Optakten til julen er officielt begyndt.
Måske er du én af dem, der købte en masse julegaver i løbet af både Black Week, Black Friday og Cyber Monday – og elskede hvert sekund!
Hvis det ikke lige er dig, kender du sandsynligvis én, der elsker at købe og give julegaver.
Men hvem er disse mennesker egentlig?
Næsten alle køber gaver i julen
Anita Borch er forsker ved forbrugsforskningsinstituttet SIFO ved OsloMet. Hun har forsket i julegaver og julegavetrends mellem 1992 og 2012. I denne tid har gavetendenserne kun ændret sig lidt.
»Vores studier viser, at mellem 95 og 98 procent af befolkningen giver mindst én gave til jul,« siger hun.
Og der er ingen tvivl om, hvem der køber flest gaver – kvinder.
»Det er kvinder, der køber flest gaver, blandt andet fordi de står for husstandens julegavegivning,« siger Anita Borch.
Det kan knyttes til kønsrollerne.
»Det at give julegaver kan ses som en form for omsorgsopgave og familiebevarelse, og det har traditionelt set været kvindens ansvar,« forklarer hun.
Kvinder og kristne giver mest ud af glæde
Flere kvinder end mænd oplyser også, at de giver julegaver af glæde, viser den seneste julegaverapport fra 2012. Mænd giver i højere grad gaver, fordi de føler, de skal.
Ud fra dette er det nærliggende at antage, at kvinder også er blandt dem, der bedst kan lide at købe julegaver, siger Anita Borch.
»Siden det at give gaver traditionelt har været kvindens ansvar, har de oparbejdet bedre gavekompetencer end mænd. Måske oplever kvinder mere mestring i forbindelse med julegaveindkøb end mænd?« spørger Anita Borch.
Svenn Torgersen er professor emeritus i psykologi ved Universitetet i Oslo (UiO) og har viet en stor del af sin karriere til at forske i personlighed. Han påpeger det samme som Anita Borch.
Han fortæller, at kvinder generelt bedre kan lide at give og dermed også bedre kan lide at købe julegaver, end mænd.

»Kvinder passer mere på netværket end mænd. Det er nok ret almindeligt i de fleste familier, at det er kvinderne, der sørger for, at gaverne både bliver købt og leveret,« siger han.
Julegaverapporten fra 2012 viser ellers, at selvom langt de fleste mener, der er for stort kommercielt pres i julen, så giver langt de fleste gaver af glæde, ikke af pligt.
»Der er også flere kristne end blandt andre religioner, der udtaler, at de giver af glæde,« siger Anita Borch.
Og kun de færreste tror, at julen ville have været hyggeligere uden gaverne.
\ Læs mere
Julegaveelskeren er højst sandsynlig udadvendt
Svenn Torgersen mener, at det er en kombination af forskellige personlighedstræk, der afgør, hvor meget glæde man får ved at give gaver.
Det første på dagsordenen er, hvor udadvendt – eller ekstrovert – man er.
Svenn Torgersen forklarer, at udadvendte bedre kan lide at købe og give gaver, fordi de er mere ivrige efter følelsesmæssige oplevelser. De kan lide at gøre ting for og med andre mennesker.
»De udadvendte kommer med strålende øjne og giver gaven, den indadvendte lægger gaven forsigtigt på bordet,« siger Svenn Torgersen.
Det samme påpeger også Jan Ketil Arnulf, der er ph.d. i psykologi og professor ved Institut for Ledelse og Organisation ved Handelshøjskolen BI. Han har forsket i blandt andet personligheds- og kulturforskelle i lederskab.
Han forklarer, at de, der er meget udadvendte og gerne vil have noget at snakke om, godt kan lide at give gaver. En udadvendt person vil måske give en bog i gave for at kunne diskutere den eller give en kjole, som, de synes, modtageren ville se godt ud i.
»De vil gerne få andre til at føle sig set og forsøge at finde noget at tale om,« siger Jan Ketil Arnulf.
Gaveindkøberen er ofte menneskevenlig
Et andet træk, der afgør, hvor meget glæde vi får ved at give gaver, er, hvor meget vi glæde vi har af andre mennesker – hvor ‘menneskevenlige’ vi er.
»De, der er mere menneskevenlige, vil også i højere grad kunne lide at give gaver, fordi de har større glæde af at glæde andre,« siger Svenn Torgersen.
Men hvis du er en introvert, så frygt ikke. Du kan stadig være menneskevenlig.
»Man kan være indadvendt og menneskevenlig. Så vil man gerne have, at nogen får noget, men man beder sin kone om at levere gaven,« siger han.
Ro på, selvom gaven ikke rammer plet
Svenn Torgersen påpeger også, at man skal stole på sig selv, hvis man skal have størst glæde af at købe og give gaver. Man må altså ikke blive for neurotisk.
»Den neurotiske vil let bekymre sig om, at gaven ikke bliver godt modtaget, eller at gaven ikke er den rigtige,« siger han.
Men de ikke-neurotiske vil ifølge Svenn Torgersen være mere sikre på deres valg.
»De ikke-neurotiske er sikre på, at deres valg er det bedste. De har et højt selvværd, og de er i højere grad glade for at købe gaver, fordi de ikke er så bekymrede og bange for at begå fejl,« siger Svenn Torgersen.

Nogle får et kick af selve planlægningen
Svenn Torgersen mener, at de, der har planlagt hele deres juleindkøb i oktober, ikke nødvendigvis gør det, fordi de nyder at købe julegaver.
»Man kan sige, at hvis ens personlighed scorer højt på planlægning, så gør man dét, man skal. Man sørger for, at alle, der skal have, også får,« siger han.
Men de nyder det ikke så meget, ifølge Svenn Torgersen. De får ikke glæde af gaverne i sig selv, men de får glæde af at opfylde pligten.
»Man ser ikke en planlæggers øjne stråle, hvis han ikke også er ekstrovert,« siger Svenn Torgersen.
Gaver er et udadvendt kærlighedssprog
At give gaver er et af de såkaldte ‘kærlighedssprog’. Kan det forklare, hvorfor nogle mennesker ser ud til at være langt mere begejstrede for at købe julegaver end andre?
»Udadvendte mennesker har gaver som kærlighedssprog,« siger Torgersen.
Det står i modsætning til de introverte, der skal tvinge sig selv til at give gaver, fordi de bliver så generte og forlegne, ifølge Svenn Torgersen.
»De udadvendte kan jo lide at være i en tilstand af stærke følelser, og hvor de mennesker, de er sammen med, har stærke følelser. Og den introverte bliver utilpas af stærke følelser. Ekstroverte gør meget ud af det, mens det for de introverte bare skal overstås,« siger han.
Gaver er diplomatiets kunst
Jan Ketil Arnulf ved Handelshøjskolen BI siger, at det at give gaver i vores samfund er knyttet til viljen til at give noget for at skabe og pleje relationer.
Hvor glad, du er for at give gaver, kan både afhænge af, hvor nærig du er, samt hvor diplomatisk du er som person.
»Hvis man scorer højt på elskværdighed og har et ønske om at løse konflikter på en behagelig måde, vil man oftere give sig i kast med at give gaver,« siger han.
»Og de, der er velvillige og gavmilde i ønsket om at bevare relationer og løse konflikter, har det, vi kalder en diplomatisk personlighedstype,« siger han.
Gaveindkøberne ser julen som hjerternes fest
Som tidligere nævnt mener de fleste, at der er for stort kommercielt pres i julen. Anita Borch forklarer, at julen er todelt.
»’Den egentlige jul’ handler om de varige værdier som familie, børn, nostalgi og tradition, og den ‘kommercielle jul’ handler om shoppingvanvid og frådseri,« siger hun.
Derfor mener hun, at de, der ser ‘den egentlige jul’ mere end den kommercielle, muligvis også har større glæde af gaveindkøbene.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.