Arbejdsløshed, boligjagt og gæld venter nogle fængslede, når de bliver løsladt. En del ender i ny kriminalitet, kort efter at de er kommet ud i friheden.
For at bremse tilbagefaldet til den kriminelle verden har Dansk Røde Kors lavet en ordning, hvor frivillige danskere med alle mulige forskellige baggrunde vejleder indsatte i fængslerne i tiden op til deres løsladelse og i et år efter, at de er kommet ud.
De frivillige mentorer hjælper tilsyneladende nogle af de mest hårdkogte kriminelle med at holde sig inden for lovens rammer, viser resultaterne af et nyt videnskabeligt forsøg.
Forsøget er formentlig det første i verden, som tester, om frivillige kan hjælpe voksne indsatte i fængslerne med at vende tilbage til samfundet uden at begå ny kriminalitet.
»Det er ret unikt. Jeg har ikke set, at der er lavet noget tilsvarende nogen andre steder,« siger forskeren bag, Flemming Balvig, der er professor emeritus på Københavns Universitets Juridiske Fakultet.
I et år efter løsladelsen fik indsatte, der allerede havde været i fængsel flere gange og statistisk set har størst risiko for at begå ny kriminalitet, færre domme, hvis de havde en mentor, end hvis de ikke havde en, viser hans forsøg.
Læs om Røde Kors' Primus Motor ordning i fold-ud-boksen herunder.
\ Om Primus Motor
Frivillige mentorer fra Dansk Røde Kors hjælper løsladte for eksempel med praktiske ting som job- og boligstøtte.
De er også sparringspartnere, der kan rådgive og hjælpe den tidligere indsatte med at holde sig fra kriminelle netværk.
Mentorerne besøger den indsatte under de sidste måneders afsoning samt i op til et år efter løsladelsen.
Hårde kerne har gavn af mentorer
Flemming Balvigs målinger indikerer således, at især de mest belastede kriminelle har gavn af mentorstøtten. Det er »en hård kerne,« som har høj risiko for at begå ny kriminalitet, efter at de er blevet løsladt.
»De er meget belastede og behandlingsresistente. De hader systemet på grund af dårlige erfaringer i tidens løb og er uvillige til at modtage hjælp fra socialarbejdere i fængslet,« fortæller Flemming Balvig.
»Men de vil gerne tale med almindelige mennesker, som ikke er en del af fængselssystemet. Det ser ud til, at de frivillige mentorer er mindst lige så effektive, som når det en sjælden gang lykkes systemet at gøre noget for dem,« tilføjer han.
Resultaterne er ikke kvalitetsstemplet
Mentorer hjalp ikke fængselsdebutanter
Flemming Balvig har testet mentorordningen ved at inddele 97 indsatte over 25 år og uden tilknytning til bandemiljøet tilfældigt i to grupper:
- En gruppe fik mentorer, som besøgte dem i fængslet og i deres hjem efter løsladelsen.
- En kontrolgruppe fik ikke mentorer.
- De indsatte i begge grupper var motiverede for at komme ud af kriminalitet og få en mentor.
Forskeren så på, hvor ofte forsøgsdeltagerne fik nye fængselsdomme i to år efter deres løsladelse.
I året efter løsladelsen fik de mest hårdkogte kriminelle, der allerede havde været inde og sidde flere gange, færre domme, hvis de havde en mentor, end hvis de ikke havde en.
Mindre udsatte indsatte, som var i fængsel for første gang, fik derimod lidt oftere end deres kontrolgruppe nye fængselsdomme, hvis de havde en mentor. Forskellen på antallet af domme i de to grupper er dog så lille, at den kan være tilfældig.
»Men forsøget fortæller os, at vi skal fokusere på at tilbyde mentorer til dem, der er i højest risiko for at få tilbagefald. Det er en vigtig læring for os,« siger Line Lausted, der er projektleder for Røde Kors’ fængselsindsatser.
\ Mentorer betaler sig
Hvis resultaterne af Flemming Balvigs pilotforsøg holder stik, kan mentorordningen betale sig. For folk, der begår kriminalitet igen og igen, er en belastning for et hårdt presset fængselssystem.
»Det er meget omkostningstungt at have folk i fængsel - det løber hurtigt op. Estimater viser, at hver gang, der bruges en krone på en mentor til den her gruppe indsatte, så sparer samfundet mindst 8 kroner,« siger Flemming Balvig.
»Det er omdiskuteret, om mentorordninger overhovedet virker, eller om de ligefrem kan skade indsatte i fængslerne. Så det er vigtigt for os at vide, om vores ordning hjælper dem, der får den,« tilføjer hun.
\ Læs mere
Lodtrækningsforsøg gav betænkeligheder
Røde Kors havde betænkeligheder ved gennemføre eksperimentet, husker Line Lausted.
»Det gik det op for os, at vi var nødt til at lave et lodtrækningsforsøg, for at undersøge til bunds om mentorordningen virker. Vi tænkte, at det ville være svært at gennemføre, fordi det indebar, at vi skulle trække lod blandt mennesker, som har virkelig meget brug for hjælp,« siger projektlederen og fortsætter:
»Idet alle forsøgsdeltagerne var motiverede for at få mentorer, var det jo brandærgerligt, at vi som humanitær organisation var nødt til at sige til nogle indsatte, at vi ikke kunne tilbyde det, fordi de var endt i en kontrolgruppe.«
Lodtrækningsforsøg indebærer, at man randomiserer forsøgspersoner. Det vil sige, at man inddeler dem tilfældigt i to grupper. En forsøgsgruppe får den indsats, man gerne vil teste, mens en kontrolgruppe ikke gør.
Ved at sammenligne de to grupper - Flemming Balvig har sammenlignet, hvor hurtigt og hvor ofte de indsatte får en ny dom efter løsladelse - kan man måle, om der er en effekt af indsatsen.
Ansatte i fængslerne er også ofte skeptiske over for lodtrækningsforsøg, fordi de opfatter det som uetisk, at nogle indsatte i en periode får hjælp, mens andre ikke gør, fortæller Flemming Balvig.
\ Forskning søger løsninger
Videnskab.dk dækker forskning, som måler effekten af tiltag, der skal gavne velfærdssamfundet. Det kaldes interventionsforskning.
Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
»En meget interessant rapport«
Men kun ved at lave lodtrækningsforsøg kan man sikre, at der ikke bliver postet penge og ressourcer i en masse uvirksomme projekter, siger Karsten Albæk, der er seniorforsker hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
»Det er en meget interessant rapport, Flemming Balvig har skrevet, og det er ovenud glimrende, at han har lavet et forsøg med en kontrolgruppe, for det er den eneste valide måde at måle, om mentorordningen har effekt,« siger Karsten Albæk, der har læst rapporten for Videnskab.dk.
Karsten Albæk lægger mærke til, at de frivillige mentorer især ser ud til at gavne de mest belastede indsatte.
»Det er bemærkelsesværdigt. Normalt er det svært at opnå positive effekter af interventioner til de folk, der har det sværest. Her er et eksempel på det modsatte - det er dem, der har det sværest, som får mest ud af mentorordningen,« siger seniorforskeren.
\ Læs mere
Effekten varer ikke ved
Effekten af mentorordningen ser dog ud til at aftage over tid: Især i de første måneder efter løsladelsen holder de mest belastede indsatte med mentorer sig oftere fra kriminalitet, end dem der ikke får støtte.
Men når mentorerne ikke længere kommer på besøg efter det år, Primus Motor-ordningen varer, begynder forskellen på de to grupper at udligne sig.
Karsten Albæk så gerne, at mentorordningen var fortsat i længere tid, så der kunne komme viden om, hvorvidt det har en mere varig effekt, hvis de indsatte får støtte i en længere periode.
Der er dog gode grunde til, at mentorstøtten hører op efter et år, siger Flemming Balvig.
»Man kan altid sige, at det ville være godt at fortsætte, men for det første er der en grænse for, hvad man kan forlange af frivillige mentorer. For det andet er der risiko for, at de går hen og bliver venner i stedet for mentorer, hvis ordningen fortsætter for lang tid,« siger han.
Selv om forsøget med mentorordningen er unikt på verdensplan, er Flemming Balvig ikke sikker på, om han vil prøve at få det publiceret i et internationalt videnskabeligt tidsskrift.
»Som professor emeritus har jeg ikke samme videnskabelige ambitioner, som jeg har haft. Det er ikke målet for mig, at forsøget bliver verdensberømt i videnskabelige kredse. Jeg vil bare gerne komme med et bud på, om mentorordningen virker eller ej,« siger han.
