Tænk tilbage på barndommen. December var så lang.
Hele december var godt nok fyldt med at øve den traditionelle skoleforestilling, omhyggeligt at skrive ønskeliste og åbne julekalenderen hver morgen. Til tider føltes det dog, som om julemanden aldrig ville komme.
Som voksen er det en anderledes oplevelse.
Det ene sekund er det sommerferie, grillmad og solcreme, og det næste er det klejner, pebernødder og søde kartofler.
Er det bare mig, eller kommer julen hurtigere? Hvis du heller ikke rigtig kan forstå, at julen allerede er over os igen, er du ikke alene.
Forskel komprimerer den relative tid
Mine kolleger og jeg gennemførte for nylig en spørgeundersøgelse med 918 voksne deltagere i Storbritannien (færdige resultater er endnu ikke publiceret), og vi fandt, at 77 procent af de adspurgte var enige om, at julen ser ud til at komme hurtigere hvert år.
Én af grundene kan være, at den måde, vi oplever tidens gang på, ændrer sig, i takt med at vi bliver ældre, hvilket ofte resulterer i følelsen af, at tiden går hurtigere.
For en 7-årig er de 12 måneder mellem hver jul en stor del af deres liv. For en 45-årig er de samme 12 måneder en lille del af deres liv. Denne forskel komprimerer den relative tid mellem julen hvert år.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Vores hukommelse spiller ind
Vores oplevelse af tid ændrer sig også, fordi vi er afhængige af vores hukommelse til at vurdere varigheden.
Når vi vurderer, hvor længe noget varede, baserer vi vores estimat på, hvor mange minder vi dannede i løbet af den pågældende periode.
Uanset om vi forsøger at huske, hvor lang en film, køretur eller et forhold varede, vil antallet af minder, vi indlejrede i hukommelsen i løbet af perioden, tjene som en indikator for længden.
Perioder, hvor vi skaber færre nye minder – enten fordi der mangler stimulerende opgaver, nye aktiviteter eller større følelser – fortolker vores hjerner som korte.
\ Læs mere
Hvor blev året af?
I takt med at vi bliver ældre, bliver hukommelsen mere fejlbarlig, og vi husker mindre fra vores daglige liv. Vi er også mindre tilbøjelige til at prøve nye ting, end da vi var yngre.
Sammen kan disse faktorer bidrage til følelsen af, at der er gået mindre tid siden sidste jul, end vi havde forventet.
Fordi det, vi laver, har så stærk indflydelse på, hvordan vi oplever tid, forvrænger forandringer i vores rutine tidens gang. En forudsigelig dag hjælper tiden til at flyde støt.
Dette fænomen blev illustreret på globalt plan i løbet af pandemien. Det ene minut var vi alle i fuld gang med vores dagligliv. Så blev der pludselig stukket en kæp i hjulet.
Fra Buenos Aries til Bagdad blev der klaget over en overvældende fornemmelse af, at tiden ikke gik som normalt under pandemien.
Selvom julen ikke er skyld i den samme grad af forstyrrelse som en global pandemi, forstyrrer den alligevel vores vaner.
\ Læs mere
Er det ikke snart jul?
En anden faktor, der kan få os til at føle, at julen er her for hurtigt, er mængden af energi, vi lægger i at vente på den.
For mange børn er julen uden tvivl årets mest ventede begivenhed.
Adventskalendere tæller dagene ned til julemandens besøg.
Al denne spænding betyder, at børn er meget opmærksomme på tidens gang i tiden op til jul. Desværre for dem trækker fokus på tidens gang den typisk i langdrag.
For de fleste voksne er julen en del mindre spændende, så voksne tænker nok mindre på nedtællingen.
Når vi er mindre opmærksomme på tiden, går den hurtigere. Effekten kan have været særligt udtalt i år, fordi livet i den post-pandemiske normalitet er travlere end nogensinde, og vi har endnu mindre tid til at tænke på julen.
Teknologiske forandringer påvirker også vores opfattelse af tid. Teknologiske fremskridt gør os i stand til at udføre flere opgaver hurtigere end nogensinde før.
Denne acceleration af livets tempo gennem de seneste 20 år kan også bidrage til følelsen af, at julen nu er over os for tidligt.
Julen er magisk for børn, men presset for voksne
På trods af at vi er mindre opmærksomme på tiden, oplever voksne betydeligt flere krav til deres tidsplaner end børn i tiden op til jul.
For børn sker julen som ved et trylleslag. For voksne er den festlige mystik imidlertid erstattet af store mængder planlægning, indkøb, indpakning og madlavning.
Det ekstra tidspres, som julen skaber, kan være medvirkende til, at tiden går hurtigere.
Den manglende kontrol, børn har over julen, øger sandsynligvis deres niveau af tidsmæssig usikkerhed.
Ikke at vide hvornår, eller faktisk om, noget vil ske, kan også bremse tidens gang.
Julen kommer rent faktisk tidligere
Men måske føler vi, at julen ankommer hurtigere hvert år, fordi den rent faktisk gør det.
Før i tiden så vi først julereklamer omkring første søndag i advent. I dag er det normalt at se chokoladejulemænd på supermarkedets hylder i begyndelsen af oktober.
Denne reelle ændring af julens tidslinje bidrager uden tvivl til den psykologiske følelse af, at julen ankommer tidligere.
Men detailhandlens forsøg på at øge overskuddet ved at starte festperioden tidligere hvert år har en pris. Da detailhandleren Very.com lancerede sin julekampagne den 7. oktober i 2021, skabte det stort påstyr.
Vi ønsker faktisk ikke at se julen komme hurtigere. Det var en fejl, som Very.com ikke gentog i år.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
