Finanskrisen raser. Den ene økonom efter den anden toner frem på tv og fortæller, at det går skidt i Danmark. Dog er vi her endnu. Det samme er Portugal, Irland og Grækenland.
Men hvad sker der den dag, landet absolut ikke har flere skud i bøssen?
»Hvad sker der egentligt, når et land går bankerot?,« spørger vores læser Susse Kristiansen Spørg Videnskaben.
»Man kan vel ikke sætte det på tvangsauktion eller sætte en hel nation i gældsfængsel. Men hvad gør man så?,« fortsætter hun.
Der findes ingen etablerede regler
Den slags ved man en masse op på Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret, Copenhagen Business School, hvor Finn Østrup er professor. Så ham kontakter vi for at få et svar.
Finn Østrup fortæller, at der ganske overraskende ikke findes en slagen vej for lande, der er gået bankerot.
I virkeligheden kan de i vid udstrækning gøre, hvad de vil.
»Der er ikke nogle internationalt etablerede procedurer for, hvad et land skal gøre, når det ikke kan opfylde sine gældsforpligtelser.«
»Så landet kan faktisk selv bestemme, at det ikke vil betale sin gæld,« fortæller Finn Østrup.
Landene har reelt to muligheder
Lande har typiske gæld til banker og virksomheder i forskellige andre lande.
Og når der pludselig ikke er penge til at betale de kreditorer, må landet reelt vælge mellem to muligheder.
- Enten må det gå til Den Internationale Valutafond (IMF) og bede om et lån, så samfundet kan køre videre og arbejde sig ud af gælden.
- Eller også må landet nægte at betale gælden.
»Historisk set er lande som regel gået til IMF. Valutafonden har så givet dem et lån imod, at de indførte reformer og skar ned i den offentlige sektor.«
»På den måde kunne med tiden arbejde sig ud af krisen,« fortæller Finn Østrup.
Som gode eksempler på sådan nogle lande nævner han Thailand, Korea og Indonesien, der oplevede en krise i 1997 og 1998. Og i dag modtager Grækenland og Irland lån fra både IMF og EU.
Argentina nægtede at betale
Men der er altså også lande, der simpelthen vælger at give deres kreditorer en lang næse.
Det gjorde Rusland i 1998. Og fornylig slog det gældsplagede Island ind på samme kurs. Men det måske mest opsigtsvækkende eksempel er Argentina i 2002.
»Argentina nægtede at betale sin gæld. Konsekvensen blev, at landet igennem nogle år ikke kunne låne penge på de internationale finansmarkeder,« fortæller Finn Østrup.
Ville beslaglægge ambassaden i Washington
Samtidig gjorde de forsmåede kreditorer alt, hvad de kunne, for alligevel at få deres penge. Mange af dem lagde sag an mod den argentinske stat og krævede at overtage dens besiddelser i udlandet.
»Der var endda nogle, der ville beslaglægge den argentinske ambassade i Washington. De gjorde krav på bygningerne, som de ville sælge,« fortæller Finn Østrup.
Det hele endte dog med, at Argentinas regering gik i forhandlinger med kreditorerne. Til sidst slap landet med at betale 45 procent af den samlede gæld.
Tidligere blev gældslande invaderet
Mindre fredeligt var det før i tiden. Dengang blev gældsplagede lande invaderet af andre lande.
»Den Dominikanske Republik blev invaderet af USA i 1916, fordi republikken ikke kunne betale sin gæld.«
»Og Newfoundland måtte nogle år senere af samme grund gå tilbage og blive en britisk koloni. Først senere blev det indlemmet i Canada,« fortæller Finn Østrup.
Spørg Videnskaben takker ham for det gode svar. Og vi takker Susse Kristiansen for det interessante spørgsmål. Vi kvitterer med en rød videnskab.dk-T-shirt.
Hvis du også går og spekulerer på et eller andet, som videnskaben kan have et svar på, må du meget gerne sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.
