Vejrudsigten for det næste par år:
Friske vinde blæser over landet fra øst. De kan rense ud i gamle traditioner, indgroede vaner og tossede rutiner hos din læge og på dit lokale hospital. Det vil give dig en hjælp, du er meget mere tilfreds med, og som oven i købet er bedre - ligegyldigt om du er syg, skal føde eller er kommet til skade.
Sådan lyder varslet for de danske hospitaler. Danske Regioner vil nu have læger, sygeplejersker og andre ansatte til at kigge på, om de kan ændre på deres hverdag, så de bliver bedre til at give dig og andre patienter en god og tryg oplevelse.
Erfaringer og videnskabelige undersøgelser fra USA, England og Sverige viser blandt andet, at sygeplejersker kan få så meget frihed, at de bruger hele 70 procent af arbejdstiden inde hos patienterne på stuerne.
I Danmark bruger en sygeplejerske sølle 30 procent af sin arbejdstid på patienten eller pårørende.
»Det, vi i virkeligheden gjorde, var bare, at vi begyndte at tale sammen« - Jørgen Tholstrup, overlæge
God tid og god omsorg Her er et par eksempler på justeringer i det daglige arbejde, der giver bedre tid og bedre behandling, fordi personalet fokuserer ekstra meget på patienterne:
Ingen stuegang Slut med overfladiske besøg af fem minutters varighed hos patienterne på hospitaler. I stedet sætter læge, sygeplejerske, sygehjælper og patient sig sammen om et rundt bord og taler om behandlingen, indtil alle er enige om, at mødet er færdigt. Flere samtaler over telefonen Ingen kontrolbesøg på hospitalet. I stedet ringer en sygeplejerske til dig en gang om året for at følge op på din behandling. Hvis du får det dårligt, kan du ringe direkte til en sygeplejerske og få klart svar med det samme eller hurtigt få tid hos lægen. Det har betydet, at man har barberet 250 ud af 1000 besøg væk fra en afdeling på Höglandssjukhuset i Sverige. Ventelisten er nu væk. Hjælp til din egen læge Hvis en læge er i tvivl, om han skal sende en patient på hospitalet, kan han ringe til en vagt, som kan rådgive. Erfaringerne fra Höglandssjukhuset viser, at halvdelen af opkaldene slutter med en simpel anbefaling i stedet for indlæggelse. Det giver igen mere tid til patienterne på hospitalet.
Det bygger på en god snakVejen til de gode løsninger er en ny trend, som inden for lægeverdenen hedder 'kliniske mikrosystemer'.
De tørre ord dækker over, at læger, sygeplejersker, rengøringspersonale - og alle andre i kontakt med patienterne - sætter sig sammen. Alle fortæller, hvad de synes er formålet med deres arbejde, og hvordan man kunne gøre det så godt som muligt for patienten.
Og så sørger man for at føre mange af ideerne ud i livet, vel at mærke i samarbejde med patienterne selv.
»Det, vi virkeligheden gjorde, var bare, at vi begyndte at tale sammen,« konstaterer den danske overlæge Jørgen Tholstrup, leder af mave/tarm-afdelingen på Höglandssjukhuset i Eksjö.
Afdelingen fik i 2006 prisen 'Den gyldne skalpel' overrakt af fagbladet Dagens Medicin i Sverige for det gode arbejde med at ændre hverdagen ved hjælp af kliniske mikrosystemer.
»Det gav et imponerende resultat. Vi halverede antallet af indlæggelser, mens det ligger konstant på tilsvarende afdelinger i Sverige,« fortæller Jørgen Tholstrup.
Hvorfor er det nyt?Det kan virke underligt på en udenforstående, at læger og afdelinger ikke allerede arbejder effektivt og tænker på patienten som den vigtigste del af arbejdet.
Projektleder Jakob Hansen fra Dansk Sundhedsinstitut forklarer det med, at alle mennesker alle steder med tiden udvikler mønstre, som de bliver låst fast i.
»Se på de organisationer, du selv er med i. Og hvor mange ting man gør, som ikke er optimale. Hvor lang tid har man ikke et køkkenskab derhjemme, som man lukker på én eller anden åndssvag måde. Det tager lang tid, men proceduren bliver til vane, og har man ikke en struktureret proces, der gør, at man tager den op til overvejelse, så bliver det bare ved med at være sådan,« siger Jakob Hansen.
Jakob Hansen arbejder til hverdag på en række projekter, der skal få danske læger til at blive mere opmærksomme på deres patienter.
En let brise blæserHerhjemme afholdt Danske Regioner i starten af april en stor konference sammen med bl.a. Dansk Sundhedsinstitut for at give danske læger og ledere et indblik i tankerne.
Thorkild Bremholm Rasmussen fra Odense Universitetshospital (OUH) var én af deltagerne.
»Når man er lidt oppe i årene, som jeg er, er det meget sjældent, man går hjem fra kongresser, og føler, man har fået noget med. Men det gjorde jeg virkelig her. Det er rigtigt at tænke på de små, tætte, faglige miljøer i frontlinjen, så tingene ikke trækkes ned ovenfra af ledelsen,« mener Thorkild Bremholm Rasmussen, ledende overlæge, kirurgisk afdeling A på OUH.
Thorkild Bremholm Rasmussen er især begejstret for udsigten til, at sygeplejersker kan få en arbejdsdag, hvor de får god tid til at tage sig af patienterne. Det vil nemlig trække ekstra kræfter til hans egen afdeling.
»Hvis vi kan give et frisk pust med sådan nogle tanker, bliver vi meget mere attraktive for sygeplejersker, og i en tid hvor sygeplejersker er svære at få fat på, kan det være med til at sikre os en langt, langt bedre rekruttering og på den måde give bedre behandling,« mener han.
Det vil nok tage noget tid, før du som patient vil mærke en forskel på dit hospital, for det er svært at ændre på folks måde at tænke og arbejde på. Erfaringerne fra udlandet viser, at hvis alle ansatte på et hospital er med på projektet, tager det 1-2 år fra startdatoen, før man kan mærke konkrete effekter på en afdeling.
