Fugleinfluenza truer stadig

Det alvorlige fugleinfluenzavirus, H5N1, som er meget farligere end influenza A, ses stadigt hyppigt blandt fugle i Asien. Men man ved meget lidt om, hvor udbredt H5N1 er, og hvordan det overføres til mennesker.

Kun et par hundrede mennesker har indtil videre været smittet med det meget aggressive virus, men den har slået over halvdelen af dem i hjel, og både forskere og myndigheder holder vejret: Hvis H5N1-virus formår at mutere, så det bliver i stand til at smitte fra menneske til menneske - ligesom 'svineinfluenzaen' risikerer vi en uoverskuelig global pandemi.

At undgå det scenarie kræver viden om sygdommens smitteveje og risikofaktorer, og kontrol med dens spredning. Derfor kortlægger forskere på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet nu smittevejene, og undersøger, hvordan spredningen kan begrænses.

»Vi har forsøgt at kortlægge hvilke smittekilder, der har størst betydning for spredning af virus til og fra fjerkræbesætninger,« siger lektor Jens Peter Christensen fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi og peger blandt andet på gråænder som en mulig, alvorlig smittekilde.

Fugle reagerer forskelligt på virus

Fugleinfluenza er i mange asiatiske lande mere udbredt end først antaget, både blandt vildfugle og fjerkræbesætninger. I Asien lever mennesker og dyr tæt sammen, med stor risiko for at overføre sygdomme mellem arter. Da vildtfugle bærer smitten kan virus på relativt kort tid kan spredes over store distancer.

I Asien er overvågning med fugleopdræt heller ikke velfungerende - vildfugle og fjerkræ blander sig med hinanden på kryds og tværs, på farme, på markedspladser og i landsbyer, og hygiejnen er dårlig. Selvom millioner af inficerede hønsehold og fuglebesætninger er slået ihjel de sidste år, er kontrollen af fugleopdræt ringe. Forholdene i Asien er altså en ideel smeltedigel for fugleinfluenza at boltre sig i.

I samarbejde med DANIDA er forskerne fra LIFE derfor i gang med at undersøge hvor udbredt fugleinfluenza er, hvordan det spredes, og hvad man kan gøre for at forhindre eller begrænse smittevejene. Sammen med forskere i Bangladesh og Vietnam kigger lektor Jens Peter Christensen blandt andet på hvilke fuglearter, der bidrager mest til spredning af H5N1-virus.

Spørgsmålet er, om virus skjuler sig i nogle fugle frem for andre?

»Der er stor forskel på hvordan fugle reagerer overfor den meget smitsomme H5N1-virus. Nogle fuglearter berøres nærmest ikke, mens andre dør indenfor 24 timer,« fortæller Jens Peter Christensen.

I Vietnam har forskerne påvist, at udbredte fuglearter som Moscovy-ænder og ko-hejrer, der færdes blandt mennesker, formodentlig ikke, som frygtet, udgør et skjult reservoir af H5N1-virus.

»Fuglene er meget følsomme overfor infektionen og dør hurtigt, før de kan nå at udgøre en større smitterisiko,« siger Jens Peter Christensen.

»Derimod fandt vi, at almindelige gråænder, som vi også har herhjemme, ikke altid bliver syge af H5N1-virus. De bærer og udskiller altså virus til omgivelserne og kan være alvorlig smittekilde.«

Fugle, der ikke udviser symptomer på sygdommen, er de værste for forskerne. Hermed skjules fugleinfluenza og fuglene kan bringe smitten ubemærket rundt, og det bliver meget svært at inddæmme sygdommen.

H5N1 stammer fra Mongoliet

I Bangladesh observerede man H5N1-virus i fugle for første gang i 2007. Trods forsøg på kontrol og overvågning, er der siden rapporteret om mange udbrud af fugleinfluenza på især kyllingefarme.

»Ved hjælp af genetiske undersøgelser fandt vi frem til at H5N1-virus i inficerede kyllinger i Bangladesh oprindeligt stammer fra migrerende fugle fra Mongoliet. Og det går måske helt tilbage til år 2000,« fortæller Jens Peter Christensen.

Desuden forsøger forskerne at afdække hvilke risikofaktorer i fugleopdræt, der er mest afgørende for smittespredning:

»Vi har aldrig oplevet fugleinfluenza i den målestok, som vi ser det i Asien i disse år. Skal det stoppes, kræver det en fundamental ændring i den måde fjerkræopdræt foregår på - især hos de mindre ukontrollerede, men meget udbredte kyllingefarme,« siger Jens Peter Christensen.

I Bangladesh er der mange private husholdninger med nogle få fritgående høns, og kyllingefarme, hvor hygiejne og kontrol ikke er i top. Ofte er der fri adgang for både vildfugle, hunde, katte, sjakaler og ræve, der alle kan bringe virus ind i åbne fjerkræbesætninger. Bedre inddæmning af kyllingefarme og mindre adgang for vilde dyr er derfor en vigtig forebyggende faktor.

Der er ingen tvivl om, at for relativt få midler, kan man gøre en stor indsats for at afbryde eller begrænse smitten

Lektor Jens Peter Christensen

Dertil kommer at hygiejne kan gøre underværker. Simple foranstaltninger, som desinfektion af fuglebure på markedspladser, rene køretøjer til transport af æg, og fodbad med desinficerende vand til fødder, der skal ind på farmen, kan sænke risikoen for smitte dramatisk.

Smitte kan stoppes med få midler

De danske forskere håber, at deres undersøgelser kan være med til at skabe bedre forebyggende retningslinier for produktion og salg af fjerkræ og æg.

»Der er ingen tvivl om, at for relativt få midler, kan man gøre en stor indsats for at afbryde eller begrænse smitten,« siger Jens Peter Christensen.

Men der er lang vej endnu. H5N1-virus har nu cirkuleret rundt i mange asiatiske lande siden 2003 uden væsentlige fremskridt er gjort for at dæmme op for smitten. Forskerne mangler stadig grundlæggende viden om infektionens udbredelse og dens evne til at 'gemme sig' i visse fuglearter, før smittevejene kan afbrydes.

Målet er i sidste ende at få kappet forbindelsen mellem mennesker og de 'flyvende H5N1-virus', og dermed fjerne truslen fra en fugleinfluenza-pandemi.

Lavet i samarbejde med LIFE- Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet