Vi er trætte: Dramatisk stigning i dårlig nattesøvn blandt danskerne

Du vender og drejer dig uroligt i sengen, indtil du til sidst giver efter. Du rækker ud efter telefonen på natbordet, og idet du løfter den, bliver hele dit soveværelse lyst op af skærmen.

Med sammenknebne øjne læser du numrene på skærmen: 01.30. Suk. Nu er du en time tættere på at alarmen ringer, og du skal op.

Lyder det bekendt?

Hvis du svarer ja, så er det måske ikke så underligt, for et nyt dansk studie udgivet i tidsskriftet Science Advances peger på, at knap halvdelen af danskere mellem 15 og 45 år regelmæssigt oplever søvnproblemer.

Ved hjælp af anonymiseret data fra landsdækkende sundhedsregistre, som indeholder data fra 2,2 millioner danskere, har forskerne bag det nye studie undersøgt søvnproblemer i Danmark blandt de 15-45-årige fra 2010 til 2021.

»Vi kan se en markant stigning i selvrapporterede søvnproblemer blandt danskere i alderen 15 til 45,« forklarer Adrian Zucco, der er førsteforfatter på studiet og adjunkt ved Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet.

Det er en stigning fra 34 til 49 procent på kun ti år, og det svarer til, at knap hveranden dansker døjer med søvnproblemer.

Forsker undrer sig

Det er et tal, som undrer Ali Amidi, lektor i Psykologi og leder af Enhed for Søvn- og Døgnrytmepsykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, som har læst studiet for Videnskab.dk.

»Resultatet af undersøgelsen kommer i høj grad an på, hvordan man definerer søvnproblemer, for det kan være mange ting.«

Forskerne bag undersøgelsen har blandt andet hentet data fra Den Nationale Sundhedsprofil, hvor deltagerne er blevet spurgt, om de inden for de seneste 14 dage har været generet af søvnproblemer. Her har de kunnet svare med følgende valgmuligheder:

• Ja, meget generet
• Ja, lidt generet
• Nej

Ali Amidi pointerer, at det er uklart, hvor forskerne bag studiet har lagt grænsen. Skal man for eksempel have været lidt generet af sine søvnproblemer de sidste 14 dage, før der er konkluderet, at man lider af søvnproblemer?

»Jeg tror, de har sat barren ret lavt,« siger han.

»Hvis du bare spørger: ‘Har du haft svært ved at sove de sidste to uger?’ - så vil mange svare ja, og så får du høje tal.«

Matcher andre søvn-studier

Christine Parsons, professor ved Institut for Klinisk Medicin - Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet, peger dog på, at de høje tal for selvrapporterede søvnproblemer ikke er enestående for Danmark.

»Vi ser tilsvarende høje tal i andre selvrapporterede undersøgelser. Et studie med over 10.000 deltagere fandt, at 56 procent i USA, 31 procent i Vesteuropa og 23 procent i Japan rapporterede søvnproblemer,« fortæller hun.

Derudover bør man skelne mellem ‘almindelige’ søvnproblemer, og problemer, der er så generende, at der er tale om et reelt klinisk problem.

»Hvis du spørger mig, om jeg altid får den søvn, jeg gerne vil have, så ville jeg sige nej. Men det betyder ikke, at jeg har en søvnforstyrrelse,« siger Christine Parsons.

Derfor er det også vigtigt, at vi ikke lader os gå på af vores søvnproblemer.

»God søvn betyder ikke nødvendigvis 7,5 timer hver nat. Man kan godt sove dårligt nogle nætter og stadig have et sundt søvnmønster.«

Tidobbelt stigning i anvendelsen af melatonin

Det nye studie peger på, at flere vælger at søge hjælp gennem medicinsk behandling. Samtidig er der sket et skift i, hvilken type præparat vi bruger mod søvnproblemer.

Der er sket en tidobbelt stigning i anvendelsen af søvnpræparatet melatonin, mens brugen af benzodiazepiner er faldende.

Selvom han ikke mener, at melatonin er en valid behandling til søvnproblemer, så mener Ali Amidi, at det er en god udvikling.

»Benzodiazepiner er en voldsom behandling. Så det er positivt, hvis vi bruger dem mindre.«

Benzodiazepiner virker dårligt på langt sigt og kan have alvorlige bivirkninger, mens melatonin er langt mere skånsomt. Det er et hormon, vi danner i hjernen, især når det er mørkt, og det styrer kroppens døgnrytme ved at signalere, at det er tid til at sove.

Medicinsk behandling er dog ikke den eneste løsning og langt fra den mest anbefalede, mener Christine Parsons.

Hun peger i stedet på kognitiv adfærdsterapi, der handler om at lære folk, hvad god søvn er, og at man ikke skal blive frustreret over en dårlig nats søvn.

Søvn hænger sammen med krop og sind

Studiet kan imidlertid ikke konkludere noget sikkert om årsagerne til danskernes dårlige søvn. Førsteforfatteren Adrian Zucco peger på, at tidligere forskning har vist, at brug af smartphones lige inden sengetid kan påvirke søvnen negativt.

Han tror dog ikke, at søvnproblemer kan løses alene ved at slukke for mobilen i god nok tid. Det handler ikke kun om den éne ting, men et samspil mellem mange faktorer.

»Især blandt unge voksne ser vi en stor stigning i antallet af personer med søvnproblemer, og det kan hænge sammen med øget samfundsmæssigt pres. Det kan påvirke søvnen.«

Ifølge Ali Amidi kan netop livsstil, stress og arbejdsliv spille en rolle, fordi søvnen tit bliver påvirket, hvis man har det fysisk eller psykisk dårligt.

Han forklarer, at søvn er en automatisk proces, men at den kræver ro i både kroppen og hjernen.

»Har du tankemylder, stress, smerter eller sygdom, så forstyrrer det søvnen. Hjernen skal være i balance for at sove godt.«

Derfor mener Christine Parsons også, at det er problematisk, hvis vi bliver overfokuserede på søvn, fordi det er en proces, vi ikke selv kan kontrollere.

»Vi vil ikke have, at folk bliver overfokuserede på noget, de ikke kan kontrollere. Søvn er ikke som motion, hvor man bare kan presse sig selv lidt ekstra. Søvn handler også om at give slip.«

Lyt til din krop

Førsteforfatteren Adrian Zucco understreger, at det er helt normalt at sove dårligt nogle dage, og at det ikke er farligt i sig selv.

»Men søvn er en af kroppens vigtigste måder at restituere på, både fysisk og mentalt. Dårlig søvn ses ofte ved psykiske lidelser og kan også påvirke for eksempel arbejdsindsats og følelsesregulering. Derfor er det vigtigt, vi tager det alvorligt,« siger han.

Derfor mener han også, at studiet lægger op til, at vi bør undersøge søvnproblemer nærmere. For eksempel om der er samfundsfaktorer, der forværrer problemet.

Ali Amidi peger på, at der er brug for, at vi som samfund har mere fokus på forebyggelse.

»Der er mange ting, man kunne oplyse befolkningen om. For eksempel hvorfor man ikke skal gå i seng for tidligt, hvad lys betyder for søvnen, og hvad der er sund søvnadfærd.«

Men hvis vi hele tiden taler om søvnproblemer, risikerer vi, at folk bliver stressede over deres søvn, og det kan i sig selv give problemer, siger Christine Parsons.

»Problemet opstår, når man begynder at stresse over sin søvn. Søvn kan ikke kontrolleres direkte, og forsøget på det kan faktisk forværre søvnproblemer.«

Sundhedsstyrelsen har lavet nogle retningslinjer for, hvor meget man bør sove, men i stedet for at følge dem slavisk, mener Ali Amidi, at man skal mærke efter, om man føler sig udhvilet.

»Føler du dig okay, når du vågner? Kan du fungere i hverdagen? Så har du sovet længe nok.«