Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt. Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Halter bagefter: Danmark har færrest kvindelige professorer i hele Norden

forsker mænd kvinder professor forskel ligestilling

Der er stadig flest mandlige professorer - og særligt Danmark er bagefter på ligestillingspoint. (Foto: Shutterstuck).

Annonce:

Vi har noget at indhente.

Med en andel på kun 21 procent kvindelige professorer ligger Danmark nemlig under niveauet hos vores nordiske naboer som Sverige, Norge og Finland.

Samtidig ligger vi også under EU-niveauet, skriver Videnskab.dk’s norske søstersite, Forskning.no.

Tallene kommer fra EU-kommissionens nye rapport ‘SheFigures’, hvor man har lavet statistik om ligestilling i EU.

Opgørelsen viser, at cirka lige så mange kvinder som mænd fra de nordiske lande fuldførte en ph.d.-uddannelse i 2016.

Men på professorniveau er situationen en anden – for i 2016 udgjorde kvinderne nemlig kun 1 ud af 4 i Norden.

LÆS OGSÅ: Er der ligestilling i forskerverdenen? Døm selv – her er data

Annonce:

\ Kvindelige professorer i Norden

  • Finland klarer sig bedst med 29 procent kvindelige professorer.
  • I Norge (28 procent), Sverige (26 procent) og Island (25 procent) er der en positiv udvikling i andelen af kvindelige professorer.
  • Danmark ligger klart i bund med en andel af kvindelig professorer på 21 procent. Det er lavere end EU-gennemsnittet, som er på 24 procent kvindelige professorer.

Der kommer dog flere kvindelige professorer, men udviklingen går langsomt.

At det særligt er ved springet fra ph.d. til professor, at de store kønsforskelle viser sig, kan skyldes flere ting, mener Mari Teigen, der er chef for Nordic Centre for Research on Gender Equality in Research and Innovation i Norge.

»En grund til dette kan være, er der er lav udskiftning i permanente videnskabelig stillinger, hvor få stopper, før pensionsalderen kræver det. Her udskiller den videnskabelige verden sig fra andre sektorer,« siger hun til mediet.

Problemet med få kvindelige professorer er størst indenfor områder som naturvidenskab og matematik, mens det er bedre indenfor humaniora og samfundsvidenskab.

SheFigures 2018 kan downloades her.

LÆS OGSÅ: ‘Neurosexisme’ spænder ben for ligestilling og videnskaben

LÆS OGSÅ: YDUN: Ligestillingsprogram for kvindelige forskere drukner i et hav af ulighed

Annonce:

mho