I mit sidste indlæg stillede jeg følgende spørgsmål: Findes der en alment accepteret definition af begrebet 'censur'? En definition som vi mere eller mindre uproblematisk kan anvende. Som vi kan henvise til, når vi for eksempel diskuterer ytringsfrihed.
Til at starte med kiggede vi på, hvad forskellige ordbøger og opslagsværk havde at sige om begrebet. Det ledte til en 'ordbogsdefinition' af censur som lød:
»Censur er en statslig sanktioneret ret til at begrænse, hvilke ytringer der må fremsættes, publiceres og videreformidles.«
Denne definition viste sig imidlertid at være problematisk. For eksempel kunne den ikke bruges til at forklare begrebet 'selv-censur'. Det kunne tyde på, at ordbogsdefinitionen ikke er dækkende for, hvordan censur-begrebet anvendes i praksis.
Denne pointe kan yderligere underbygges ved at se på et par konkrete eksempler hentet fra danske aviser og nyhedsmedier.
Manchester United og de utilfredse fans
Den engelske fodboldklub Manchester United ejes af den amerikanske Glazer-familie. En række af klubbens fans er meget utilfredse med den måde, Glazer-familien driver klubben på.
For at markere deres utilfredshed er disse fans begyndt at bære grønne og gyldne tørklæder til kampene, i stedet for klubbens traditionelle røde tørklæder. (Før Manchester United blev til Manchester United hed klubben Newton Heath FC og havde grønt og gyldent som sine officielle farver).
Den officielle del af klubben er dog ikke særligt glade for disse protester. For nyligt blev en af klubbens fans, Steve Tilzey, således bedt om at forlade en optagelse til klubbens egen tv-station, fordi han bar et af de nye halstørklæder.
Censurerer Manchester United?
Er dette et eksempel på censur? Det mente Tilzey, den utilfredse fan, og han udtalte til pressen:
»Det her er censur. Det er symbolsk for, hvad der sker for klubben, og det er langt over grænsen. Det er ligesom at blive bedt om at gå af det hemmelige politi eller STASI. Men det her er ikke Tiananman Square, det er en fredelig protest.«
(Refereret i Tipsbladet d. 04-03-2010).
PR er ikke censur
Ud fra ordbogsdefinitionen er der imidlertid ikke tale om censur, i det der ikke er tale om en statssanktioneret indskrænkning af folks ytringsfrihed.
Manchester United er en privat virksomhed. Og det forekommer rimeligt, at private virksomheder har ret til selv at bestemme, hvilke holdninger de vil viderebringe i deres egne medier, det være sig firmablade, nyhedsbreve eller tv-stationer.
Hvis en virksomhed som Manchester United således beslutter, at en person med kritiske holdninger ikke skal have lov til at udtale sig (eller fremvise sit grøn-gyldne tørklæde) så er der ikke tale om censur. Der er blot tale om en ganske almindelig og legitim virksomhedsbeslutning, motiveret af PR-hensyn og ønsket om profitmaksimering.
Facebook-sagen
I foråret 2010 blev det afsløret, at en af regeringspartiets Venstres kommunikationsmedarbejdere havde en Facebook-profil, hvor hun var kommet med en række meget grove og nedsættende udtalelser om blandt andet overborgmester i København Frank Jensen og TV2-journalisten Niels Brinch.
Det ledte til en massiv kritik af kommunikationsmedarbejderen, samt spørgsmål om, hvorvidt der er grænser for, hvad ansatte i politisk partier kan tillade sig at skrive på deres (personlige) Facebook-profiler.
Som et svar på denne kritik udtalte Søs Marie Serup, leder af Venstres Center for kommunikation og politik:
»Venstre udøver ikke censur, men vi må erkende, at der er behov for, at vi udarbejder en politik for medarbejdernes brug af sociale medier, og det vil nu ske.«
(Jyllandsposten d. 30-03-2010).
Censurerer Venstre?
På baggrund af Facebook-sagen besluttede partiet Venstre kort sagt at indføre en mediestrategi, som begrænser hvad partiets ansatte kan og må udtale sig om i diverse sociale medier (Twitter, Facebook etc.).
Er dette censur? Det var der en del kritikere der mente. Og Søs Marie Serups gentagne understregning af, at der ikke var tale om censur, men blot om »en politik for medarbejdernes brug af sociale medier,« antyder, at hun var nervøs for, at folk skulle opfatte Venstres strategi som en form for censur.
Hvis vi atter vender tilbage til ordbogsdefinitionen, så er svaret på spørgsmålet imidlertid et klart nej. Der er nemlig ikke tale om en statssanktioneret begrænsning af, hvilke ytringer Venstres medarbejdere må fremsætte.
Venstre er ganske vist regeringsparti, og derfor en del af statsapparatet. Men partiet benytter ikke statslige magtmidler for at afholde deres ansatte fra at sige deres mening. Og de har ikke indført en lov, der forbyder deres ansatte, at skrive hvad de vil på deres Facebookprofil.
Ordbogsdefinitionens mangler
Hvis vi holder os strengt til ordbogsdefinitionen, så er der altså ikke tale om censur i de to ovenstående tilfælde. Problemet er imidlertid, at ordbogsdefinitionen ikke synes at være dækkende for, hvorledes censurbegrebet i praksis bruges.
Steve Tilzey, den utilfredse Manchester United-fan, var overbevist om, at han blev censureret. Også selv om staten ikke var blandet ind i sagen. Og kritikerne af Venstres mediestrategi mener tilsyneladende heller ikke, at staten behøver være indblandet, for at man kan tale om censur.
Der synes således at være flere begreber om censur på spil i den offentlige debat. Og som vi så i det sidste indlæg, så er det problematisk. For hvis forskellige mennesker mener forskellige ting med begrebet censur, hvordan kan de så diskutere dette begreb med hinanden?
En simpel løsning?
Nogle vil måske sige, at der er en simpel løsning på problemet: Kan vi ikke bare beslutte, at en bestemt definition af censur er den rigtige, og at alle andre definitioner er forkerte. Dermed ville vi jo undgå alle de begrebslige uklarheder og problemer.
Vi kan jo for eksempel beslutte, at ordbogsdefinitionen er den autoritative definition af censur. Denne definition er jo allerede indskrevet i diverse ordbøger og opslagsværker, så hvorfor ikke gøre det klart, at det er dette begreb om censur, der skal bruges i den offentlige debat?
Denne løsning er imidlertid ikke så simpel som den ved første øjekast ser ud. Dels så er der et rent praktisk problem, for hvordan sikrer man, at alle folk rent faktisk bruger netop denne definition af censur? Og dels så er rejser forslaget nogle helt principielle problemer. Disse problemer vil vi diskutere i det tredje og sidste afsnit i denne serie.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
