Måske har du fordomme om, at forskere er skøre videnskabsmænd, der stikker næserne i dampende kemikaliekolber, har fjerne blikke bag tykke briller og får abstrakte idéer, som ikke løser samfundets reelle problemer.
Den slags fordomme bliver nu slået i smadder.
Forskere er dybt engagerede i verden
Nye opgørelser fra Danmarks Grundforskningsfond viser, at talentfulde forskere med penge og frihed til at fordybe sig i deres felt, ikke bare opnår videnskabelige resultater i international topklasse.
De udvikler også nye teknologier, lægemidler og andre produkter, som på sigt kan løse nogle af den moderne verdens største problemer.
»Min oplevelse er, at forskere som udgangspunkt er dybt engagerede i verden omkring sig. De er meget optagede af at bruge deres viden til gavn for samfundet,« siger Thomas Sinkjær, der er direktør i Danmarks Grundforskningsfond.
»Derfor behøver vi ikke bede dem om at vurdere forskningens relevans. Vi har tillid til, at vores bevillingsmodtagere forvalter pengene rigtigt,« fortsætter han.
Grundforskningsfonden opretter centre til de bedste danske forskere, så de får mulighed for at fordybe sig i det, de er mest optagede af. Det ser ud til at være en god satsning: Forskere fra fondens centre har i løbet af de seneste tyve år bidraget til udviklingen af en lang række nye teknologier, lægemidler og andre nyttige produkter. (Se f.eks. nøgletal over patenter fra Danmarks Grundforskningsfond i faktaboks til højre.)
Frie forskere får patenter
I 2011 stod fondens forskningscentre bag 14 procent af samtlige patentansøgninger indsendt af offentlige virksomheder, og mange af centrene samarbejder med det private erhvervsliv om at udvikle produkter med potentiale til at løse store samfundsproblemer.
\ Fakta
Nøgletal: 24 patentansøgninger indsendte Danmarks Grundforskningfonds centre i 2011. Det er 14 procent af alle ansøgninger indsendt af offentlige forskningsinstitutioner. 20 patenter fik grundforskningscentrene i 2007-2011. Bare i 2011 fik centrene 16 procent af alle patenter udstødt til offentlige forskningsinstitutioner. Grundforskningscentrene har ført til opbygningen af syv spin-out virksomheder mellem 2007 og 2011. I 2011 samarbejde centrene med 47 udenlandske virksomheder og 67 danske.
Grundforskningfondens centre står for eksempel bag:
- Kemiske molekyler, som kan stoppe kræftsvulsters vækst og dermed bidrager til udviklingen af nye lægemidler.
- Ny teknologi, der fjerner giftstoffer f.eks. i rapsplanter. (Læs: Danskere forvandler giftigt planteaffald til nærende dyrefoder)
- Et elektronisk skybrudskort, som forudsiger lokale konsekvenser af voldsomme regnskyl og global opvarmning. Kortet er allerede solgt til en række kommuner.
- En katalysator, som kan reducere energiforbrug, når man transporterer frugt på tværs af kloden.
- Metoder til at analysere DNA i små vandprøver kan afsløre, hvilke fisk, insekter og andre levende organismer, der er i et hav, en sø eller en flod. (Læs mere: Et snapseglas vand afslører hele søens liv)
- Nye forskningsbaserede vaccinationsanbefalinger, som kan redde millioner af liv.
- Unikke kemiske stoffer til lægemidler mod eksempelvis lungebetændelse og blodforgiftning.
- Ny forskningsbaseret viden om fortidens tøj, der inspirerer designere i hele verden
(Læs mere om de otte banebrydende opdagelser i publikationen Nysgerrighed betaler sig)
»Man finder overraskende ting, når man støtter fri forskning. Computeren og telefonen blev jo heller ikke opfundet, fordi forskerne blev bedt om at gøre det,« siger Thomas Sinkjær, der også er professor på Aalborg Universitets institut for Medicin for Sundhedsteknologi.
Det betaler sig af følge sin nysgerrighed
Thomas Sinkjær taler af erfaring, for han har selv ledet et grundforskningscenter, som har udviklet ny teknologi. Drevet af en drift efter at finde svar på, hvordan hjernen styrer bevægelser, startede han i 1989 Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Aalborg Universitet.
Centret har siden publiceret hundredvis af artikler i videnskabelige tidsskrifter, og Thomas Sinkjær står tilmed bag produkter, som hjælper lamme mennesker med at bevæge sig.
»Som centerleder var jeg med til at starte tre nye virksomheder, blandt andet Neurodan, som laver pacemakere til muskler, så folk med lammelser efter blodpropper i hjernen kan bevæge sig. Virksomheden har 40-50 ansatte i Aalborg,« siger Thomas Sinkjær, som ikke længere er tilknyttet Neurodan eller nogle af de andre virksomheder, han har været med til at starte.
Krav om nytteværdi kan dræbe kreativitet
En anden dansk professor, biokemiker Jesper Wengel, har også udviklet et særdeles nyttigt produkt, selv om han egentlig er grundforsker.
Sammen med en kollega har Jesper Wengel designet det kemiske stof Locked Nucleic Acid (LNA). Stoffet kan bruges til at slukke og nedregulere gener. I medicin kan LNA få sygdomsbærende gener til at miste deres funktion og dermed forhindre, at arvelige sygdomme udvikler sig.
\ Fakta
Siden Danmarks Grundforskningsfond blev oprettet af Folketinget som en uafhængig fond i 1991, har den oprettet 88 grundforskningscentre – såkaldte Centers of Excellence (CoE) - og støttet fri dansk forskning med 6 milliarder kroner. CoE-centrene er fondens primære virkemiddel. De etableres i op til 10 år fordelt på to bevillingsperioder på henholdsvis 6 og 4 år. Kun landets allerbedste forskere med de mest geniale og ambitiøse idéer kan opnå en centerbevilling. En centerbevilling er stor og fleksibel ifølge Thomas Sinkjær, fordi et CoE gerne skal være en unik ramme for fremragende forskning. Grundforskningsfonden støtter CoE indenfor og på tværs af alle forskningsområder. 48 ud af de 88 CoE, fonden har finansieret siden 1991, er aktive i øjeblikket.
Medicinen, som er ved at blive godkendt, ville aldrig være blevet udviklet uden fonde, som støtter fri grundforskning, siger Jesper Wengel.
»Hvis man fra start fokuserer for meget på forskningens anvendelsespotentiale, risikerer man fuldstændigt at dræbe innovation og kreativitet,« siger Jesper Wengel, der gennem ti år har ledet Grundforskningsfondens Nukleinsyrecentret på Syddansk Universitet.
Høje krav dræber innovation
For at nå frem til de grundlæggende erkendelser, der er nødvendige i en kompliceret kemisk skabelsesproces, har man brug for frihed og økonomisk råderum, siger Jesper Wengel:
»Hvis statsfinansierede fonde kommer for meget over i den styrende grøft og stiller for høje krav til, at der skal komme noget samfundsnyttigt ud af forskningen, bliver det for svært for forskerne at arbejde.«
Jesper Wengel tog oprindeligt patent på produktet LNA sammen med firmaet Exiqon A/S, men selskabet Santaris Pharma A/S er også dybt involveret i at udvikle medicinske LNA-produkter. De to danske virksomheder har sammenlagt mere end 170 ansatte.
Universitetet giver faglig frihed
Selv om Jesper Wengel er fascineret af at kreere noget nyt, var det ikke derfor, han blev forsker. Egentlig var han optaget af at forstå, hvordan naturens DNA/RNA molekyler opfører sig. Og det er stadig de store spørgsmål, han søger svar på.
»Jeg har overladt til private virksomheder at videreudvikle LNA produkterne, for jeg har besluttet, at jeg bliver på universitetet. Jeg kan godt lide den faglige og personlige frihed, der er,« siger Jesper Wengel, som er professor på Syddansk Universitets Institut for Fysik, kemi og farmaci.
Vilje til at finde fundamentale svar
På den måde svinger mange af de forskere, Danmarks Grundforskningsfond har støttet i løbet af de sidste tyve år, mellem at lave grundforskning og anvendt forskning.
»De er som regel drevet af en vilje til at finde svar på nogle helt grundlæggende spørgsmål. Samtidig er de interesserede i, at deres viden kommer i spil og gør gavn for samfundet,« forklarer fondens direktør Thomas Sinkjær.
Både Jesper Wengel og Thomas Sinkjær mener, at Danmark har brug for en kombination af satsninger på anvendt forskning og på grundforskningsprojekter, som ikke har en fastlagt plan om at skulle føre til noget samfundsnyttigt.
