Forskere: Stopprøver i 0. klasse kan hæmme børns sproglige udvikling

På skoler i udsatte boligområder skal tosprogede børn i 0.klasse fremover bestå en dansk sprogprøve for at rykke op i første klasse, besluttede et flertal i Folketinget for nyligt.

I løbet af deres allerførste skoleår skal børnene tage i alt 4 sprogtest. Hvis de dumper en af de tre første, skal de have ekstra sprogundervisning. Hvis de dumper den sidste, skal det overvejes, om de skal gå om.

Formålet er, at børn, der taler et andet sprog derhjemme, lærer dansk, før de starter i skole.

Men sprogtest i 0. klasse kan få den stik modsatte virkning, siger Helle Pia Laursen, der gennem mange år har forsket i, hvordan børn med et andet førstesprog end dansk tilegner sig det danske sprog.

»Jeg er overbevist om at det vil være kontraproduktivt at indføre stopprøver i 0. klasse. Børnene risikerer at udvikle sprogskam, fordi de bliver bange for at sige noget forkert,« siger Helle Pia Laursen, der er lektor på Danmarks Pædagogisk Universitet, Didaktikuddannelserne.

Børnene kan udvikle sprogskam

Hvis man indfører stopprøver, bliver dansk noget, børnene kan fejle på. Derfor risikerer de at miste deres sproglige nysgerrighed og i stedet skamme sig, når de siger noget forkert.

»Når børn skammer sig over deres sproglige evner, holder de sig tilbage. De bruger kun bestemte ord og sætningskonstruktioner, som de er sikre på er rigtige, fordi de er bange for at lave fejl. Sådan udvikler man ikke sit sprog,« fortsætter hun.

Børn lærer bedst sprog, når der er plads til, at de kan eksperimentere med sproget, viser Helle Pia Laursens forskning.

Når man indfører sprogprøver, er der risiko for, at lærerne i deres undervisning fokuserer på, at eleverne skal kunne præcis det, de skal testes i.

»Man ved, at indholdet i prøverne kommer til at danne grundlag for det, lærerne underviser i. Man kan derfor frygte, at der kommer fokus på at lære bestemte ord og sætningskonstruktioner, som det forventes, at børnene skal kunne,« siger Helle Pia Laursen.

»Men det er af afgørende betydning for børns sprogtilegnelse, at de tør benytte ord, de er usikre på og sætningskonstruktioner, der ligger i kanten, af det de kan. Det er meget vigtigt, at lærerne åbner op for, at det er ok at lave fejl og eksperimentere,« fortsætter hun.

Projekt fik europæisk sprogpris

Sprogprøverne i 0. klasse er en del af en større ‘lær-dansk-indsats’, lanceret af Undervisningsministeriet.

Efter sommerferien skal indsatsen afprøves af forskere på 24 skoler i områder, hvor der bor mange med en familiebaggrund i et ikke-vestlige lande.

Læs mere om tiltaget, som er en del af regeringens såkaldte ghettopakke, i artiklen 'Førende forskere vil ikke være med til at lave stopprøver i 0. klasse'.

Helle Pia Laursen er ikke med i projektet, men hun er nok en af de forskere i Danmark, der ved mest om, hvordan små børn lærer dansk, hvis de ikke taler det som førstesprog. Hun har stået i spidsen for et af de største danske forskningsprojekter på området.

I projektet ‘Tegn på Sprog’ har forskerne fulgt fem klasser fra 0.-9. klasse. I alle klasser var der et stort antal elever fra familier med en baggrund i et ikke-vestligt land.

Forskerne studerede, hvordan børnene bedst lærte dansk ved at lave interviews med dem, optage dem på video og afprøve særlige undervisningsforløb. Projektet fik Den Europæiske Sprogpris i 2014, og forskningen er blevet omsat til lærebøger, der bliver brugt i hele Norden.

LÆS OGSÅ: Politiker er immun overfor forskeres kritik af stopprøver i 0. klasse

Forsker: Test afslører ikke sprogvanskeligheder

En anden dansk forsker, der har været involveret i et lignende projekt, hvor forskerne fulgte børn med tyrkisk baggrund gennem hele deres skoletid, er også kritisk overfor tanken om, at man kan fange børn, der på sigt får sproglige problemer, ved at teste dem, før de starter i 1. klasse.

»De forskelle, der kan være på børns sproglige udvikling, finder man ikke ved at teste deres ordforråd i 0. klasse, siger Janus Spindler Møller, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

»Børn, der ikke taler godt dansk, når de starter i skole, kan sagtens komme op på et højt niveau i de første skoleår,« fortsætter han.

Tyrkiske børn blev lige så gode til dansk efter nogle år

I det projekt, Janus Spindler Møller har været involveret i, samlede forskerne kvalitative data om en gruppe tyrkiske børns sprogudvikling, fra de startede i 0. klasse på en skole i Køge, til de gik ud af 9. klasse.

Resultater fra projektet er publiceret i en række videnskabelige tidsskrifter, blandt andet i Applied Linguistics Review.

Forskerne fandt, at børn, der talte bedre tyrkisk end dansk i 0. klasse, udviklede sig og blev lige så gode til dansk som deres klassekammerater i løbet af de første klasser.

»Relativt hurtigt blev de alle fuldstændig flydende på dansk. Alle kom op på et højt niveau og blev lige så gode til at danne komplekse sætninger på dansk som børn, der havde dansk som førstesprog,« siger Janus Spindler

Køge-projektet løb fra 1989-1998.

»Dengang var der en anden, mere inkluderende tilgang til de tosprogede. Der var tyrkiske faglærere ansat, som kunne forklare eleverne ting på tyrkisk, hvis de ikke forstod det på dansk. Det kan være en medvirkende faktor til, at børnene fortalte os, at de følte sig meget trygge i skolen,« siger Janus Spindler Møller.

Børn skal eksperimentere med sproget

I Helle Pia Laursens projekt ‘Tegn på Sprog’, der afsluttes i 2018, har forskerne fundet, at børn med et andet førstesprog bedst lærer dansk, hvis der i skolen er plads til, at de kan strække sproget - det vil sige eksperimentere med nye ord og sætningskonstruktioner.

»Hvis man altid bruger de samme ord og laver små korte sætninger, der starter med subjektet (jeg, du, vi), strækker man ikke sproget,« siger Helle Pia Laursen og fortsætter:

»Hvis man derimod lægger mærke til nye ord, prøver dem og kaster sig ud i nye sproglige konstruktioner, strækker man sproget. Vi kan helt klart se, at det er en sammenhæng mellem, i hvor høj grad børn strækker sproget, og hvor gode de bliver til det,« siger Helle Pia Laursen.

Nyt sprog læres bedst i tryghed

Forskningen fra projekt ‘Tegn på Sprog’ viser også, at:

• Anerkendelse af modersmål er vigtigt: I en klasse med mange sprog, er det gavnligt for alle elever, at læreren er nysgerrig over for elevernes forskellige modersmål og bruger sprog-diversiteten aktivt i undervisningen. »Det giver anledning til at snakke om sprog og sammenligne sprog. Hvis børnene for eksempel lærer om bydeform, kan det være sjovt for dem at høre, at man på nogle sprog skal angive, om man for eksempel siger ‘hop’ til en kvinde eller en mand,« siger Helle Pia Laursen.
• Børn tilegner sig nye sprog ved at trække på deres modersmål: Hvis børn kender eksempelvis det arabiske alfabet, bruger de deres viden om de arabiske bogstaver, når de lærer dansk. Derfor er det vigtigt, at underviseren anerkender og bruger de sproglige ressourcer, børnene allerede har fra andre sprog.
• Børn kan få skam over sproget, hvis de bliver bedømt på det sprog, de er ved at lære, og oplever at fejle. »Vi mødte børn, der var så bange for at sige noget forkert, at de gav udtryk for skamfølelse. Det kommer meget fysisk til udtryk. Vi ser på vores videooptagelser, at børn føler ubehag i situationer, hvor de oplever, at de skulle leve op til en entydig sproglig standard. De viste tegn på sprogskam,« siger Helle Pia Laursen.

Børn vil gerne lære sprog

Børn er nysgerrige på sprog og vil som udgangspunkt gerne lære nye, siger både Helle Pia Laursen og Janus Spindler Møller.

Janus Spindler Møller mener, at man bør overveje, hvilket signal man sender, når man indfører særlige test på skoler i bestemte boligområder.

»Man bør overveje, hvor højt et element af stigmatisering eller stempling, man udsætter de her elever for. De er ikke robotter, men mennesker, der reflekterer over de ting, de bliver budt fra forskellig side,« siger han.

I øjeblikket er Janus Spindler Møller involveret i et projekt på Amager, hvor forskerne undersøger sprogbrugen på en skole, hvor der er elever med op til 12 forskellige førstesprog i klasserne.

Alle eleverne taler godt dansk, men i de gruppesamtaler forskerne har med de tosprogede elever, giver de udtryk for, at de føler sig anderledes behandlet end de elever, der har dansk som modersmål, siger Janus Spindler Møller.

»De mærker, at der er en anden holdning til dem, og at de er lidt under pisken. De opfanger, at der er nogle, der ser dem som anderledes. Det udefrakommende syn på dem medfører, at eleverne bliver opdelt i to grupper, der enten taler dansk som modersmål, eller har et andet førstesprog,« siger Janus Spindler Møller.

LÆS OGSÅ: Evig krig om pædagogik: Skal små børn lære eller lege?

Politiker er immun overfor forskningen