Hvad skal vi med moralfilosofi?
Ny doktorafhandling stiller spørgsmål om, hvad vi overhovedet kan bruge traditionelle moralteorier til.
kant aristoteles john stuart mill etik moralfilosofi

Aristoteles, Kant og John Stuart Mill udviklede forskellige moralteorier. Konkrete moralske spørgsmål kan belyses af forskellige teorier, hvorudfra man så selv må vurdere, hvordan man vil handle. (Foto/maleri: Jastrow, ukendtHulton Archive)

Aristoteles, Kant og John Stuart Mill udviklede forskellige moralteorier. Konkrete moralske spørgsmål kan belyses af forskellige teorier, hvorudfra man så selv må vurdere, hvordan man vil handle. (Foto/maleri: Jastrow, ukendtHulton Archive)

Har jeg et ansvar for at modvirke klimaforandringer? Bør jeg give bidrag til nødhjælpsorganisationer? Hvornår er det moralsk forkert at krænke andre? Hvordan afvejer jeg ansvaret overfor andre med hensynet til mig selv? Har dyr ret til moralske hensyn? 

Alle disse spørgsmål er moralske spørgsmål, altså den type spørgsmål, man beskæftiger sig med i moralfilosofien. 

Men hvad kan moralfilosofien bidrage med, når vi forsøger at besvare disse og lignende spørgsmål? Kan den give os svar? Eller giver moralfilosofien en helt anden form for hjælp? 

Helt generelt kan man spørge: Hvad er moralfilosofiens rolle og relation til vores almindelige 'hverdagsmoral' og det liv, vi alle sammen lever? 

Man skulle tro, at filosoffer har en fælles forståelse af svarene på disse spørgsmål. Men det er ikke tilfældet, og det er baggrunden for den doktorafhandling i filosofi, som jeg forsvarede med succes i april på Syddansk Universitet.

Den traditionelle moralfilosofi bliver udfordret

Moralfilosofien befinder sig midt i en brydningstid – en slags identitetskrise, kan man sige. 

I det 20. århundrede herskede der en udbredt konsensus blandt filosoffer om moralfilosofiens opgave. Den skulle udvikle en moralteori, som kunne tilbyde en enkel og samlet retfærdiggørelse af moralen og samtidig give svar på presserende moralske spørgsmål. 

Ifølge denne opfattelse, som vi kan kalde den traditionelle opfattelse, var det altså filosofiens opgave at udarbejde teorier som gav retningslinjer for moralsk rigtig handlen. 

Den traditionelle opfattelse af moralteori er imidlertid kommet under pres i de seneste årtier. En lang række filosoffer har kritiseret de forskellige moralteorier for ikke at forholde sig til vores moralske liv, ikke at tage hensyn til det specifikke og det konkrete, og ikke at kunne give autoritativ handlingsvejledning (se f.eks. Murdoch 1956Williams 1985Diamond 1991Annas 2011).

Denne kritik udfordrer idéen om, at moralfilosofien kan tilbyde relevante svar på moralske spørgsmål. Og den rejser tvivl om, hvordan vi skal forstå moralfilosofiens og dens teoriers rolle og status.

LÆS OGSÅ: Ugens podcast: Forskere vil lære robotter etik og filosofi

'Det moralske liv' er mange ting

Det var det spørgsmål, som jeg satte mig for at undersøge i min afhandling. Men spørgsmålet er ikke særligt nemt at svare på, for svaret afhænger i meget høj grad af, hvad det er moralfilosofien undersøger – hvad dens særlige område er. 

I mit arbejde har jeg valgt at kalde dette område for vores 'moralske liv'; en betegnelse jeg finder god, fordi den fremhæver, hvordan det moralske er en integreret del af ethvert menneskeliv. 

Et grundlæggende træk ved det moralske, således forstået, er, at det består af mange forskellige elementer. Når vi stiller moralske spørgsmål, er vi interesserede i: 

  • hvad der giver gode konsekvenser ('hvordan kan vi mindske klimaforandringerne?' for eksempel), men også i 
  • en række grundlæggende værdier ('hvordan modarbejder vi klimaforandringer under hensyn til menneskers grundlæggende frihed og værdighed?'), samt 
  • hvad et godt menneske er ('hvilke dyder hjælper os med at handle i forhold til klimaforandringer?') osv. 

Ifølge den traditionelle opfattelse af moralfilosofi må man forsøge at overkomme denne mangfoldighed og finde dét element, som er det mest centrale eller mest grundlæggende i moralen. Moralens essens, kan man kalde det. 

Mange konsekvensetikere vil på denne måde reducere andre moralske hensyn til at være et spørgsmål om at maksimere gode konsekvenser, mens mange dydsetikere vil hævde, at alle moralske hensyn kan imødekommes ved at udvikle de rette dyder.

Disse forsøg på at reducere kompleksiteten i det moralske liv har dog aldrig haft nogen videre succes, og mit forslag er, at tilgangen er forkert. Vi må i moralfilosofien anerkende, at det moralske liv indeholder mange forskellige aspekter og ikke forsøge at bortreducere dets kompleksitet. 

Det er vores moralske liv – uanset hvad teorierne siger

En andet vigtigt træk ved vores moralske liv er, at det essentielt er vores!

Som den britiske filosof Bernard Williams beskriver det, så er målet med moralsk tænkning at hjælpe os med at opbygge »en verden, som vil være vores verden, en verden hvori vi har et socialt, kulturelt og personligt liv

Men hvis etikken handler om vores verden, vores liv, så har moralteorier ingen særlig autoritet i forhold til at fastsætte, hvad det moralske er, for det moralske må altid være noget, som vi selv kan tilslutte os.

Moralteorier har altså ingen særlig autoritet til at kræve ændringer i det, vi allerede ser som det moralsk rigtige – altså i vores moralske anskuelser (i hvert fald ikke hvis de er velfunderede).

LÆS OGSÅ: Hvornår bliver vi for moralske?

Flere moralteorier kan eksistere samtidig

Dette har vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af moralteorier. Hvis moralfilosofien ikke har en særlig autoritet til at ændre de mange, forskellige og usammenlignelige elementer, som udgør vores moralske liv, kan disse elementer ikke forenes i én konsistent teori. 

Derfor har jeg udviklet en ny opfattelse af moralteori. Her er teorierne generelle og abstrakte, men også beskrivende (deskriptive).  Moralske teorier skal ikke forklare eller reducere, men give klare og overskuelige beskrivelser af udvalgte dele af det moralske liv.

Vi kan altså forstå moralteorier som en form for modeller, som giver os et overblik over forskelligartede normative strukturer (for eksempel konsekvenser, værdier eller dyder), og som både kan oplyse os og hjælpe os med at se vores moralske anskuelser og se dem på nye måder.

En konsekvens af denne opfattelse er, at moralfilosoffer må opgive idéen om, at den ene moralteori udelukker den anden. Vi kan i moralfilosofien ikke nå frem til én, overordnet 'masterteori', men må i stedet arbejde med mange forskellige teorier, som eksisterer på samme tid, og som tager mange forskellige slags moralske hensyn i betragtning. 

Det betyder også, at moralteorier ikke kan give handlingsvejledning, og de kan ikke fortælle os, hvad vi bør gøre. I stedet vil et konkret moralsk spørgsmål i de allerfleste tilfælde kunne belyses af flere forskellige teorier, hvorudfra man så selv må finde ud af, hvordan man vil handle i den konkrete situation

Mere end moralteori

Denne reviderede opfattelse af moralteorier er et af hovedresultaterne i min afhandling. Men den leder videre til en anden indsigt. 

Hvis teorier ikke kan omfatte alle dimensioner ved det moralske, må moralfilosofien omfatte mere end blot teorier. Moralteorier er nyttige, men aldrig tilstrækkelige i moralfilosofisk arbejde, og vi må også arbejde for at udvikle filosofiske beskrivelser af konkrete og individuelle træk ved det moralske. 

Denne opgave vender jeg mig mod i afhandlingens anden del, hvor jeg viser, hvordan partikulære træk, der er knyttet enten til vores individuelle moralske positioner eller vores moralske kontekst, har en betydning for moralsk tænkning.

Dette viser sig blandt andet ved, at moralsk tænkning og dømmekraft netop tager form af en evne til at sammenholde det generelle og abstrakte (som kan udtrykkes i moralteorier) med en konkret og partikulær forståelse af en bestemt situation.

Hvis jeg vil hjælpe en ven, som er deprimeret, skal jeg have en del generel moralsk viden, for eksempel at jeg har særlige forpligtelser over for mine venner, og at de bliver større, når min ven er i nød.

Men jeg skal også have en masse konkret moralsk viden, for eksempel om min vens særlige værdisæt, om hvor højt hun værdsætter selvbestemmelse, privatliv, venskab. 

Jeg må kende til både det generelle og det konkrete. Kun hvis jeg har både generel og konkret viden, kan jeg bedømme, hvordan jeg bedst hjælper min ven.

LÆS OGSÅ: Hvem skal selvkørende biler slå ihjel? Nu har hele verden svaret

Det moralske er både personligt og formet af fællesskab

Der er flere grunde til, at det partikulære kan komme til at have en moralsk betydning. En grund er, at nogle moralske hensyn kommer til at have en særlig moralsk vægt for nogle mennesker. 

At hjælpe, at være loyal, at udvikle sig selv er universelle moralske værdier, men disse værdier kan komme til at have en særlig moralsk vægt eller betydning i nogle menneskers liv. 

Generelt gælder det, at sådanne særlige moralske hensyn gennem vores moralske dannelse bliver en del af vores personlige identitet eller position. Det er grunden til, at jeg må kende min vens værdisæt og hendes særlige moralske identitet for at kunne hjælpe hende. 

Man kan derfor pege på, at det moralske også har en personlig dimension.

En anden grund til at det partikulære kan få moralsk betydning er, at vi gennem vores moralske dannelse også bliver indlejret i et specifikt moralsk fællesskab.

Vores deltagelse i et moralsk fællesskab er på den ene side forudsætningen for, at vi kan udvikle vores evne til moralsk tænkning, vurdering og kritik. Men fællesskaber kan på den anden side også være en kilde til moralske fordomme, forvrængning og korruption – ligesom det er tilfældet med vores særlige, personlige moralske hensyn.

Moralfilosofien kan komme med anbefalinger

Moralfilosofien har således en dobbelt opgave, nemlig at klarlægge både de generelle og de partikulære træk i moralsk tænkning. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

I afhandlingens sidste del udvikler jeg derfor en forståelse af moralfilosofi, som kan beskrive samspillet mellem disse generelle og partikulære træk. 

Dette leder os tilbage til spørgsmålet om moralfilosofiens rolle.

Min vigtigste påstand er, at moralfilosofien kan siges at have en praktisk rolle i forhold til vores moralske liv på tre forskellige måder. 

For det første kan moralfilosofien hjælpe med at forbedre vores moralske orientering. Moralfilosofien tilbyder os beskrivelser, som hjælper os med at få øje på alle relevante træk af vores moralske liv og med at finde rundt i dem.

Dermed kan moralfilosofien hjælpe med at få overblik over det ofte ekstremt komplekse netværk, som vores moralske overvejelser udgør.

For det andet kan moralfilosofien bidrage til at udvikle vores kollektive moralske opmærksomhed og gøre os opmærksomme på træk ved vores moralske liv, som vi er tilbøjelige til at glemme, overse eller skubbe til side. 

Man kan sige at moralfilosofien her kontinuerligt minder os om alt det, som vi ikke selv kan eller vil holde os for øje.

Moralfilosofien hjælper os med at se verden på nye måder

Sidst men ikke mindst, så er moralfilosofien praktisk, idet den bidrager til at udvikle nye former for moralsk opmærksomhed og tænkning. Den tilbyder os muligheden for at tænke om verden på en ny måde, for eksempel ved at tilbyde os nye moralske begreber eller modeller. 

Klassiske eksempler er filosofiens bidrag til at udvikle begreberne om menneskers autonomi og værdighed, som åbnede for en helt ny måde at forstå mennesket på. 

Mere nutidige eksempler er filosofiens bidrag til udviklingen af begreber som multikulturalisme eller det antropocæne (forslag til betegnelse for den periode, hvor mennesket har påvirket Jordens udvikling), som hjælper med at forstå udviklingen i vores samfund og karakteren af vores påvirkning på kloden. 

I en forstand er min afhandling ambitiøs, fordi den omfatter spørgsmålene om, hvordan vi skal forstå moralfilosofi, moralteori og vores moralske liv. 

Afhandlingens hovedambition er dog mere moderat – nemlig at præsentere en forståelse af deskriptiv moralfilosofi, som er værdifuld i egen ret, og som kan hjælpe med at fremme debatten om moralfilosofiens rolle og status i relation til vores moralske liv.

LÆS OGSÅ: Moralfilosofi - et (meget) kort overblik

LÆS OGSÅ: Hvis du er moralfilosof, hvorfor er du så ikke et bedre menneske?

Anne-Marie Søndergaard Christensens doktorafhandling hedder 'Moral Philosophy, Moral Theory & Moral Life' , læs om forsvaret her

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.