Statsfinansieret forskning giver Kina en fordel

De sidste hundrede år har Europa og USA siddet tungt på tronen, når det gælder teknologiske opfindelser og videnskabelige gennembrud.

I de seneste år har styrkeforholdet dog rykket sig fra vest mod øst, og vi bør nok vænne os til, at fremtidens forskning i stigende grad udspringer fra kinesiske videnskabsfolk, mener både en dansk og en kinesisk forsker.

Kineserne tager i øjeblikket kvanteskridt i bestræbelsen på at blive den næste videnskabelige stormagt i verden. Det vil give Kinas mere centralistiske tilgang til forskningen større global indflydelse, siger Li Xing, der er professor ved Institut for International Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

»Det positive ved Kinas mere statstyrede model er, at politikken er mere konsistent. Hele verden kan se, hvad Kina vil i de næste fem år, fordi de har en femårsplan, hvorimod man i lande, der opererer efter det frie marked, i højere grad opererer efter markedets egen logik,« siger han.

Kina prioriterer forskning, Europa prioriterer velfærd

Peter Roepstorff er professor i proteinkemi ved Syddansk Universitet og koordinator for life science ved Sino-Danish Center, det dansk-kinesiske uddannelses- og forskningssamarbejde.

Han ser en klar topstyring i Kinas forskningssystem, men har forgæves forsøgt at forstå, hvor den egentlige styring ligger.

»I Danmark har vi finansiering på flere niveauer; statslige fonde, universiteter, private fonde osv. I Kina, tror jeg, det er meget mere centraliseret, og meget kommer gennem Det Kinesiske Videnskabsakademi, der får midler fra staten. Det er klart, at staten har besluttet at investere massivt i forskning, og at visse temaer er favoriseret, men præcis hvem der fordeler midlerne, er uklart,« siger han.

Det kinesiske videnskabsakademi (CAS) er det nationale akademi for naturvidenskab i Kina.

De står blandt andet bag megaprojekter, som for eksempel et nybygget radioteleskop, der skal finde fremmed liv i universet og planerne om ny partikelaccelerator, der skal være fire gange større end Large Hadron Collider i CERN, og skal stå færdig i 2020.

»Kinas væsentligste fordel er, at der er flere penge, fordi man fra statens side har besluttet, at der skal investeres massivt i forskning – også relativt i forhold til landets størrelse. Mens man i Danmark og det meste af Europa sparer på forskning. Det er måske sådan, at Kina prioriterer forskning, men vi prioriteter velfærd. Og, jeg tror, de fleste er enige i, at det er forskningen, som skaber fremskridtet,« siger han.

Kinas femårsplan sætter fokus på forskning

Li Xing henviser til den 13. femårsplan, der i marts 2016 blev godkendt på Kommunistpartiets årskonkres. Kina planlægger at investere 6 trillioner (!) dollar i cleantech, vedvarende energi, energi effektivitet og CO2-reduktion.

»Der står i Kinas nyeste femårsplan, at kineserne skal være ledende inden for disse områder, og erfaringen fra tidligere femårsplaner viser, at regeringen vil lykkedes. Det vil nemlig være en katastrofe for regeringens legitimitet i befolkningen, hvis regeringen ikke når målet. De vil overforbruge ressourcer om nødvendigt,« forklarer han.

Kina er allerede førende i mobilteknologi

Li Xing påpeger endvidere, at Kina ikke kun har en stat, som støtter op om forskningen. De er også i besiddelse af et nationalt marked, der står parat til at implementere den nye forskning.

»En anden stor fordel er, at Kina er i besiddelsen af et kæmpestort marked, som efterspørger de nye teknologier,« siger han.

Det gælder f.eks. i forhold til mobilteknologi, hvor kineserne var de første til opfindelsen af Apps med QR-koder som WeChat og AliPay, der anvendes til pengeoverførsler, og som nu i stor stil bruges af forbrugerne i de vestlige lande som for eksempel Danske Banks Mobilepay.

Den tendens er blandt andet blevet bekræftet af amerikaneren Ben Thompson, der er grundlægger af den hurtigvoksende tech-virksomhed Stratechery.

»For at være ærlig, hele den tromme med, at Kina kopierer USA, har ikke været sand i årevis, og i mobilteknologi er det modsat. Amerikanerne kopierer ofte Kina,« udtalte Ben Thompson til New York Times i august.

Fordelen ved en stærk stat

Li Xing medgiver, at det kan koste ressourcespild, når staten dikterer udviklingen, men han mener også, at det er en styrke, i sammenligning med de mere liberal-orienterede lande såsom Danmark, hvor forskerne i højere grad får bevilget midler fra private virksomheder, der ikke nødvendigvis skal varetage offentlighedens interesser.

»De vestlige lande kan lære af Kina i forhold til, hvordan statsstyrede forskningsprojekter kan kombinere forskerne, ressourcer og arbejdskraft om fælles forskningsprojekter.

Kinesernes statsstyrede forskning er meget effektiv til at skabe resultater, og det kan være vanskeligt at implementere i de vestlige lande, hvor der tages mere hensyn til individuelle interesser« siger han.

Kina har innovativ tænkning og en kæmpe talentmasse

Peter Roepstorff mener dog, at Danmark har en fordel med landets forskellige kilder til støtte form af statslige fonde, universiteter og private fonde, som for eksempel Nordea Fonden og Velux Fonden – der har fået større indflydelse, fordi der er skåret i støtten fra staten.

Her det en ulempe i Kina, at forskningsstøtte i høj grad finansieres via netværk, mener professoren.

»Det, vi kan lære af den kinesiske oprejsning, er, at hvis man vil være med i forskningen i dag, kræver det store investeringer i instrumenter og drift. Det er blevet mere ressourcekrævende at bedrive forskning, og blandt andet her har Kina en fordel med de langt større midler, som de har til rådighed,« siger han.

Ifølge Peter Roepstorff taler det også for kinesernes fordel, at de har en kæmpe talentmasse i landet.

For eksempel er den amerikanske forskning allerede i høj baseret på det hav af kinesiske ph.d.-studerende og Post Docs, der er uddannet i USA, men som vender tilbage til hjemlandet.

»Der er absolut innovativ tænkning i Kina. De yngre forskere, som kommer hjem fra udlandet, er helt anderledes gearet til at forske efter de professionelle principper end de ældre forskere, som altid har været inde i systemet.

Der er et generationsskifte på vej i Kina, som gradvist vil gennemsyre hele systemet,« siger han.

Kritisk tænkning er afgørende for udvikling

Professor ved Aarhus Universitet, Jørgen Delman, har peget på Kinas Kommunistparti som en faktor, der kan kvæle udviklingen, men der er Li Xing, ikke så sikker på, da Kommunistpartiet ikke har en interesse i at forhindre den fri forskning og udvikling.

De ved godt, at de kan lære en masse af den vestlige tilgang til videnskab og forskning.

»Partiets magthavere rejser rundt i hele verden for at samle inspiration hjem til Kina, og de er selvfølgelig udmærket klar over, at kritisk tænkning er afgørende for landets fortsatte udvikling,« siger han.

Peter Roepstorff påpeger dog, at Kinas forskningsprogram fortsat står foran udfordringer.

De har stadigvæk mange universiteter med begrænset kvalitet i landet, mens eliteuniversiteterne er centreret om de større byer, som Shanghai og Beijing og Det Kinesiske Videnskabsakademi.

»Mit indtryk er ikke, at eliteforskningen er centralt styret, men der er selvfølgelig et hierarki og konservatisme i spil, når toppen består af ældre folk.

Der er også stadigvæk en del af de kinesiske studerende, der altid har fået at vide, hvad de skal, og når man fortæller dem, at de skal tænke selvstændigt, så er de ved at falde ned fra Månen af bare forbavselse,« siger han.