Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Hidtil ukendt bog af Foucault om seksualitet er udgivet

Annonce:

Det franske forlag Gallimard har udgivet en hidtil tilbageholdt bog af den afdøde franske tænker Michel Foucault.

Det skriver The Guardian.

Det friskpressede værk bærer titlen 'Les aveux de la chair', som kan oversættes til ’Kødets Bekendelser’.

Værket handler om seksualitet og kristendom fra det 11. til 14 århundrede. Det er det fjerde og sidste bind i Foucaults omfattende undersøgelse af seksualitetens historie.

Den franske filosof og historiker nåede aldrig at færdiggøre værket, inden han døde af AIDS i 1984.

I den første del af bogen beskriver han, hvordan det oldgræske begreb Aphrodisia, der kan forstås som en slags lyst, blev erstattet med den kristne forståelse af kødet.

Den anden og tredje del indeholder bl.a. diskussioner om jomfruelighed og ægteskab.

Til the Guardian kalder Foucault-eksperten Stuart Elden fra Warwick University, England, den nye udgivelse for »nøglen til hele serien om seksualitetens historie«.

Inden han døde, gav Foucault udtryk for, at han ikke ønskede at blive udgivet posthumt.

Annonce:

På trods af ønsket, har Foucalts familie, der ejer rettighederne til hans tekster, valgt at dele det ufærdige værk med verden.

mdm