Fremtidens robotter tænker med kroppen

Da den russiske stormester i skak, Gari Kasparov, i 1997 blev slået af supercomputeren Deep Blue, var det intet mindre end en sensation. Gari Kasparov havde igennem to årtier ligget højest på den internationale skakorganisations rangliste, og regnes af mange som det største skakgeni nogensinde.

For første gang havde en computer slået en regerende verdensmester i skak - et tegn på, at maskinen for alvor var ved at blive klogere end mennesket.

Men jublen blev hurtigt afløst af utilfredshed. For selv om Deep Blue tilsyneladende var den bedste til at spille skak, så havde maskinen en alvorlig mangel: den var ude af stand til at flytte rundt på skakbrikkerne. Computeren indeholdt 32 processorer og kunne udregne 200 millioner skaktræk i sekundet, men var alligevel i bund og grund hjælpeløs.

Gående robot var dum som en dør

Det fik alverdens it-eksperter til at rette blikket mod robotforskeren Rodney Brooks fra den berømte forskningsinstitution MIT, der havde et helt andet syn på kunstig intelligens.

Hvor resten af verden satte lighedstegn mellem det at være intelligent og evnen til at tænke logisk og abstrakt, havde Rodney Brooks længe leget med tanken om, at intelligens også var noget kropsligt.

For at demonstrere sin pointe, byggede han i 1986 en seksbenet gående robot. Robotten blev bygget med den simpleste form for teknologi og var dum som en dør. Alligevel havde den en meget stabil gang og vandrede ubesværet op og ned ad bakker.

Den gik mindst lige så godt som datidens mest avancerede robotter, der havde hjerne nok til at udregne længden af hvert skridt.

»Det var et grotesk syn, da de to robotter gik side om side. Den ene var et omvandrende tørrestativ - den anden var logisk tænkende og kompleks. Rodney Brooks var på daværende tidspunkt ikke klar over, hvor sej hans idé var, og forslaget blev da også mødt med kraftig modstand fra eksperter i kunstig intelligens,« siger robotforsker Kasper Støy, der har sin daglige gang på Mærsk McKinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet og fortsætter:

»Flere af dem mente ligefrem, at Brooks smed sin akademiske karriere væk på noget juks. Men efter Deep Blue i 1997 begyndte flere iteksperter alligevel at overveje, om ikke han kunne sige, at Brooks robot var intelligent.«

I Danmark har robotterne krop

Den almene accept af Brooks idéer kom dog først, da robotforskeren Rolf Pfeifer i 1999 skrev bogen 'Understanding Intelligence'. I bogen pointerede han, at det sådan set var fint nok at arbejde på at udvikle computere med en indbygget logisk sans. Men hvis robotten skulle have en chance for at klare sig, var det også vigtigt, at robotten fik en krop, så den kunne bevæge sig og agere i den fysiske verden.

Den tanke er nu for alvor ved at bryde igennem.

Et af de steder, hvor robotforskerne har taget den til sig, er Mærsk McKinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet, hvor forskerne arbejder målrettet på at udvikle intelligente robotter til bl.a. industri, sundhedspleje og grundforskning. »Den nyeste forskning viser, at den fysiske krop har langt større betydning for dyr og menneskets intelligens, end man tidligere antog. Det betyder, at kunstig intelligens i sin moderne form er drejet mere i retning af at lave intelligente robotter, netop for at få kroppen med,« siger Kasper Støy.

Masser af inspiration fra dyreriget

Idéen med den kropslige intelligens er stærkt inspireret af dyrenes måde at overleve på i naturen.

Et godt eksempel er møllet, som er et af flagermusens mest populære byttedyr. Når en flagermus kommer faretruende tæt på et møl, styrtdykker møllet ned mod jorden. Møllets hjerne kortsluttes ganske enkelt af flagermusens intense skrig, med det resultat, at møllet besvimer og falder til jorden. Møllets trick er et resultat af årtusinders tilpasning og evolution. Selv om dens adfærd ikke er bundet op på nogen form for logisk tænkning, kan den alligevel siges at være kropsligt intelligent, fordi den gør møllet i stand til at overleve. Kroppens enestående design aflaster så at sige hjernen.

»Møllet demonstrerer, at man godt kan få intelligent adfærd alene med begrænset teknologi. Dyrets intelligens er ikke noget, der sidder i hjernen, men i kroppen, som er nøje tilpasset til de omgivelser, som det lever i,« siger Kasper Støy.

Myrer er mere intelligente end os

Et andet godt eksempel på kropsligt intelligente organismer er alskens kryb som edderkopper og myrer, der kan leve på selv de mest ekstreme steder på vores planet med intens kulde, glohed varme eller stærke vinde. De er tilpasset miljøer, som mennesker aldrig vil kunne klare.

»Vi mennesker har haft den her lidt egocentrerede holdning til, at vi var det klogeste dyr på jorden. Men faktisk er myrerne meget mere tilpasningsdygtige end os, og kan derfor også siges at være mere kropsligt intelligente. Hvis der udbrød en atomkrig, så er det ikke os, der overlever,« siger Kasper Støy.

Selv om kroppen med rette har fået et langt større fokus de seneste år, så advarer de danske robotforskere om at ryge over i den anden grøft - for en robot helt uden hjerne er ikke meget værd.

»I naturen udvikler et dyrs hjerne og krop sig i et tæt samspil med hinanden, så det er svært at retfærdiggøre, at kroppen er det vigtigste. Derfor kan vi heller ikke skille de to ting fuldstændigt ad, når vi udvikler en robot,« siger professor i robotteknologi John Hallan fra Syddansk Universitet.

Designer man en intelligent hjerne med en dum krop, skal man bruge uforholdsmæssigt mange kræfter på at konstruere hjernen, påpeger han.

Investerer man derimod alle kræfter i at bygge et sofistikeret kropsdesign, kan man tillade sig at gøre hjernen temmelig stupid - problemet er bare, at det at skabe den mest optimale krop i sig selv er en uhyre svær opgave.

»Udfordringen er at finde den rette balance, hvor hjernen er tilpas intelligent til, at det ikke bliver urimeligt svært at lave kroppen - men hvor det at konstruere hjernen stadig kan lade sig gøre,« siger han.

Kunstig intelligens får et boost

Robotforskerne håber på, at idéen om den kropslige intelligens kan accelerere udviklingen inden for robotteknologi.

I dag er det forholdsvist let at bygge en skakrobot, der ikke bare kan regne det næste træk ud, men som også kan flytte rundt på skakbrikkerne. Men de robotter, som forskerne i virkeligheden drømmer om at skabe, ligger stadig helt uden for rækkevidde. »Vi kan endnu ikke konstruere et team af robotter, der kan spille håndbold. Det samme gælder en robotmus, der kan pile ind og ud mellem benene på gæsterne i et fyldt festlokale. Det kræver nemlig både krop og hjerne at kunne håndtere den virkelige verdens enorme dynamik,« siger John Hallam.

Udfordringerne er mange, men robotforskerne på Syddansk Universitet har valgt den strategi at tage ét skridt ad gangen, og lige nu er fokus rettet mod at give robotterne den optimale krop.

»Vi har det på den måde, at hjernen er lidt for kompliceret et område for os. På nuværende tidspunkt ved vi alt for lidt om, hvordan hjernen virker, til at man for alvor kan simulere det med teknologi. Man kan få en overordnet forståelse af, hvilke områder af hjernen, der er aktiveret, men det er slet ikke nok - derfor har vi valgt at fokusere på at skabe robotter, der har en intelligent krop, og det er et område, som har været underprioriteret alt for længe,« siger Kasper Støy.

Utallige robotter er lige nu i forskernes støbeske. Den projekt, som forskerne hidtil er kommet længst med, er udviklingen af en robotflagermus, der ved hjælp af ultralyd kan finde vej gennem røgfyldte rum eller i mørke.

Video: De formændrende robotter, udviklet af Kasper Støy og hans kollegaer.