En af den amerikanske præsidents vigtigste opgaver er at fremme videnskab, teknologi og innovation i USA's økonomi.
Forholdet mellem videnskab og politik fungerer på to måder: Videnskabelig viden kan påvirke de politiske beslutninger, og omvendt har de politiske beslutninger en effekt på videnskab, teknologi og innovation.
Historisk set har det gavnet økonomien at bruge penge på forskning og videnskab. Det estimeres, at innovation står bag cirka 85 procent af den økonomiske vækst.
Innovation levererer ikke blot 'kreativ destruktion' (se faktaboks, red.), men også reducerede omkostninger på de varer og tjenesteydelser, som forbrugerne efterspørger.
\ Kreativ destruktion
Kreativ destruktion (engelsk: creative destruction) er et udtryk inden for økonomien, introduceret i 1942 af nationaløkonomen Joseph Schumpeter, til at beskrive, at økonomisk vækst ikke kun betyder tilvækst af nye job, men samtidig, at en række eksisterende job bliver overflødiggjorte og forsvinder.
For eksempel medførte bilindustriens fremkomst, at markedet for hestevogne forsvandt.
USA sætter stor ære i at være det mest innovative land i verden, men hvordan er nationen endt på førstepladsen?
Mange banebrydende teknologier er af amerikansk oprindelse
Mange berømte og banebrydende teknologier blev opfundet i USA - internettet, fracking efter skifergas og solcelleenergi er blot tre eksempler.
Det har efterfølgende ført til vækst i mange store amerikanske industrier og tilhørende arbejdspladser.
Sådanne opfindelser er et resultat af både den private sektors og den amerikanske regerings investeringer og indsats (som regel dog ikke på samme tid).
Den nyvalgte præsident Donald Trump har gjort klart, at han agter at øge den amerikanske økonomis vækstrate.
Derfor bør støtte og finansiering af videnskab og teknologi være en vigtig del af hans plan.
Jeg vil nu gennemgå tre afgørende spørgsmål, der står højt på dagsordenen:
- Hvordan beslutter en amerikansk præsident sig for nationens forskningsprioriteter?
- Hvordan bliver præsidentens videnskabs- og innovationsdagsorden ført ud i livet?
- Hvordan får han lagt kimen til nye industrier, der har potentiale til at skabe arbejdspladser og forbedre landets konkurrenceevne?
\ Læs mere
Præsidenten har en videnskabsrådgiver
Siden 2. Verdenskrig har alle præsidenter haft en personlig videnskabsrådgiver, der har hjulpet med at træffe vigtige indenrigs- og udenrigspolitiske beslutninger. Visse præsidenter var dog mere lydhøre end andre.
Den allerførste videnskabsrådgiver, Vannevar Bush, demonstrerede sin værdi under 2. Verdenskrig, hvor han stod i spidsen for Office of Scientific Research and Development (OSRD - Ministeriet for Forskning og Udvikling, red.), der koordinerede civile og militære forskere i udviklingen og anvendelsen af ny teknologi i krigen.
OSRD var som det første militær-industrielle kompleks med til at etablere Manhattan-projektet, der udviklede USA's atomvåben.
\ Raytheon Corporation
Raytheon Corporation er en amerikansk industrikoncern. Raytheon er fremtrædende inden for mikrobølgeteknologi. Firmaet udviklede under 2. Verdenskrig en mikrobølgeradar, og i 1947 introducerede man verdens første mikrobølgeovn (kaldet Radarange).
Udover elektronik fremstiller Raytheon missiler, blandt andet Patriot, og kommunikationsudstyr til det amerikanske forsvar.
Raytheon havde i 2005 en omsætning på 21,9 mia. dollar sog ca. 80.000 ansatte.
Det er måske ikke så overraskende, at Vannevar Bush senere grundlagde Raytheon Corporation (se faktaboks).
Vannevar Bush pressede også på for etableringen af USA's National Science Foundation (den amerikanske Grundforskningsfond, red.)
Kongressen etablerede i 1976 Office of Science and Technology Policy (OSTP - Ministeriet for forskning og teknologi, red.), som skulle levere videnskabelig og teknologisk ekspertise i relation til nationale og internationale anliggender til blandt andet præsidenten.
OSTP-lederen er præsidentens videnskabsrådgiver
OSTP er en del af præsidentens egne personlige medarbejdere fra den inderste cirkel, Executive Office of the President, og dets leder (og associerede direktører) skal godkendes af Senatet. (Præsidenten arbejder sammen med sine nærmeste rådgivere i Executive Office of the President.
Præsidentens vigtigste rådgivende organ er Kabinettet - som han udnævner - men også The White House Office og Bureau of Budget spiller en vigtig rolle som støtte for præsidenten, red.)
Selvom lederen af OSTP ikke sidder i kabinettet - i modsætning til formanden for Council of Economic Advisors (Rådet for Økonomiske Rådgivere, red.) - arbejder OSTP sammen med de andre ministerier i det hvide hus, herunder Domestic Policy Council (Indenrigspolitisk Råd, red.), Council on Environmental Quality (Rådet for Miljøkvalitet, red.) og National Security Council (Det nationale Sikkerhedsråd, red.)
Lovgivningen fra 1976 autoriserede også OSTP til at lede tværinstitutionelle bestræbelser, der har til formål at udvikle og gennemføre fornuftige videnskabelige og teknologiske politikker og budgetter.
Lederen af OSTP er typisk også udpeget til at fungere som præsidentens private videnskabsrådgiver.
Mange personer i Washington forsøger at komme i audiens hos præsidenten - ministre, senatorer og Kongressens repræsentanter og lobbyister - men præsidenten sætter normalt mest sin lid til sine nærmeste medarbejdere fra Executive Office of the President.
\ Læs mere
OSTP har stor indflydelse
OSTP er derfor meget indflydelsesrig, når præsidentens videnskabs-, teknologi- og innovationsprioriteter skal afklares og gennemføres.
Når først præsidenten har fastlagt sine videnskabs- og innovationsprioriteter, er det føderale budget det vigtigste redskab til at påvirke nationens forskningsdagsorden.
\ Læs mere
Præsidentens prioriteter kan have deres udspring i bekymring over USA's konkurrenceevne inden for visse brancher eller sektorer. Eller skyldes en fornemmelse af muligheder for, hvor ny videnskab eller innovation kan være i alles interesse eller til nationens gode.
Selvfølgelig skal præsidentens budgetanmodninger først godkendes af Kongressen, når finansiering og støtte skal allokeres.
Innovationsforskning er en usikker og risikabel investering
Innovationsforskning er en usikker og risikabel investering, hvilket også er grunden til, at regeringen traditionelt har påtaget sig præ- eller ikke-kommerciel videnskabelig og teknologisk forskning.
Det er også derfor, at universiteterne foretager størstedelen af denne type forskning.
Føderal finansiering til grundforskning er en afgørende langsigtet investering i nationens fremtid, som traditionelt har høstet tværpolitisk støtte, fordi virksomhederne har en tendens til at fokusere på allerede afprøvede teknologier, der er tæt på kommercialisering.
\ Læs mere
Fordelingen af forskningsbudgettet
Department of Defense (Forsvarsministeriet, red.) administrerer den største del (2017-budgettet $78 milliarder, 548 milliarder kroner) af det føderale forsknings- og udviklingsbudget i forhold til alle andre forsknings- og udviklingsbudgetter, der ikke har med forsvar at gøre, sammenlagt ($68 milliarder, 477 milliarder kroner).
The National Institutes of Health (Sundhedsministeriet, red.) kommer på andenpladsen med 0,77 procent ($30,9 milliarder, 217 milliarder kroner).
Department of Energy (Energiministeriet, red.) og NASA har langt færre ressourcer; henholdvis cirka $14 mia. (98 milliarder kroner) 0g $12 milliarder (84 milliarder kroner).
Forskningsfinansiering går til USA's verdensberømte laboratorier, den private sektor og som forskningsstøtte til professorer og studerende ved amerikanske universiteter.
Gør direkte eller indirekte gavn
Nogle af investeringerne vil gavne økonomien direkte; andre vil gøre det indirekte gennem en afsmittende effekt.
Den amerikanske arbejdsstyrkes færdigheder er til dels skabt gennem investering i STEM-uddannelserne (STEM står for Science, Technology, Engineering and Mathematics – naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, red.) og den erfaring, der derigennem opbygges over tid.
Forskerne akkumulerer viden og ekspertise, der senere bidrager til en bedre forståelse og problemløsning. De kan derefter tage deres viden og færdigheder med sig til kommercielle virksomheder, der skaber økonomisk værdi.
Eller de kan fortsætte med at innovere inden for nonprofit-forskningsinstitutioner eller universiteter og løse problemer, der er i alles interesse, for eksempel hvordan man reducerer luftforureningen eller forbedrer behandlinger, der kan redde liv, men som bliver ignoreret af private virksomheder.
Private virksomheder drager fordel af skatteydernes investeringer
Højrisikoforskning resulterer til tider i store belønninger, især når regeringen slår sig sammen med den private sektor.
Internettet blev oprindeligt opfundet af forskere tilknyttet det amerikanske forsvars særlige udviklingsenhed, Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA).
\ Læs mere
Udviklingen af fracking efter skifergas blev støttet af både forsvars- og energiministeriet gennem investeringer til Los Alamos National Lab, og forskning i det menneskelige genom blev støttet af Sundhedsministeriet.
Private virksomheder som Microsoft og Google, Mitchell Energi og Pfizer drager fordel af skatteydernes investeringer i videnskaben og teknologien i udviklingen af disse industrier.
OSTP under Obama
Præsident Obamas videnskabsrådgiver, John P. Holdren, har rådgivet om avanceret fremstillingsteknologi, national sikkerhed, STEM-uddannelserne, rumpolitik, klimaændringer, energipolitik, cybersikkerhed og meget andet.
I løbet af Obamas embedsperiode har Office of Science and Technology arbejdet med forskellige agenturer for at afklare videnskabelige og teknologiske prioriteter i overensstemmelse med præsidentens ønsker, men ministeriet har opnået meget mere end blot det.
OSTP har arbejdedet for at stille mere end 180.000 føderale datasæt og -samlinger til rådighed for studerende, iværksættere og offentligheden.
Ministeriet producerede desuden den allerførste amerikanske innovationsstrategi, lancerede Precision Medicine Initiative (der leverer mere end $200 millioner i forsøget på at fremskynde en ny æra med skræddersyet medicin).
OSTP har påbegyndt et Cancer Moonshot Initiative og lanceret BRAIN Initiative, der resulterede i en fordobling af forskningsmidler til Alzheimers-forskning under NIH (Sundhedsministeriet) fra 2012 til 2017.
Initiativer bærer først frugt senere
Disse og lignende initiativer er lovende investeringer, der almindeligvis først bærer frugt flere år senere.
Det er gennem bestræbelser som SunShot og forskellige forsknings- og udviklingsprogrammer i både ministerielt og i privat regi, at USA for eksempel genererer mere end tre gange så meget elektricitet fra vindkraft og fire gange så meget fra solenergi som i 2008.
Omkostninger for vedvarende energi er faldet hastigt. Solenergi koster nu 1/150 af, hvad den kostede i 1970'erne.
Langsigtede investeringer er afgørende
De globale klimaændringer er et eksempel på et problem, som vi forstår meget bedre, end vi gjorde for 30 år siden som følge af statslige, videnskabelige investeringer.
Vedvarende føderale investeringer i Jordens observationer, geofysisk forskning og global cirkulationsmodellering kan tage æren for, at vi nu ved, hvor meget varmere kloden er blevet, hvor hurtigt gletsjere og den arktiske is trækker sig tilbage, hvor meget og hvor nedbørsmængden er under forandring, hvor meget jordfugtigheden er blevet reduceret, og hvad der skal til for at afværge afgørende, globale klimaforstyrrelser.
Langsigtede, afpolitiserede investeringer i denne form for videnskab er afgørende for vores forståelse af de globale forandringer og klodens skæbne.
Trump lader ikke til at bryde sig om fakta
Selvom den nyvalgte præsident ikke lader til at hænge sig alt for meget i tørre fakta, har han et klart ønske om at puste nyt liv i USA's økonomi.
Det kan ikke lade sig gøre uden at forbedre adgangen til STEM-uddannelser af høj kvalitet og uden at fremskynde amerikanske investeringer i videnskab, teknologi og innovation.
Videnskabsrådgivning kan også forsyne den nyvalgte præsident med gode ideer om, hvordan han kan at puste nyt liv i USA's produktion; noget han har lovet at gøre.
OSTP kan hjælpe Trump med komme i mål
Faktisk udarbejdede det nuværende President's Council of Advisors on Science and Technology (PCAST) i 2014 en fremragende rapport om, hvordan man kan accelerere avanceret fremstilling i USA avanceret fabrikation i 2014.
Præsident Trump kan bruge videnskab og innovation til at nå sit mål om at 'Make America Great Again', hvad enten det er gennem lancering af et nyt 'moonshot'-initiativ eller ved at skabe jobs inden for avanceret fremstilling.
Med historien som guide, skal han udvælge en respekteret videnskabsrådgiver og leder af Office of Science and Technology Policy, der kan hjælpe ham med at komme i mål.
Kelly Sims Gallagher har modtaget støtte fra U.S. Environmental Protection Agency og U.S. Department of Defense. Hun er tidlige seniorrådgiver for Office of Science and Technology Policy. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
