Derfor viser Jesus sig i din pizza

En ganske almindelig arbejdsdag på et pizzeria i den australske by Brisbane blev pludselig meget interessant.

Maree Phelan tog en pizza med tre slags ost ud af ovnen, og pludselig stod hun ansigt til ansigt med selveste Jesus Kristus. Eller, sådan så det i hvert fald ud.

Osten på pizzaen var smeltet på en måde, så selv hardcore ateister måtte medgive, at den lignede Jesus, som han er afbilledet på malerier fra middelalderen og renæssancen.

Efter alt at dømme lå der dog ikke en guddommelig vilje bag det forunderlige fænomen. Videnskaben har nemlig forklaret, hvorfor vi ser ansigter i skyerne eller får øje på manden i månen. Svaret skal findes i os selv – i menneskehjernen. Perceptionspsykologien har døbt fænomenet ’pareidolia’.

»Vi er tilsyneladende særligt biologisk gearede til at få øje på særlige strukturer i verden omkring os – især ansigter,« siger Johan Trettvik, der forsker i perceptionspsykologi ved Cognitive Psychology Unit, Aalborg Universitet.

Pareidolia skyldes både biologi og kultur

Vores hjerner er særligt indrettet til at få øje på ansigter. Også selvom der faktisk ikke er ansigter i nærheden af os.

»Fra vi er helt små er det vigtigt, at vi kan orientere os i forhold til ansigter for at overleve. Vi har altid været omgivet af ansigter, og de er meget vigtige for vores sociale liv. Derfor er vores hjerner indstillet på at få øje på ansigter,« siger Johan Trettvik.

Han fortæller, at pareidolia-fænomener opstår, fordi vores opfattelse af omverdenen er formet af:

1. Vores biologi. Vi mennesker har – sandsynligvis gennem evolutionen – udviklet evnen til at ordne verdens utallige synsindtryk i vores hjerner. Nogle synsindtryk lægger vi automatisk særligt mærke til – for eksempel ansigter. Andre frasorterer vi automatisk. Det er den proces, der gør verden overskuelig for os.
   
2. Den kultur, vi lever i. Fra vi er små oplever vi, hvordan vores forældre og venner tillægger særlige strukturer værdi – for eksempel Jesus’ ansigt. På den måde lærer vi, at nogle strukturer er vigtigere at bide mærke i end andre.

»Når kvinden i pizzeriaet peger ned og spørger: Kan du se Jesus i pizzaen? Ja, så kan du se ham. Det er lidt mærkeligt, fordi ingen ved, hvordan Jesus faktisk så ud. Hans kendte udseende er noget, man har opfundet efter hans død. Men vi forestiller os, at han var en mand med lettere europæisk udseende og et særligt, lidendende eller helligt ansigtsudtryk.«

»Eksemplet viser, at pareidolia ikke kun udspringer af menneskets indre biologi, men også af dets omverden.«

»Vi er vant til at se Jesus’ ansigt. Faktisk kender vi det så godt, at vi forventer at se det, også selvom det ikke var nogens intention. Vi mennesker har en tendens til at se det, vi forventer at se,« siger Johan Trettvik.

Religiøse mennesker ser flere pareidolia

Religiøse mennesker har ekstra store chancer for at spotte et pareidolia. Finske forskere har netop opdaget, at det sære fænomen især opstår hos folk med en stærk religiøs tro eller en tro på det overnaturlige.

47 voksne mennesker deltog i en undersøgelse, der blev foretaget af forskere fra Helsinki Universitet. 19 af forsøgspersoner troede på overnaturlige kræfter som clairvoyance og astrologi. 20 troede ikke på det.

Samtidig beskrev 19 af personerne sig selv som religiøse, imens 20 ikke troede på en religion.

• Deltagerne blev en for en sat ved en computerskærm og præsenteret for 185 farvefotos af landskaber, huse og forskellige ting og sager. 98 af billederne havde forskerne udvalgt, fordi de meget, meget let fremkaldte et paredolia. 87 af billederne var tilfældige.
• Deltagerne fik fire sekunder til at udpege et ansigt på billedet, før det skiftede til et nyt.

Det viste sig, at de deltagere, der var religiøse – eller troede på det overnaturlige – så flere pareidolia end de ikke-troende. Både når det gjaldt de tilfældige billeder og de fotos, som forskerne havde udvalgt, fordi de skulle fremkalde pareidolia.

Finnerne vurderer, forskellen skyldes, at religiøse og ikke-religiøse simpelthen fortolker verden omkring dem forskelligt.

»Vores resultater viser, at forskellene ikke opstår på perceptions-niveau, men i forbindelse med fortolkningen,« siger undersøgelsens hovedforfatter Tapani Riekki, ph.d.-studerende i forskergruppen Research on Everyday Thinking, Helsinki Universitet til NBCNEWS.

Jesus-pandekage velsignede 20.000 indere

Troende mennesker har tendens til at fortolke et pareidolia ind i en større, religiøs sammenhæng. Det skete blandt andet i Indien i 2002.

En kvinde fra byen Bangalore opdagede en dag Jesus’ ansigt i en af de utallige madpandekager, hun dagligt bagte.

Hun viste padekagen til prædikanten George Jacob Poothakuzhy fra kirken Renewal Retreat Centre, som valgte at udstillede den i en glasmontre i sin kirke. I løbet af få uger havde pandekagen fået besøg af op mod 20.000 mennesker, hvoraf mange ønskede dens velsignelse, berettede britiske BBC dengang.

Når man oplever et pareidolia, kan det være så overraskende, at man har svært ved at tro, det er en tilfældighed. Hvis man er religiøs, er det derfor nærliggende at forstå fænomenet religiøst.

»Mange mennesker vil gerne have en mening med det hele. For dem er livet meningsløst, hvis der ikke er en Gud. Så de søger efter en mening ud over det, de er i, og det påvirker deres opfattelse af pareidolia,« siger Johan Trettvik.

Ansigt gemte sig i testikel

Nu kunne det lyde som om, at det kun er religiøse mennesker, der ser pareidolia. Men videnskabelige undersøgelser har også ført til nogle ganske opsigtsvækkende eksempler.

I 2011 så to læger tilknyttet Queen's University i Canada noget meget mystisk på en ultralydsscanning af en kræftsyg testikel: Et ansigt, der så ud til at vride sig i smerte.

»En kort diskussion fulgte. Kunne billedet være et tegn fra en guddom (måske 'Min' den egyptiske gud for mandlig virilitet). Vi nåede dog til den enighed, at ansigtet snarere var en tilfældighed end et guddommeligt tegn,« skrev lægerne G. Gregory Roberts og Naji J. Touma i en videnskabelig artikel om opdagelsen.

Artiklen blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal og Urology. Da testiklen blev opereret ud, gemte der sig ikke et lille hoved i den.

Ansigtet på Mars var pareidolia

Et af de mest berømte eksempler på pareidolia, som videnskaben har bragt for dagen, stammer fra planeten Mars.

I 1976 tog NASAs rumfartøj Viking 1 et billede af et gigantisk menneskeansigt på Mars’ overflade.

»Det lignede virkelig et ansigt. I mange år blev det diskuteret, om ansigtet på Mars var konstrueret.«

»I virkeligheden var det dog et naturfænomen, som folks hjerner opfattede forkert. Det ved vi i dag, fordi man nu har fået nye billeder af stedet, taget fra andre vinkler. Men i mange år kunne man ikke undersøge det,« fortæller Johan Trettvik.

Religiøse eller videnskabsmænd – vi kan alle synes, at vi ser et ansigt, hvor det ikke var meningen. Pudsigt nok laver selv computerprogrammer, der er skabt til at genkende ansigter, den samme fejl som vores hjerner. Også de genkender ansigter på steder, hvor der aldrig har været nogen.