Gavner forældrefester virkelig vores børns trivsel?

Cocktailaftener for mødre i en skoleklasse. Far-arrangementer, hvor fædre tager ud og laver bål og overnatter. Forældrefester helt uden børn.

Fester og arrangementer for forældre er eksploderet i antal og former i de seneste cirka 30 år.

Noget som vores læser Julie genkender og ærgrer sig over.

»Jeg synes mængden af forældrefester har grebet om sig. Jeg har tre børn, så det er en udfordring at deltage og samtidig få passet børn,« skriver hun, før hun spørger:

»Er det rigtigt, når andre forældre og lærere påstår, at det gavner vores børns trivsel, at forældre mødes for at spise og drikke uden børnene?«

Spørg Videnskaben undersøger, hvad der er myte og fakta, når det gælder de famøse forældrefester.

Ingen videnskabelig evidens for, at forældrefester virker

Ifølge næsten 1.000 forældre til børn i skolen er sociale arrangementer, hvor forældre lærer hinanden at kende, positivt for hele sammenholdet i klassen.

Det viser en undersøgelse med forældresvar fra 2020, ifølge Skolebørn.dk.

Det er også blevet en slags vedtagen sandhed eller norm, at forældrefester kan øge trivslen i skoleklasser, lyder det også fra sociolog, ph.d. og debattør Maria Ørskov Akselvoll.

»Det er noget, som mange lærere siger på forældremøder, og som jeg også har hørt politikere påstå.«

»Men det har altså ikke rod i nogle konkrete, videnskabelige undersøgelser, hvor man har kigget på sammenhængen mellem forældrefester og trivslen,« siger hun.

Samme svar lyder fra Mads Thomsen, der er lektor i pædagogisk psykologi på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

»Hvis man spørger til, om der er evidens for, at forældrefester i sig selv fører til øget trivsel hos børn, er svaret nej,« indleder han.

Alligevel kan festerne, ifølge Mads Thomsen, potentielt godt have positive effekter under de rette omstændigheder.

»Vi ved det bare ikke, for det er ikke undersøgt,« siger han.

Et pres oveni et allerede stresset forældeskab

Sociale arrangementer som hytteture og fællesspisning blandt forældre og børn i skolen er ikke noget nyt fænomen, forklarer Maria Ørskov Akselvoll.

»Disse arrangementer har eksisteret siden 1970’erne,« siger hun.

»Men i nullerne begyndte de virkelig at blive hyppigere og foregik også udenfor skolens grund og værtskab. Der kom helt nye arrangementer på paletten, herunder netop forældrefesterne, hvor forældrene mødes uden børn.«

Årsagen var, at der var øget fokus på mobning i samfundet i den periode, og politikere mente, at øget socialt samvær og engagement i børnenes hverdag ville styrke fællesskabet og trivslen blandt elever.

Der er da også flere undersøgelser, der bakker op om, at øget forælderengagement i børns skolegang har positive effekter på eksempelvis elevernes karakterer og motivation for at gå i skole.

Dog er der ingen, der har påvist en årsagssammenhæng mellem forældres engagement og børns trivsel.

De her fester kan skabe et pres, der kan være for meget for nogle forældre, mener Maria Ørskov Akselvoll.

»Forældreskabet og hverdagen i børnefamilien er i forvejen under pres, og festerne bliver endnu en ting på ’to-do-listen’. Så det er en af mine kæpheste at gøre op med myten om, at de er vigtige for børns trivsel,« siger hun.

Forældre er bange for at falde udenfor fællesskabet

»Jeg fandt, at mange faktisk ikke har lyst til at deltage, men gør det, fordi de er bange for at ryge udenfor fællesskabet.«

I bogen ’God Nok’ fra 2025 beskriver Maria Ørskov Akselvoll også, at en del forældre oplever for mange sociale arrangementer som ’tvangsfællesskaber’, og at der bliver et slags ’forældrepoliti’, hvor man let bliver udskammet, hvis man ikke deltager i arrangementerne.

»Min faglige vurdering er, at forældrefester uden børn ikke rykker ved børns trivsel overhovedet.«

»Derfor mener jeg, at man med god samvittighed kan droppe forældrefester og på den måde også undgå, at forældre med få ressourcer og overskud ikke bliver ekskluderet eller opfattet som dårlige forældre,« siger hun.

Mere nuanceret end som så?

Men ifølge Mads Thomsen er det svært at udelukke, at forældrefester kan have en positiv effekt på sammenholdet i en klasse.

»Det er jo virkelig svært at bevise, fordi det er svært at undersøge. Men man kan da sagtens forestille sig, at et godt fællesskab i forældregruppen kan være en styrke for børnene også,« siger han.

Mads Thomsen peger på, at hvis forældrene i en klasse ikke kender hinanden, kan det være sværere at tackle potentielle konflikter mellem børn i klassen.

»Det kan være lettere at ringe Lone op og sige ’hey, hvad skete der lige mellem Anna og Lukas i dag – skal vi ikke finde en løsning’, hvis man har mødtes under uformelle omstændigheder og fået en forståelse for hinanden,« siger han.

Her stiller Maria Ørskov Akselvoll sig dog kritisk.

»Det kan faktisk også blive sværere, hvis forældre kender hinanden, for så er deres relation pludselig også på spil. Måske ignorerer forældrene endda hændelser, der burde tages fat i af den grund,« siger hun.

Mads Thomsen nævner, at forældrefester også kan udgøre et potentiale for, at forældre kan finde ligesindede at sparre med hverdagens op- og nedture med.

»At mødes uden børn giver mulighed for at have en uafbrudt samtale med andre forældre og være fælles om noget tredje, nemlig det at have børn og være forældre. Det er et fedt supplement til et klassefællesskab, men selvfølgelig ikke det bærende i forhold til børnenes trivsel.«

For mange fester er problematiske

Mads Thomsen er desuden enig i, at forældrefester kan være ekskluderende, hvis det kræver stor økonomi for at deltage, eller hvis der eksempelvis er flere om året.

»Det er klart, at hvis der er tale om fire forældrefester uden børn om året og en masse vilde fødselsdagsfester for børnene, kan det skabe eksklusion og ulighed mellem både børn og forældre,« siger han.

»Men omvendt ved vi også, at det er positivt, når forældre med mange ressourcer tager ansvar for, at børn og forældre, der måske står lidt udenfor fællesskabet, bliver inviteret med.«

Ifølge Mads Thomsen handler det derfor rigtig meget om rammerne for arrangementerne.

»Hvis der er tale om arrangementer, hvor alle har mulighed for at deltage, fordi det foregår på skolen i et kort tidsrum og involverer kaffe og kage og kun foregår få gange om året, tror jeg kun, det er godt,« siger han.

Cocktailbarer og tapas

For Maria Ørskov Akselvoll er det vigtigt at skelne mellem forældrearrangementer med og uden børn.

»Selvfølgelig skal der være sociale arrangementer, men de skal afholdes på en måde, så alle kan være med.«

»Jeg kan selv huske, hvor sjovt det var at vise mine forældre noget, jeg havde lavet i skolen, og at de mødte mine klassekammerater og lærere. Det kan forene hjemme- og skoleverdenen på en fin måde.«

Alligevel mener hun, at arrangementerne har taget overhånd i dag.

»Du drømmer ikke om, hvor mange typer af arrangementer, der er derude. Nogle steder er det ti legegrupper om året, to forældrefester med dyr tapas og hyggeaftener kun for mødre eller fædre. Det er der jo ingen, der kan leve op til.«

Alt med måde

For at opsummere er begge forskere enige om, at der ikke er noget entydigt videnskabeligt belæg for, at forældrefester – hverken med eller uden børn – har en gavnlig effekt på børns trivsel i deres klasser.

Alligevel mener Mads Thomsen, at forældrefester i princippet kan bidrage til et positivt fællesskab i og omkring skoleklassen.

Dog bør de ses som et supplement til arrangementer med børn og bør afholdes på en måde, hvor alle har midler til at deltage, og hvor festerne er årlige eller hvert andet år.

Maria Ørskov Akselvoll er mere kritisk og mener, at spørgeren Julie bør glemme alt om dårlig samvittighed ved ikke at orke forældrefester.

»Tag med, hvis du har lyst. Og hvis ikke, så bliv hjemme vel vidende, at dit barns trivsel ikke afhænger af din deltagelse,« lyder rådet fra hende.

Vi takker Julie for spørgsmålet og for at gøre os klogere på forældrefester og sender en T-shirt hendes vej.