I efteråret 2014 udgav et statsejet kinesisk forlag bogen 'The Governance of China', der med 79 taler af Xi Jinping i en periode fra 2012 til 2014 giver en samlet samfundsversion af, hvad den nye præsident vil med Kina.
Bogen er blevet analyseret af Andreas Møller Mulvad fra Københavns Universitet, der for nogle måneder siden forsvarede sin ph.d. afhandling, som bærer titlen: 'Hegemonic Projects: The Politics of Communist Elite Legitimation in China, 2008-2015'.
»Bogen dyrker Xi som leder ved at lade det længste kapitel være en biografi, der hylder Xi for sin selvopofrende personlighed,« forklarer han. Han fortsætter:
»Det siges sågar, som et referat af en ikke nærmere beskrevet udenlandsk mediekilde, at Xi på sine udlandsrejser fremviser ikke blot sin egen personlige og karismatiske facon, men tillige giver et eksempel på hele Kinas charme,« forklarer han.
LÆS OGSÅ: Sådan vil Kina møde verden
Xi Jinping - den perfekte folkelige leder
På forsiden af bogen står Xi Jinpings navn med større bogstaver end selve titlen. De sidste 30 siders appendiks er en biografi, som får Xi Jinping til at fremstå som Kinas perfekte, folkelige leder.
I bogen lægges der desuden vægt på, at Xi i sin ungdom under Kulturrevolutionen tilbragte syv år som hårdtarbejdende landarbejder i en fjerntliggende og fattig provins, forklarer Andreas Møller Mulvad.
\ Xi Jingping
Xi Jinping er Folkerepublikken Kinas præsident, generalsekretær for Kinas kommunistiske parti og leder af Kinas centrale militærkommission.
Han er rangeret som nummer et i Det kinesiske kommunistpartis politbureaus stående komité, der er Kinas øverste ledelse.
»Vækstraterne er ved falde i Kina, og toppen af Kommunistpartiet har vurderet, at der mere end nogensinde før er brug for andre argumenter end den økonomiske vækst til at forklare, hvorfor Kommunistpartiet skal være ved magten,« siger han.
»Her opstiller partiet Xi Jinping som folkets mand, der kan føre Kina sikkert igennem det svære spring fra en lavtløns-eksportøkonomi til en moderne vidensøkonomi, drevet af en stærk servicesektor, innovation, og hjemligt forbrug.«
LÆS OGSÅ: Vi har altid beundret Kina
Bogen præsenterer Xiismen
Andreas Møller Mulvad finder det desuden interessant, at bogen 'Xi Jinping: The Governance of China' er blevet lanceret til det kinesiske hjemmepublikum og samtidigt på i alt ni sprog til et internationalt publikum.
»I bogen står der bl.a., at Kommunistpartiet vil, at Kinas værdier skal præge verdensordenen. Xi siger, at Kina ikke vil slå resten af verden i hovedet med sine værdier, underforstået at det gør amerikanerne,« siger han og fortsætter.
»Men Xi Jinping betoner også i sine taler, at Kinas storhed må genetableres, og udenrigspolitikken går ind en ny fase, hvor Kina igen skal behandles som en stormagt.«
Ifølge Andreas Møller Mulvad er bogen Kinas kommunistiske partis lederskabs forsøg på at formulere det, som han kalder Xiism.
»Xi Jinping bliver indsat som Kinas karismatiske frontfigur i et globalt projekt, hvor de kinesiske værdier skal fylde mere i de internationale institutioner.«
LÆS OGSÅ: Kan Kina blive verdens førende rumnation?
Xiismen vil fungere bedre i den tredje verden
Andreas Møller Mulvad nævner, hvordan Xi Jinping i bogens 29 taler, som omhandler Kinas udenrigspolitik, gentager, at Kinas globale opstigning er en 'win-win'.
Desuden tales der i den tale, der omhandler Kinas relationer til USA, om 'behovet for en ny model for relationen mellem stormagterne'.
»Personkulten om Xi Jinping vinder nok aldrig mange hjerter i Vesten, men Kommunistpartiet vurderer, at Xiismen vil fungere bedre i den tredje verden, fordi de går ud fra, at folk der er trætte af den vestlige verdens indblanding i måden, som de bliver regeret på,« siger han.
LÆS OGSÅ: Stærke stater holdt demokratiet fra døren
Uenig professor: Kineserne er kritiske over for Xi Jinping
Li Xing, der er professor i politik og administration ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, mener dog ikke, at det giver mening at tale om Xiism, eller en form for personkult omkring Xi Jinping.
»Xi Jinping har måttet stramme grebet om regeringen og militæret, fordi han har gjort en helt masse mennesker vrede på grund af sin anti-korruptions kampagne. Men at påstå, at der er i gang med at blive etableret en personkult om Xi, er forkert,« mener Li Xing.
»På grund af Kinas økonomiske udvikling og stigende velfærd er kineserne langt mere kritiske i dag, end de for eksempel var under Formand Mao, og det ved den politiske elite i Kina udmærket godt,« fortsætter han. (Læs mere i boksen under artiklen)
Xi Jingping er dog enig med Andreas Møller Mulvad i, at Kina går efter en mere fremtrædende plads i den globale verdensorden, hvor Kina i højere grad vil være en regel-sætter frem for en regel-følger af den amerikanske verdensorden.
Li Xing nævner TTP-firhandelsaftalen mellem USA, Japan og ti andre stillehavslande som et eksempel herpå.
»Vi betragter for ofte Kina som en trussel, men vi bør i højere grad spørge os selv, hvorledes vi kan samarbejde med Kina. Barack Obama sagde helt åbent i en tale i forbindelse med TTP-aftalen, at det er USA, der skal lede verden. Hvis USA mener, at de vil lede frem for at samarbejde med Kina, så går Kina selvfølgelig sine egne veje,« siger han.
LÆS OGSÅ: Er Kina en supermagt på niveau med USA?
Ikke en ny kulturrevolution på vej
Andreas Møller Mulvad har ønsket at svare skriftligt på Li Xings kritik.
Han understreger, at han ikke mener, at persondyrkelsen omkring Xi Jinping er ligeså omfattende som kulten omkring Mao Zedong under Kulturrevolutionen, der udrensede den akademiske elite i 1960erne.
»Jeg konstaterer blot, at der gøres et forsøg fra partielitens side på at iscenesætte Xi som en alfaderlig figur med bærer af det, man med Max Weber kunne kalde karismatisk legitimitet,« siger han.
LÆS OGSÅ: Bliver Kinas opstigen fredelig, eller fører den til krig?
Xi Jinpings rolle er begrænset, men Xiismen vokser
Andreas Møller Mulvad nævner her også, at der også findes en dyrkelse af politiske ledere som karismatiske figurer fra Vesten - som eksempel nævner han, hvordan Obama blev fremstillet i 2008.
»Jeg har ikke påstået, at det nødvendigvis vil lykkes for lederskabet at få denne iscenesættelse til at lykkes, blot at de forsøger på det. Og at dette er en ny tilgang, som man ikke så under Hu Jintao (2000'erne) eller Jiang Zemin (1990'erne),« siger han og slutter:
»Hele pointen med min forskning er netop at påpege, at dyrkelsen af Xis person spiller en ret begrænset rolle i en større helhed, men at Xiismen er et fremvoksende ideologisk og politisk-økonomisk projekt, der kan sammenlignes med Maoismens revolutionære socialisme og Dengismens markedsreformer«.
\ Kritik af vestlige forskere
Kinesisk-fødte professor Li Xing retter en kritik imod vestlige forskere - unge som ældre - der ifølge professoren har tendens til at overdrive fortolkninger af kinesisk politik. Andreas Møller Mulvad afviser kritikken.
Professor Li Xing mener ikke, at det bør tages for alvorligt, når Xi Jinping bliver portrætteret som en helt i bogen ”Xi Jinping: The Governance of China”, som ph.d. Andreas Møller Mulvad har analyseret i sin ph.d.-afhandling.
»Andreas Møller Mulvads misforstår det, fordi han betragter Kinas Kommunistiske parti som et unikt og forenet organ. Det er det ikke. Det kan godt være, at partiets propaganda-afdeling har skabt en heltefigur ud af Xi Jinping i bogen, men Kommunistpartiet ved godt selv, at der bliver grinet af den slags ude i den kinesiske befolkning,« siger Li Xing.
Vestlige forskere overfortolker analyser
Han understreger, at Kommunistpartiet udgør en elite i det kinesiske samfund, der er præcis ligeså dygtig som de politiske eliter i den vestlige verden.
»Partiet ved også, at det først og fremmest handler om at finde en nødvendig balance mellem reformer og velfærd, hvis de ønsker at blive ved magten,« siger han.
Ifølge Xi Jinping har vestlige forskere og medier en tendens til at overfortolke i deres kritiske analyser af Kinas Kommunistparti.
Den økonomiske oprejsning i Kina har skabt et samfund, som i dag er fuld af diversitet og forskellige holdninger, mener professoren.
»Det kan være vanskeligt at forstå, når man ikke lever i Kina. Når man arbejder som forsker i København eller Washington og læser de her bøger fra Kina, så bliver det hurtigt opfattelsen, at Kinas Kommunistparti har intentioner, der ikke helt stemmer overens med virkeligheden,« siger han.
Bogen taler for sig selv
Andreas Møller Mulvad kalder det ærgerligt, at Li Xing generaliserer om de vestlige forskeres evne til at forstå Kina. For ham er en åbenlys kendsgerning, at der er indsigtsfulde og mindre indsigtsfulde forskere i vesten.
Derudover mener han, at den førnævnte bog med Xi Jingpings taler så at sige taler for sig selv. Han hævder heller ikke, at Kinas kommunistparti er mindre dygtig end den vestlige elite.
»Li Xing laver en klassisk stråmand, når han mener at vide, at jeg betragter kommunistpartiet som et unikt og forenet organ. Det, jeg siger, er ganske simpelt, at Kinas kommunistparti i sin udadvendte propaganda – som jeg jo har analyseret – forsøger at fremstå som et både unikt, forenet – og handlekraftigt organ,« siger han og slutter:
»Det er ikke det samme som at sige, at kommunistpartiet på de indre linjer er fuldstændig uden magtkampe og konflikter om linjen.«
