I den forgangne weekend afholdt Dansk Filosofisk Selskab årsmøde i Aalborg.
Dansk Filosofisk Selskab (DFS) er en forening for ansatte og studerende ved de filosofiske fagmiljøer i Danmark, men alle med interesse for filosofi kan principielt blive medlem. Selskabets primære formål er »at befæste filosofiens position i Danmark ved at styrke båndene mellem de danske filosofiske miljøer, samt mellem danske og udenlandske filosoffer.« (Jf. DFS's vedtægter).
Sagt på mere ligefremt dansk, så er selskabets formål at styrke samarbejdet mellem de filosofiske fagmiljøer i Danmark og at fremme kontakten mellem de danske filosofiske fagmiljøer og det internationale filosofiske miljø.
Selskabets aktiviteter
Disse formål søger Dansk Filosofisk Selskab at fremme på forskellige måder. Selskabet er således medlem af FISP: Federation Internationale de Sociétiés Philosophie (det internationale forbund af filosofiske selskaber), som den danske filosof Peter Kemp var præsident for i perioden 2003-2008.
Dansk Filosofisk Selskabs to væsentligste aktiviteter er dog uden tvivl udgivelsen af Danish Yearbook of Philosophy og organiseringen af selskabets årsmøde.
'Danish Yearbook of Philosophy' publicerer artikler på engelsk, tysk og fransk, der enten er forfattet af danske filosoffer, tager udgangspunkt i dansk filosofi, eller på anden måde har forbindelse med det danske filosofiske miljø.
Som navnet antyder så forventes Danish Yearbook of Philosophy at udkomme en gang om året. De seneste par år har udgivelsesfrekvensen dog haltet en smule. Men sidste år udkom der to numre, og to yderligere numre er på vej. Så inden længe vil tidsskriftets navn atter passe.
Årsmødet
Hvad årsmødet angår, så finder det normalt sted den første weekend i marts. Der er etableret en rotationsordning, så årsmødet efter tur placeres ved de forskellige filosofiske fagmiljøer i Aarhus, Odense, Roskilde, Aalborg og København.
Dansk Filosofisk Selskab står for den helt overordnede planlægning af årsmødet. Selskabets bestyrelse (som jeg har været medlem af de sidste par år) koordinerer samarbejdet mellem de forskellige fagmiljøer, udpeger værtsinstitutionen, og indsamler og videreformidler viden om og erfaringer med den praktiske organisering af årsmødet.
De enkelte fagmiljøer står selv for den praktiske organisering og afvikling af årsmødet, herunder at fastlægge et tema for årsmødet, invitere udenlandske gæstetalere, mm.
Årsmødet er principielt åbent for alle. Hvis man er medlem af Dansk Filosofisk Selskab, så er det gratis at deltage i årsmødet. Hvis ikke man er medlem, så skal man derimod betale.
Hvad laver man så?
Og hvad laver man så på et filosofisk årsmøde?
Tjah typisk så vil der til et årsmøde i Dansk Filosofisk Selskab være et par inviterede gæsteforelæsere fra udlandet, som hver giver en forelæsning med udgangspunkt i årets tema. Disse gæstetalere er med til at give årsmødet en lidt international stemning.
Samtidig så er gæstetalernes deltagelse i årsmødet en måde for dansk filosofi og danske filosoffer at promovere sig selv overfor udlandet. Gæstetalerne plejer nemlig at blive hængende til det meste af årsmødet og deltage i diverse aktiviteter.
Derved får folk mulighed for dels at tale med dem under mere uformelle rammer, og dels så bliver forelæserne præsenteret for et bredere udsnit af, hvad danske filosoffer går rundt og laver, end de ville, hvis de alene kendte til dansk filosofi fra de internationale fagtidsskrifter
Det er umuligt at høre alle foredrag
Ud over gæsteforelæsningerne, så består årsmødet normalt af en helt overvældende mængde foredrag og oplæg, hvor danske filosoffer og filosofistuderende præsenterer, hvad de nu lige går og beskæftiger sig med.
I år var der således godt over 80 forskellige oplæg, fordelt på mere end 30 sessioner og paneler, hvoraf mange er placeret samtidig.
Det er altså umuligt, at høre alle foredrag. Man bliver nødt til at vælge ud, hvad man synes lyder mest spændende. Og ofte vil de foredrag man synes lyder mest interessante ligge oven i hinanden, og så bliver man nødt til at vælge.
Dansk filosofis Roskilde Festival
At være til Dansk Filosofisk Årsmøde minder kort sagt en del om at være til Roskilde Festival. Man kigger i programmet og bliver i første omgang helt overvældet af antallet af arrangementer. Så begynder man at vælge ud, hvad man absolut MÅ høre, hvad man gerne VIL høre, og hvad det kunne være SJOVT at høre.
Og i sidste ende ender man ofte med bare at sætte sig et sted, og lytte til, hvad der nu engang bliver præsenteret. Og til slut ender man alligevel altid med at sidde og drikke øl med gode venner, mens man taler om, hvad man har set i dagens løb.
Det betyder, at mange mennesker til årsmødet kommer til at høre oplæg og foredrag, som de ellers ikke ville være gået til. Filosoffer der ellers til hverdag beskæftiger sig med analytisk filosofi får måske hørt et oplæg om Derrida eller Lacan.
Og filosoffer der ellers primært beskæftiger sig med den kontinentale tradition sidder måske pludseligt til et foredrag om modallogik eller konsekventialisme. At få tingene blandet på den måde er sundt for såvel det danske filosofiske miljø, som for de enkelte filosoffer.
Samtidig er det en god måde at få et overblik over, hvad der helt overordnet foregår og er interesse for i det danske filosofiske fagmiljø. Hvilke sessioner har mange oplæg? Hvilke emner tiltrækker mange tilhørere? Hvilke filosoffer på hvilke universiteter holder oplæg om hvilke emner?
Og nogle gange opdager man måske, at der er en et andet sted, der beskæftiger sig med præcis det samme emne, som man selv sidder med. Og bum, så er der en ny mulighed for samarbejde.
Dette års årsmøde
I år blev årsmødet som sagt afholdt i Aalborg, mere præcist på Aalborg Universitet. Værtsinstitution og arrangør var Center for Anvendt Filosofi. Dette var ikke et tilfælde. For et par år siden oprettede man nemlig på Aalborg Universitet en ny filosofisk uddannelse: Anvendt filosofi (Læs om bacheloruddannelsen i Anvendt filosofi her og kandidatuddannelsen her).
For at markere dette, og for at give de ansatte og studerende ved denne uddannelse mulighed for at præsentere sig selv overfor de øvrige filosofiske fagmiljøer i Danmark, besluttede Dansk Filosofisk Selskabs bestyrelse at overdrage ansvaret for dette års årsmøde til filosofferne i Aalborg.
Typisk trækker årsmøderne i de store byer (Aarhus, København) flere deltagere end når årsmødet placeres i de mindre byer. Dels er der flere studerende i Aarhus og København end ved de øvrige filosofiske uddannelser. Og dels så er det svært at trække studerende og ansatte fra de store byer til 'provinsen'. Det var derfor spændende at se, hvor mange der ville dukke op til årsmødet i Aalborg.
Alle blev heldigvis positivt overraskede. Der var ca. 220 deltagere, hvilket er på linje med, hvad der plejer at dukker op i Aarhus og København. Organiseringen kørte på skinner: Der var kaffe til alle, frugt i pauserne, gode gæsteforelæsere, og fin stemning.
Årsmødemiddagen var fin, og efter middagen endte en hel del af Danmarks fremmeste filosoffer på beværtninger rundt omkring i det Aalborgensiske natteliv. Kort sagt: Årsmødet var en rungende succes! (Man kan se flere billeder fra årsmødet her).
Hvorfor årsmøder?
For danske fagfilosoffer og filosofistuderende er Dansk Filosofisk Selskabs Årsmøde et af årets faglige og sociale højdepunkter. Dels giver årsmødet mulighed for at få faglig inspiration og input fra såvel indland som udland. Og dels så er årsmødet en af de (desværre alt for) få begivenheder, hvor det meste af det danske filosofiske fagmiljø mødes, diskuterer og hygger sammen.
Årsmødet er derfor et vigtigt og væsentligt element i opbygningen af et fælles dansk filosofisk miljø.
Næste år afholdes Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde den 6.-7. marts i Aarhus. Hvis man interesserer sig for filosofi, så er det afgjort værd at deltage i. Så hold jer orienteret via Dansk Filosofisk Selskabs hjemmeside.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
