Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Grønlænderne blev holdt nede med sære diagnoser
Diagnoserne arktisk hysteri og kajaksvimmelhed har været brugt til at holde grønlænderne på plads som et 'laverestående' oprindeligt folk. De skulle holde sig fra europæiske nydelsesmidler, som de ifølge lægerne ikke kunne tåle.

Kajaksvimmelhed opstod, når himmel og hav gik i ét for fangerne, så de blev svimle. Men lidelsen blev af danske læger tilskrevet både kaffe, tobak og sukker. (Foto: Colourbox)

Kajaksvimmelhed opstod, når himmel og hav gik i ét for fangerne, så de blev svimle. Men lidelsen blev af danske læger tilskrevet både kaffe, tobak og sukker. (Foto: Colourbox)

De danske koloniherrers måde at fortolke to sygdomssymptomer på tjente især til at få grønlænderne til at holde sig for sig selv - og ikke mindst blive i deres traditionelle liv og skaffe masser af sælskind til indbringende handel for deres koloniherrer.

»Lægers diagnoser var og er ikke kun videnskabelige. De farves af samfundet omkring og af deres historiske periode. Diagnoser har gennem tiden været brugt til at få lavere klasser og indfødte folk til at opføre sig på den måde, der tjente middel- og overklassens interesser mest,« siger historiker Søren Rud fra Saxo Instituttet ved Københavns Universitet.

Han skal de næste år forske i, hvordan alt andet end helt konkret lægefaglig viden – bl.a. køn, race, kultur og økonomi – har spillet ind omkring de specielle grønlandske diagnoser, arktisk hysteri og kajaksvimmelhed, i perioden fra 1864 til 1940 i Grønland. Forskningsprojekt er støttet af Det Frie Forskningsråd (DFF).

Projektet starter officielt først i 2014. Men Søren Rud er tyvstartet med udgangspunkt i resultaterne fra et andet forskningsprojekt, også støttet af DFF. Det har haft hovedfokus på lovgivning og straf i Grønland i nogenlunde samme periode.

Diagnoser fortolkes af ’herrefolket'

Den foreløbige forskning omkring de to diagnoser har også givet Søren Rud indsigt i andre ’kulturbundne diagnoser’.

»Ofte er eksotiske kulturbundne diagnoser blevet brugt – og misbrugt – på forskellig vis til at styre bestemte grupper af folk og deres levevis. Og til i samfundets forståelse at adskille racer og klasser fra hinanden i et ’os’ og ’dem’. ’Vi’ er dem, som lever i et avanceret samfund og kan nyde luksusvarer og stimulanser med måde. ’De’ er de primitive, som ikke kan klare den hurtige udvikling i samfundet eller styre brugen af luksusvarer, hvis de får adgang til dem,« forklarer Søren Rud.

Fakta

Kajaksvimmelhed
Ude på havet - især under klar, blå himmel og med havblik i vandet - kunne fangerne blive alvorligt svimle. De fornemmede, at hav og horisont gik i et, og nogle fik hallucinationer. Det fik kajakken til at ligge ustabilt, og mange druknede. En del af de, som reddede sig i land, turde aldrig senere tage ud i kajak igen.

Alfred Bertelsen - en af de første læger, som beskæftigede sig med kajaksvimmelhed - mente, at op til 15 procent af de mandlige fangere led af sygdommen. Til slut, efter flere forskellige diagnostiske forklaringer, blev den rubriceret som en nervelidelse.

Kilde: Georg Hansen (1996): 'Kajaksvimmelhed. Begrebshistoriske refleksioner over en særlig grønlandsk lidelse', Grønlands kultur- og samfundsforskning.

Som eksempel nævner han en sejlivet myte, som lever i bedste velgående i dag:

»Mange mener stadig, at grønlændere tåler alkohol dårligere end for eksempel vesteuropæere, hurtigere bliver påvirkede og har vanskeligere ved at sige stop. Mig bekendt er der ingen forskning, der understøtter en sådan teori. Måske virker det sådan, fordi grønlændere er mere offentlige. De skjuler sig ikke hjemme, når de er påvirkede,« siger Søren Rud.

Forgiftning eller moderne livsstilssygdom?

»Da lægerne først stillede diagnosen ’kajaksvimmelhed’, mente de, at grønlænderne led af forgiftninger: De kunne ikke tåle kaffe og sukker, som fangerne brugte løs af ude på kolde jagter. Så fulgte tobaksteorien, hvor tobak var årsagen. Man krydsede også en forklaring omkring epilepsi, der dog hurtigt blev forkastet,« siger Søren Rud og fortsætter:

»Derefter skiftede diagnosen til, at sygdommen hang sammen med, at grønlænderne med deres race og deres kultur ikke var skabt til et moderne, hurtigt forandrende samfund og dets luksus; og det endte med - efter den freudianske påvirkning - at der mere bredt var tale om en mere generel ’nervelidelse’.«

De første forklaringer passede fint ind i de politiske og økonomiske interesserer før og efter år 1900. Der havde man brug for, at de grønlandske fangere forblev i deres traditionelle liv som jægere – og derfor også helst holdt sig på afstand af danskere og deres indflydelse.

Primitive folk med moderne livsstilssygdomme

Omkring de lægelige diagnoser af grønlænderne opstod der hurtigt et paradoksalt forklaringsproblem:

Fakta

Arktisk hysteri
Arktisk hysteri ramte især eskimokvinder og viste sig ved, at de begyndte at skrige, nogle gik i trance, smed deres tøj og kunne finde på at løbe ud på isen.

I modsætning til kajaksvimmelhed findes der kun få førstehåndsbeskrivelser af tilfælde af arktisk hysteri. Men mange polarforskere overtalte ofte eskimokvinder i fjerne bebyggelser til at drage med på ekspeditioner – langt væk fra deres familier. Nogle blev måske dårligt behandlet af ekspeditionsdeltagerne, kunne ikke klare adskillelsen og brød sammen. Det er en af de mulige mere jordnære forklaringer.

Læs mere: Rachel D. Higgs (2011) 'Piblotoq – A study of a culture-bound syndrome in the circumpolar region', The Macalester Review: Vol. 1,1.

»For på den ene side postulerede man, at der var tale om et primitivt folkefærd, og at grønlænderne kun formåede at leve i nuet; på den anden side hed det, at deres sygdomme var tæt forbundet med en moderne livsstil, og at de måske var nogle af de første, som led af moderne livsstilssygdomme, der svækkede deres nerver,« siger Søren Rud.

I forklaringerne bag diagnoserne hed det, at personer - og hele folk - bliver mere berørt af mødet med et moderne samfund »jo lavere deres kulturelle niveauer er«.

Kulturbundne diagnoser og acceptabel adfærd

Ifølge Søren Ruds forskning og mange andre studier hænger diagnoser sammen med både levevilkår, og med hvilken type opførsel man tolerer i et samfund.

»I samfund, hvor føde er en mangelvare, er der ingen, der lider af spiseforstyrrelser. Sygdomme som skizofreni ytrer sig vidt forskelligt i moderne by-velfærdssamfund og blandt folk på Java tilbage omkring 1904, hvor man studerede den,« siger Søren Rud og understreger:

»Det spiller helt klart ind, hvilken adfærd det er acceptabelt at vise - og ikke mindst, hvordan man fortolker forskellige former for adfærd.«

Fra eksotiske diagnoser til nervelidelser

»De kulturbundne diagnoser, der er blevet brugt på oprindelige folk, er ofte de mere eksotiske. I de ’civiliserede samfund’ et stykke oppe i det 20. århundrede talte man om ’nervelidelser’ eller ’fobier’, når noget var nervøst eller hysterisk betonet,« siger Søren Rud.

Fakta

Om forskningsprojektet
Projektet drejer sig om to psykiatriske diagnoser, der kun kendes fra Grønland: kajaksvimmelhed og arktisk hysteri.

Det er et komparativt studie af vidensproduktionen om to ’kulturbundne syndromer’ i Grønland.

Søren Rud fra Københavns Universitet har fået 1.559.160,00 kroner til forskningen af Det Frie Forskningsråd.

Den samme tankegang ligger også bag blandt andet Freuds syn på kvinder, børn og andre ’primitive væsner’, der udviklede hysteriske sygdomme – betegnet som nervelidelser.

Som eksempler på andre eksotiske kulturbundne lidelser nævner Søren Rud koro, som betyder frygt for, at penis skrumper ind, og dhat, som betegner sygelig angst for et overdrevent tab af sæd.

Værdigt trængende eller selv ude om det?

De kulturbundne diagnoser havde deres storhedstid på begge sider af år 1900 over alt i verden.

»Mange filantropiske hjælpeorganisationer blev dannet på dette tidspunkt. Og borgere fra overklassen, som havde overskud til at være aktive, opdelte folk i ’værdige fattige’ og ’uværdige’. De uværdige var de, som blev anset for at være medskyldige i deres egen ulykke ved ikke at være flittige nok, ved at overforbruge luksusvarer og så videre. De værdige havde gjort alt for at kæmpe sig ud af deres fattigdom og sygdom,« fortæller Søren Rud.

Filantroperne var med til at afgøre folks skæbne: De uværdige, som kom på offentlig understøttelse, mistede deres borgerrettigheder - blandt andet deres stemmeret. Omvendt fik de, som blev anset for værdige, støtte af de filantropiske organisationer og kunne beholde deres rettigheder.

Nogle sygdomme havde brug for accept

Gennem tiden er der også mange eksempler på, at sygdomme, der opstod på grund af et svagt helbred, havde brug for gode lægelige forklaringer. Nogle der kunne gøre dem acceptable og ’finere’ end andre.

»Den ’tropiske neurastheni’ eller nervesvækkelse er et eksempel. Hvide mænd, som kom til de tropiske kolonier og ikke kunne klare klima og krav, kunne blive angrebet.«

»De blev fysisk syge og nervesvækkede. Der var brug for en form for diagnose, der gjorde det acceptabelt – fremfor at mændene bare var svagelige. Men man havde samtidig brug for at kende symptomerne, når man skulle udvælge mænd til tjeneste i troperne,« slutter Søren Rud.  

Officiel forskelsbehandling på Grønland

På Grønland er der helt åbenlyst lagt op til forskelsbehandling mellem grønlændere og europæere.

Denne forordning fra 1782 er udarbejdet af Den Kgl. Grønlandske Handel, der på det tidspunkt i praksis også stod for administrationen på Grønland:

»Indbyggerne maa under højeste Straf ikke gives fulde med Øl og stærk Drik. De maa heller ikke forvænnes ved Kaffe, Thee og andre Europæiske Sager, da saadant alene skader Sundheden, forderver deres Levemaade og giver dem lyst til at hænge i Europæernes Huse.«

Kilde: Niels H. Frandsen (2010): 'Nordgrønland 1790-96. Inspektør B.J. Schultz' indberetninger til direktionen for den Kongelige grønlandske Handel København', Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.