Har du et ansigt, som kvinderne kan lide?
Svaret afhænger af hormonerne og hvilket land, du er i.

De fire ansigter fra undersøgelsen. (Illustration: Moore et al. 2011. Proceedings of the Royal Society of London Series B, doi:10.1098/rspb.2010.1678)

De fire ansigter fra undersøgelsen. (Illustration: Moore et al. 2011. Proceedings of the Royal Society of London Series B, doi:10.1098/rspb.2010.1678)

 

Er du en mand? Hvilket ansigt ligner mest dit? Er du en kvinde? Kig nøje på de fire ansigter i denne artikel, før du læser videre. Hvilket synes du er mest attraktivt?

Så kan du tjekke, om dit valg stemmer med det typiske for vores del af verden.

Læs også: Sådan ser den ideelle kvindes ansigt ud

En gruppe forskere har nemlig foretaget denne test med kvinder fra så forskellige lande som Sverige, Japan, Letland og Namibia.

Ansigterne er kunstigt lavet for at vise, hvordan hormonerne testosteron og kortisol påvirker udseendet.

Stress påvirker ansigtet

Meget testosteron, meget kortisol. (Illustration: Moore et al. 2011. Proceedings of the Royal Society of London Series B, doi:10.1098/rspb.2010)

Helt til venstre har du et typisk testosteronansigt. Testosteron behøver næppe en nærmere præsentation. Det opbygger mandighed og muskler og holder sig normalt på samme niveau fra pubertet til pensionsalder.

Men ansigtet helt til venstre (og øverst) er ikke bare et testosteronansigt. Det er et stresset testosteronansigt. Det er nemlig også påvirket af hormonet kortisol.

Kortisol er mest kendt som betændelsesdæmpende medicin. Det er, fordi kortisol sætter immunsystemet på vågeblus. Desuden nedbryder det muskler og fedt.

Alt dette har en mening: Taktisk tilbagetrækning af langsigtet kropsbygning for at skaffe sukker til hjernen og musklerne. Dermed får kroppen energi til at møde akut stress. Kortisol er altså et stresshormon.

Læs også: Kvinders lyst har skabt mandens store penis

 

Kortisol mod tiltrækning

Meget testosteron, lidt kortisol. (Illustration: Moore et al. 2011. Proceedings of the Royal Society of London Series B, doi:10.1098/rspb.2010.1678)

Denne kombination af stress og maskulinitet var ikke populær nogen steder. Kortisolet trak ned. Kvinder foretrækker mænd, som ikke virker stressede.

En anden tolkning er, at kortisolet også vil trække ressourcer væk fra energikrævende forplantning og ind mod akut selvforsvar af mandekroppen.

Men kombinationen af testosteron og kortisol var mindst upopulær i fattige lande som Cameroun og Sydafrika. Også lettere og namibiere havde en vis sans for kombinationen.

Dette kan være en nødvendig tilpasning. I fattige lande er det mere almindeligt med fysisk stress, blandt andet fra parasitter og andre infektioner.

 

Testosteronansigtet

Ansigt nummer to er et rendyrket testosteronansigt. Her er sammenhængen mellem land og lyst mere rendyrket.

Lidt testosteron, meget kortisol. (Illustration: Moore et al. 2011. Proceedings of the Royal Society of London Series B, doi:10.1098/rspb.2010.1678)

Jo fattigere landet var, desto mere tiltrækkende fremstod de firkantede, grovere træk med den brede kæbe.

Standardforklaringen er, at maskuline træk hos både mennesker og dyr, som store påfuglefjer, koster kroppen mange kræfter.

 

Stærkt immunsystem tiltrækker

Der skal et stærkt immunsystem til for at bære disse omkostninger. Denne styrke trigger hunnerne.

Et stærkt immunsystem er vigtigst, hvor risikoen for at blive syg er størst, som i fattige lande. Men maskulinitet har ifølge denne tankegang også en pris, som for eksempel aggressivitet og utroskab.

Kvinder i rigere lande kan derfor berige sig selv med mindre maskuline mænd, som vælger troskab og omsorg frem for machorollen, jævnfør ansigt nummer fire.

 

Måneansigt

Lidt testosteron, lidt kortisol. (Illustration: Moore et al. 2011. Proceedings of the Royal Society of London Series B, doi:10.1098/rspb.2010.1678)

Billede nummer tre er det nærmeste, du kommer det karakteristiske måneansigt hos folk med for meget kortisol i blodet – Cushings syndrom. Dette er ansigtet hos en med meget kortisol og lidt testosteron.

Sådanne ansigter er ikke så populære. Det er en trist konsekvens af resultaterne, som allerede er nævnt. Det eneste land, hvor du har en vis chance, er i Japan.

At folk i Japan kan lide runde ansigter, kan imidlertid også skyldes en svaghed ved studiet: Alle forsøgspersonerne så hvide kaukasieres ansigter, altså europæiske ansigter.

Forskerne nævner selv denne svaghed i artiklen og fremhæver behovet for nye forsøg med etnisk tilpassede billeder.

 

Rige kvinders yndling

Det fjerde og sidste billede har lave værdier ved både testosteron og kortisol. Dette skulle betyde, at kvinder i velstandslande som Norge og Danmark burde synes, at dette er idealmanden.

Passede det så? Uanset hvad, så er dette pågående forskning, og meget er stadig uklart, særligt om sammenhængen mellem testosteron og kortisol.

Men der er jo nok en ledig kvindehånd at holde i for alle mænd, hormonbomber eller ej.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.