eliten i en artikel i Berlingske Tidende, og briterne stemte sig for nyligt ud af EU.
Mistillid til magthaverne, frygt for globalisering og modstand mod immigration er i stigende grad blevet en del af det politiske klima i den vestlige del af verden. Populismen er på fremmarch, siger mange og rynker på næsen.
For i Europa er populisme nærmest et skældsord.
LÆS OGSÅ: Forsker: Statistikken og historien levner ikke Donald Trump en chance
Populisme er en stolt tradition i USA
I USA er det anderledes. Amerikanerne forbinder ikke nødvendigvis populistiske strømninger med noget negativt, siger Anne Mørk, der forsker i amerikansk politisk historie på Syddansk Universitets Center for Amerikanske Studier.
\ Populisme
1) bestræbelse på at vinde den brede befolknings gunst ved at forenkle fremstillingen af vanskeligt forståelige (samfunds)forhold og ved at forholde sig kritisk til samfundets etablerede autoriteter (brugt nedsættende).
2) en folkelig politisk retning, som er imod en centraliseret styring af samfundet (sjældent brugt).
Kilde: Den Danske Ordbog
»Der er en stolt politisk tradition for populisme i USA. Mange amerikanere mener, at populistiske strømninger beskytter det amerikanske folk mod en korrupt elite,« siger Anne Mørk.
Historisk har amerikanske politikere med stolthed omtalt sig som populister, fortæller Anne Mørk, der har skrevet ph.d. om amerikanske præsidenters brug af frivillige organisationer mellem 1961 og 2009.
De frivillige organisationer (national service corps) er oprettet af den amerikanske stat med det formål at få borgerne til at føle mindre kynisme mod staten og mere engagement og ansvar for deres land.
Ifølge Anne Mørk har amerikanere en udbredt mistillid til den politiske elite.
»I USA har der altid været en meget stærk antielitær tradition. Populistiske politikere bliver af mange amerikanere set som en nødvendighed for at holde demokratiet sundt,« siger Anne Mørk.
LÆS OGSÅ: Økonomisk ulighed skaber mistillid - men hvorfor?
Populister kæmpede for borgerrettigheder
Amerikansk populisme har rødder tilbage til 1890'erne, hvor et parti kaldet The Populist Party eller Folkets Parti blev dannet.
»Populistpartiet fik ret stor tilslutning, og der er en opfattelse af, at det bidrog til en markant udvidelse af borgernes rettigheder. Partiet kæmpede blandt andet for arbejderes rettigheder,« siger Anne Mørk og fortsætter:
»Idéen var, at den lille mand skulle beskyttes mod de onde kapitalister. Som helhed støttede den populistiske bevægelse i USA også ligestilling mellem kønnene.«
LÆS OGSÅ: CBS-rektor: Ligestilling vil tage årtier
Donald Trump er en moderne populist
Populistpartiet blev opløst i 1896, da det slog sig sammen med det Demokratiske Parti, men siden er populisme blevet brugt til at beskrive den ene antielitære strømning efter den anden i amerikansk politik.
Seneste skud på populist-stammen er republikanernes præsidentkandidat Donald Trump.
»Donald Trump stiller sig op med et meget tydeligt budskab om, at han vil gøre 'America Great Again',« siger Lars Johanssen, lektor på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab.
»Han har et messende omkvæd om at bygge en mur omkring landet, og han trækker helt klar på en myte om, at det etablerede politiske system i Washington ikke har varetaget det hvide Amerikas interesser.«
LÆS OGSÅ: Obama storsviner Donals Trump - men skaber måske forsoning
Populisme opstår i krisetider
Dermed opfylder Donald Trump en række af de kriterier, der kendetegner populisme, siger Lars Johannsen, som har forsket i, hvordan populisme udvikler sig.
Populistiske strømninger opstår ofte i økonomiske krisetider, og de er karakteriseret af:
- Et opgør med eliten, det vil sige de etablerede partier.
- En modstilling mellem os og dem. Vi er det ægte, hårdtarbejdende folk, som er ærlige, og bærere af vores lands myter og traditioner. De andre kan for eksempel være indvandrere, borgere med en anden etnisk oprindelse eller den internationale storkapital. De bliver anklaget for at ville fratage os vores muligheder.
- En karismatisk og ofte handlekraftig leder.
- En voldsom usikkerhed på fremtiden
LÆS OGSÅ: God ledelse kommer an på øjnene, der ser
Populisme er demokratikritik
»Populisme kan beskrives som en demokratikritik. Når populister anklager de folkevalgte politiske partier for ikke at repræsentere folkets interesser, er det en iboende kritik af den måde, vores repræsentative demokrati fungerer på,« siger Lars Johanssen.
Hvis populist-politikere får magten, holder de som regel op med at være populistiske, for de kan ikke længere være i opposition til magthaverne, når de selv er blevet en del af det etablerede.
»Man har set eksempler på, at populistiske partier falder sammen, når de kommer til magten. Det sker, fordi de bliver afsløret – fordi deres politik ikke kan lade sig gøre i praksis. Når de kommer til magten, viser det sig, at deres politik er usammenhængende,« siger Lars Johanssen.
LÆS OGSÅ: Derfor ændrer et vindende parti sit valgprogram efter et valg
Flygtninge bliver syndebukke
Populisme opstår ofte, når folk føler, at deres velstand er truet.
Det er også tilfældet med de populistiske røster, der giver genlyd i Europa og USA i øjeblikket. De appellerer til folk, der stadig lider under den økonomiske nedtur, der startede med finanskrisen i 2008, mener Anne Mørk.
»Når ens levegrundlag er truet, er der en tendens til, at man skyder efter de laveste i samfundet. Flygtninge og indvandrere bliver ofte syndebukke, for det er nemt at give dem skylden for, at man selv har mistet sine privilegier,« siger hun.
»Folk vender sig indad og bliver mere nationalistiske. Det er ikke noget nyt, det har man set gentagne gange i historien,« fortsætter hun.
LÆS OGSÅ: Hvorfor er højtuddannede mere positive over for indvandring?
Donald Trump sætter ord på folks vrede
Populisme er kendetegnet ved at være i opposition til de etablerede magthavere. Donald Trump er godt nok en af de rigeste mænd i USA, men han formår at tale til folkets frygt og udtrykke deres skepsis mod de etablerede magthavere.
»Han sætter ord på nogle af de frustrationer, især hvide, uuddannede mænd, der står lavest på den sociale rangstige, har. Det kan godt være, at Donald Trump ikke ligner en, de kan identificere sig med, men han sætter ord på deres vrede,« siger Anne Mørk.
»Donald Trump er selv en del af eliten i den forstand, at han er meget rig, men han er ikke en del af den politiske elite. Han har ikke tidligere været en del af det etablerede politiske system, så han kan repræsentere folkets protest mod det,« fortsætter hun.
LÆS OGSÅ: Præsidentvalg giver færre selvmord
Er han en demagog?
Donald Trump taler sig ind i en amerikansk tradition for at være skeptisk over for staten og magthaverne, som går helt tilbage til den amerikanske revolution og opgøret med den engelske konge i slutningen af 1700-tallet, siger Anne Mørk.
Selv om populisme ikke er et skældsord i USA, er der en del politiske modstandere, som tvivler på Donald Trumps oprigtighed. De kalder ham en demagog.
En demagog er en nedsættende betegnelse for en politiker, der beskyldes for at udnytte eller oparbejde en stemning i befolkningen for at fremme sine egne politiske mål.
Hvorvidt Donald Trump kan blive ved med at være populist eller demagog, hvis han skulle blive præsident, vil tiden vise. Det tør de forskere, Videnskab.dk har talt med, ikke gætte på.
LÆS OGSÅ: Hvad er en demagog?
