Professor ved Harvard University Karen King trak overskrifter i nyhedsmedier over hele verden, da hun i 2012 meddelte, at hun havde modtaget et cirka 1.300 år gammelt papyrus på størrelse med et stort frimærke, hvor der på det oldegyptiske sprog koptisk blandt andet stod seks løsrevne sætninger:
» --- ikke for mig. Min moder gav mig liv ---
--- Disciplene sagde til Jesus ---
--- benægt. Maria er ikke værdig ---
--- Jesus sagde til dem, ”Min kone ---.
--- Hun kan blive min discipel ---
--- Lad de onde menneske svulme på ---«
Karen King kaldte manuskriptet Jesu Kones Evangelium og promoverede det som det første videnskabelige bevis på, at det omkring år 700 efter Jesus død blev diskuteret, hvorvidt også kvinder kunne blive disciple.
Det kontroversielle budskab var en løftet pegefinger over for den romersk-katolske kirke, der forbyder dets præster at gifte sig og dyrke sex.
Læs også: Havde Jesus en kone?
Professor trækker i land
Nu er Harvard-professoren ved at vende på en tallerken, efter at det amerikanske medie The Atlantic har afsløret ejermanden som Walter Fritz.
Walter Fritz er en tidligere egyptologistuderende ved Freie Universität, der foruden en kort tid som direktør ved Stasi-museet i Berlin efter Murens fald forbindes med forfalskning af flere papyrusmanuskripter og en række hjemmesider med pornoindhold i USA.
»Det ser nu ud til, at alt materialet, som ejeren Fritz gav mig i forbindelse med papyrussens proveniens, er fabrikeret,« udtaler Karen King til the det amerikanske medie Bosten Globe.
Hentet fra en kopi på internettet
Jesu Kones Evangelium skabte voldsom debat i det internationale egyptologiske forskermiljø, da Karen King lancerede den på en pressekonference i Rom 2012.
Kritikere hævder, at teksten er kopieret fra Thomas-evangeliet, som blev fundet i Nag Hammadi i Egypten 1945 og er skrevet på koptisk cirka 330 efter Kristi fødsel - præcis det samme sprog som i Jesu Kones Evangelium.
Koptisk er det sidste stadium af Oldtidens sprog, og det blev brugt i et bredt omfang fra cirka 200 til 1.100 efter Kristus.
Læs også: Derfor viser Jesus sig i din pizza
Ifølge Kim Ryholt, professor i egyptologi ved Københavns Universitet, er den rygende pistol en typografisk fejl, der går igen på den 4-8 centimeter store papyruslap og i en digital udgave af Thomas-evangeliet, der er tilgængelig på internettet.
»Samtlige sætninger er blevet direkte kopieret fra en online-udgave af Thomas-evangeliet, selv en typografisk fejl, hvor et tegn ved en fejl er udeladt. Den eneste forskel er, at ordet ”discipel” er blevet erstattet med ”hustru”, således at Jesus taler til sin hustru og ikke sin discipel. Det er utænkeligt, at den tekst ikke skulle have indeholdt en eneste original sætning. Og det er typisk for forfalskninger, at de kopierer ægte tekster, da det er meget sværere at forfatte noget originalt,« siger Kim Ryholt.
Ryholt kendte Fritz
Kim Ryholt er i dag professor i egyptologi ved Københavns Universitet, men studerede engang på Freie Universität og kender derfra udmærket Walter Fritz.
På et fotografi taget i 1991 ved det egyptologiske institut i Berlin står han og en række nuværende professorer sammen med Fritz efter en forelæsning. (Se fotografi)
Og den unge mand med det tilbagerullede, sorte hård har efterladt et klart indtryk hos den danske professor.
»Walter Fritz er en af de medstuderende, jeg husker tydeligt, og det var bestemt ikke for det gode. Jeg husker ham som en type, der var meget følsom over for andres holdninger, men selv var slem til at bagtale andre bag deres ryg,« forklarer Kim Ryholt.
Ryholt mener, at meget skade kunne være forhindret, hvis papyrusmanuskriptets ejermand var offentliggjort noget før.
»Hvis jeg havde vist, at det var Walter Fritz, der var ejer af Jesus-papyrussen, havde alarmklokkerne ringet med det samme, og så var den her sag næppe nået så vidt. Både jeg selv og de andre, der var på instituttet, ville jo straks have konstateret, at han ikke var den intet-anende amatør, som Karen King formodede, men havde studeret ved en af de førende institutioner inden for oldægyptisk sprogforskning,« forklarer han.
Tjekket af topuniversiteter i USA
Karen Kings hjemmeside henviser til kulstof- og kemiske prøver fra topuniversiteter som Columbia University, Massachusetts Institute of Technology og Harvard University, der ikke fandt tegn på fusk.
Og ifølge Bosten Globe vil King stadigvæk ikke »afvise definitivt«, før det endelige videnskabeligt bevis falder, eller en forfalsker har indrømmet at stå bag.
Kim Ryholt mener dog ikke, at der længere hersker tvivl om, at Jesu Kones Evangelium er en forfalskning.
»Der sælges store mængder ægte papyrus på internettet, heriblandt blanke brudstykker, så det ville være ganske nemt at få fat i for beskedne midler. De prøver, der efterfølgende blev foretaget af Columbia University, kunne fastslå, at blækket har ligheder med blækket fra et andet evangelium, skrevet på papyrus, men det var ikke samme type blæk, og lighederne var overfladiske. Det kunne ikke afgøres, om blækken var gammel eller ny,« siger han.
Respekten for anonymitet
Af respekt for anonymitet har King stædigt nægtet, at udlevere navnet på papyrussens ejer, der ellers kunne redegøre for papyrussens såkaldte proveniens, eller stamtræ, som beviser dets kæde af ejere gennem historien.
»Manglen på information i forbindelse med proveniensen af opdagelsen er uheldig,« skrev Karen King dog i en artikel, der blev bragt i en artikel i Harvard Theological Review i 2014.
Læs også: Blev Jesus naglet til korset?
Proveniensen består af en fotokopi af en signeret salgskontrakt på seks koptiske papyrusser fra en mand ved navn Hans-Ulrich Laukamp.
Ifølge fotokopien har Laukamp købt papyrussen i Potsdam i 1963.
Desuden modtog Karen King en fotokopi af et brev, hvor en afdød professor egyptolog ved Freie Universität, Peter Munro, angiveligt skriver, at flere af kollegaerne tror, at det lille papyrus refererer til Jesu kone.
Afsløringen
Både fotokopien og brevet blev dog afsløret som fabrikeret, da det amerikanske medie The Atlantic fik opstøvet Walter Fritz, efter at Karen King havde givet dem de mails, som ejeren af Jesu Kones Evangelium sendte.
I Florida havde Laukamp arbejdet sammen Walter Fritz om en brugtvognsvirksomhed.
Fritz var den eneste af de to, der interesserede sig for papyrus, og det var derfor utænkeligt, at det skulle være Laukamp, der havde solgte papyrus til Fritz, som det stod på det foto, Fritz sendte til Karen King.
Desuden var Munroes brev dateret fra 1980erne, men skrevet med en computer fra 1990erne.
Walter Fritz nægter stadig, at han har forfalsket papyrusfragmentet, men det stoler Kim Ryholt ikke på, set i lyset af de nye afsløringer.
»Han fortæller hypotetisk the Atlantic, hvordan man laver en god forfalskning og insisterer på, at han aldrig har hævdet, at den var ægte. Det er en interessant formulering, fordi det åbner for den mulighed, at han har fået en anden, der er god til at kopiere skrift, til at lave den for sig. I så fald taler han jo sandt i denne forbindelse, men naturligvis imod bedre vidende. Samtidig vil han ikke svare på spørgsmål vedrørende den dokumentation, som han gav Karen King, og som jo tydeligvis er forfalsket,« siger Kim Ryholt.
Walter Fritz’ bizarre historie
Flere medier har længe været i hælene på Walter Fritz, der viser sig at gemme på en ret bizar livshistorie.
I 1991 fik han publiceret et studie af en ægyptisk blækindskrift på en kileskrifttavle i tidsskriftet ”Studien zur Altägyptischen Kultur”, hvor han diskuterer datoen for en udenrigspolitisk korrespondance mellem Farao Akhenaten og kongen af oldtidsstaten Mitanni.
Samme år var han direktør for Stasi-museet i Berlin et halvt års tid, før han rejste til USA, efter flere genstande forsvandt på museet.
Ifølge den nuværende direktør Jörg Drieselman efterlod den vesttyske Fritz ikke det bedste indtryk.
»Jeg vil ikke rejse nogle beskyldninger, men det er muligt, at en vesttysker vidste meget bedre end en uerfaren østtysker, hvor nemt disse objekter var at sælge – og værd at sælge,« udtaler han til the Atlantic.
I USA stiftede Fritz i 1995 hjemmesiden Nefer Art, der sælger objekter til kunstsamlere, hvoraf der er identificeret mindst ét forfalsket manuskript.
Kort før Fritz kontaktede King i 2009 omtalte Fritz’s kone, Anitra Williams-Fritz, på bloggen Cute Art World , fragmenter af et papyrus, der muligvis er identisk med den papyruslap, som Jesu Kones Evangelium er blevet forfalsket på.
Foruden Nefer Art og Cute Art World har ægteparret drevet flere hjemmesider, hvor konen dyrker sex med store grupper af mænd, og i 2015 udgav Anitra Williams-Fritz en bog om spiritualitet, hvor hun hævder at modtage beskeder fra Gud.
»Da jeg fik givet denne service, blev det sagt til mig af Gud, at jeg skulle skabe højere væsner i form af engle, så alle der ønsker at kende til deres mening, er klar til at tage det første skridt,« skriver hun i sin bog.
Et Da Vinci Mysterium?
Ægteparrets interesse for egyptologi, guddommelighed og sex har – foruden pengeproblemer og nid og nag til det egyptologiske forskermiljø - fået medierne til at spekulere på, hvorvidt ægteparret var inspireret af Dan Browns bestseller Da Vinci Mysteriet, da de snød Karen King.
»Kunne Fritz og konen have overbevist dem selv om, at en større kraft også guidede dem? At gøre Da Vinci Mysteriet til virkelighed krævede kun et materielt bevis på Jesus ægteskab og en virkelig Robert Langdon. I bogen finder Langdon - Harvard-professor i religiøs symbolik – de moderne efterkommere af Jesus og Maria Magdalenes datter takket være en kryptisk besked på en papyrus. Måske fandt Fritz og konen deres Langdon i Karen King?,« skriver Ariel Sabar fra Atlantic.
Det er ikke lykkedes Videnskab.dk at komme i kontakt med Karen King, men på hjemmesiden henvises der til det svar, som hun bl.a. har givet til det amerikanske medie The Boston Globe.
