Strengere straffe, visitationszoner og særlige bandeafsnit i fængslerne er nogle af de våben, danske politikere har taget i brug for at bekæmpe et stigende antal banderelaterede skyderier. På den måde forsøger de at holde bandekrigen væk fra gaderne.

Men den hårde kurs gør det svært at komme ud af en bande. Det konstaterer flere forskere, herunder Line Lerche Mørck, der er en del af forskningsprogrammet Diversitet, Kultur og Forandring på Institut for Uddannelse og Pædagogik på DPU, Aarhus Universitet:

»Når man straffer på den måde, fastholder man bandemedlemmerne i kriminalitet og gør deres vej ud af de kriminelle grupperinger meget længere og mere besværlig,« siger Line Lerche Mørck.

»Hvis man har begået banderelateret kriminalitet, bliver man fængslet på særlige afdelinger sammen med andre bandemedlemmer og er ofte afskåret fra de muligheder, almindelige indsatte har - for eksempel at starte en uddannelse op i fængslet,« bemærker Line Lerche Mørck.

Hårde straffe styrker kriminelles netværk

Indsatsen mod bander blev skærpet i 2009, hvor den foregående regering vedtog en særlig bandepakke, som blandt andet gav domstolene beføjelser til at straffe forbrydelser dobbelt få hårdt, hvis de er begået som led i en bandekonflikt. I øjeblikket diskuterer politikerne endnu en bandepakke, som lægger op til en endnu hårdere kurs.

Det sker, selvom erfaringen fra flere danske forskere med indsigt i området siger, at det kun vil gøre problemet værre.

Én af dem er Steffen Jensen fra Dignity - Danish Institute Against Torture. Han har forsket i nogle af verdens hårdeste bandemiljøer i Sydafrika.

Han beretter på linje med Line Lerche Mørck, at erfaringer fra Sydafrika viser, at den hårde kurs mod mænd, der begår banderelateret kriminalitet, fastholder bandemedlemmerne i kriminalitet, blandt andet fordi de får mulighed for at styrke deres kriminelle netværk bag fængslets mure.

Fængsel fastholder bandemedlemmer i miljøet

»Når de bliver fængslet på særlige bandeafsnit, er der en stor chance for, at de danner karteller inde i fængslet. Det har man set flere eksempler på i udlandet. I Cape Town er banderne for eksempel som udgangspunkt meget territoriale, men når de så kommer i fængsel, begynder de at få kontakter på tværs af territorierne.«

»Når man laver særlige bandeafsnit i de danske fængsler, øger man også her muligheden for, at banderne kan lave links på tværs,« siger Steffen Jensen og fortsætter:

»Den væsentligste grund til, at folk bliver holdt fast i bandemiljøet er, at de kommer i fængsel sammen med andre bandemedlemmer, hvor de etablerer netværk til andre bander og kriminelle grupperinger.«

Vejen ud af en bande er en lang proces

Line Lerche Mørck laver til daglig etnografisk forskning, hvor hun tager udgangspunkt i tidligere bandemedlemmers erfaringer og livshistorier for at finde ud af, hvad der er på spil, når man går fra at være en del af en kriminel gruppering til at blive lovlydig borger.

Hendes forskning kaster lys over, hvad man kunne gøre i stedet for at indføre højere straffe, hvis målet er i sidste ende at få bandemedlemmer til at bryde med deres kriminelle løbebane.

Blandt andet har hun interviewet og fulgt tidligere bandemedlemmer, der har deltaget i bandeseminarer på Grundtvigs Højskole (se faktaboks).

Derudover har hun samlet udenlandsk forskning på området, og som en af de første danskere nogensinde giver hun nu et forskningsbaseret bud på, hvad der skal til for at få et kriminalitetsfrit liv, efter at man har været straffet for at have begået banderelateret kriminalitet i Danmark. 

Et nøgleord er tålmodighed. Vejen ud af en kriminel gruppe kan være en langvarig og personlig proces, forklarer hun.

»Når en ung mand træder ud af en kriminel gruppering, der af politiet er blevet defineret som en bande, betyder det i nogle tilfælde, at han også skal væk fra hele det lokalsamfund, han har været en del af. Min foreløbige forskning viser, at det er enormt vigtigt, at han får et nyt tilhørsforhold, hvor han bliver respekteret og opfattet som én, der har viden og erfaringer, som er værd at lytte til,« siger Line Lerche Mørck.

»Det kræver, at både det tidligere bandemedlem og hans omgivelser, nedbryder de fordomme de har om hinanden.«

Grænsefællesskaber giver bandemedlemmer nye værdier

I sin igangværende forskning udvikler Line Lerche Mørck teorier, der beskriver, hvordan tidligere bandemedlemmer kan få succes med at lægge kriminaliteten på hylden, hvis de i et stykke tid indgår i et såkaldt grænsefællesskab.

»I et grænsefællesskab er man sammen om noget vigtigt. Det kan for eksempel være på en højskole, hvor det tidligere bandemedlem engagerer sig sammen med andre i noget, som interesserer ham,« forklarer Line Lerche Mørck.

Det tidligere bandemedlem kan for eksempel deltage i et fag om bandekriminalitet eller om kunst på en højskole.

Grundvig Højskoles årlige bandeseminarer er et godt eksempel på, hvordan man kan skabe grænsefællesskaber, hvor unge mænd, der har en fortid som bandemedlemmer eller er på vej ud af forskellige kriminelle grupperinger bliver brugt som oplægsholdere eller som deltagere og bliver lukket ind i andre ikke-kriminelle fællesskaber, der giver mening for dem.

Et ben i hver lejr

I videnskabelige artikler forklarer Line Lerche Mørck, hvordan tidligere bandemedlemmer, som har gået på højskolen, gradvist ændrer den måde, de opfatter sig selv på, når de går fra at være en del af et marginaliseret kriminelt miljø til i stedet at deltage i skolens lovlige aktiviteter og fællesskaber. (Se faktaboks)

Forskeren beskriver, hvordan en af de unge mænd på højskolen deltog fra det, hun kalder en ’grænseposition’. Han oplevede i en periode at stå med et ben i hver lejr, mens han langsomt blev mere og mere en del af noget nyt.

Den ene af de tidligere straffede mænd, hun har interviewet, fortalte for eksempel, at han blev indkaldt til at stå vagt for sit gamle miljø, selvom han ikke havde været dyrket fællesskabet med sine 'brødre' i lang tid og i stedet var startet højskole.

»Fra myndighedernes side kan der være en forventning om, at det er enten eller: Enten er man medlem af en bande, ellers er man ikke. Men det er ikke så sort og hvidt, viser min foreløbige forskning. Det er en lang, personlig proces at forlade en bande. Det gør man ikke fra den ene dag til den anden,« siger Line Lerche Mørck. 

Bandemedlemmer overskrider marginalisering

I grænsefællesskabet på Grundvigs Højskole får unge mænd, der har en fortid som bandemedlemmer eller er på vej ud af forskellige kriminelle grupperinger, mulighed for at fortælle deres historier på særlige bandeseminarer. Politibetjente, pårørende, forskere og andre professionelle, der arbejder med personer med relation til bandemiljøet deltager.   

Når de holder oplæg på seminarerne føler de tidligere bandemedlemmer, at de bliver accepterede og respekterede i et andet fællesskab end det kriminelle: Den tidligere straffede oplever, at han kan bruge sig selv, sine erfaringer og sin livshistorier til noget, når han bliver inddraget og lyttet til. Det er vigtigt, forklarer Line Lerche Mørck:

»På den måde kan han overskride den marginaliserede position, han har som tidligere straffet.«

De skal kunne være mænd et andet sted

Som bandemedlemmer gør vi os selv til grin som en etnisk minoritet, mennesker og borgere i Danmark. Selv Allah er vred på os. Jeg håber, at alt dette stopper på et tidspunkt, for vi gør det kun værre for vores børn i fremtiden.

En anden dansk forsker Steffen Jensen, der er ansat på Dignity - Danish Institute Against Torture, har også forsket i bandekriminalitet, dog mest uden for landets grænser. Videnskab.dk har beskrevet hans forskning i artiklen Bandemedlemmer har selv et ansvar.

Ligesom Line Lerche Mørck har Steffen Jensen fundet ud af, at det er afgørende, at der er et andet fællesskab at blive en del af, når man forlader en kriminel bande.

»Hvis myndighederne vil lave en exit-strategi, der virker, skal de prøve at finde ud af, hvad det er, mændene får ud af at være med i bandens fællesskab og så give dem noget tilsvarende et andet sted. Fra at have en maskulin bandeidentitet skal de finde en måde at være mand på et andet sted,« siger Steffen Jensen, der har lavet feltarbejde blandt bander, politi og pårørende i Sydafrika og Filippinerne.

Religion er ikke en mulighed i Danmark

I andre lande er det ofte religiøse fællesskaber, der får bandemedlemmer til at trække sig fra kriminalitet. Men muligheden for at finde et nyt tilhørsforhold i eksempelvis en religion eksisterer ikke rigtig for danske bandemedlemmer, mener Steffen Jensen.

»Det gør sig traditionelt gældende rundt omkring i verden, at bandemedlemmer finder religion – de bliver 'born again' for eksempel gennem islam eller kristendom, hvor de etablerer et positivt fællesskab, der giver dem en ny identitet som mand,« forklarer Steffen Jensen.

»Problemet med religion i Danmark er, at det ikke er accepteret blandt almindelige danskere: Hvis en ung mand for eksempel går fra at være medlem af en kriminel bande til at blive troende muslim, så bliver det sjældent opfattet som noget positivt.

Vi har set det først med Store A og så Lille A, der gik fra at være med i en kriminel bande og så blev radikaliserede islamister. Det var ikke en løsning, samfundet så på med gode øjne,« siger Steffen Jensen – men tilføjer, at det også kan lade sig gøre at komme ud af bandemiljøet på andre måder.

Jeg har altid troet, at jeg var en fremmed, og at jeg hadede danskere og samfundet... Men til sidst opdagede jeg, at de ikke hadede os. Jeg var tidligere blevet fyldt med så meget ’lort’. Herregud, jeg tog så meget kultur til mig, og man føler det ikke rigtigt, før man selv bidrager til samfundet.

»Nogle bandemedlemmer får en kæreste eller et job, og så har de ikke længere lyst til at deltage i de ting, der foregår i banden.« 

Politiker: Det vigtigste er at undgå rekruttering

Retsordfører for Socialdemokraterne Trine Bramsen holder fast i, at politikerne er på rette kurs.

I forhold til de hårdere straffe er formålet ifølge Trine Bramsen ikke blot at afskrække bandemedlemmerne fra at lave kriminalitet, men også at holde dem væk fra gaden i længere tid.

»Vi mener, at domstolen skal have mulighed for at give dobbelt straf til bandemedlemmer, men oppositionen går et skridt videre. De har fremsat et forslag om, at domstolen skal give bandemedlemmer den dobbelte straf, mens vi mener, at det skal være op til domstolen selv,« siger hun.

Hun mener dog, at bandemedlemmer ikke bør fængsles sammen med almindelige fanger.

»Kriminalforsorgen peger på, at man ikke bør blande negativt stærke fanger, som rockere og bandemedlemmer, med almindelige fanger. Både af hensyn til sikkerheden for fangerne, men også for at undgå rekruttering, og det er trods alt den vigtigste indsats,« siger hun.

I stedet for at lade bandemedlemmerne mænge sig med de almindelige fanger, tilbydes de en såkaldt exit-strategi, hvor de får mulighed for at afsone i et af de andre nordiske lande.

Line Lerche Mørck har udgivet en artikel om sin bandeforskning (se videnskabelig kilde under artiklen) og har to andre på vej. Den ene med titlen 'Alternativer til 'bande-exit' - At lære at leve et nyt liv' udkommer senere i 2014 i 'Lærebog i pædagogisk sociolog' fra Århus Universitetsforlag.