Førende forskere vil ikke være med til at lave stopprøver i 0. klasser
Der er ikke tid nok til at lave ordentlige danskprøver, før de bliver obligatoriske i klasser med mange tosprogede. Nogle af landets mest erfarne forskere på feltet har derfor sagt nej til opgaven.
integration ghettoudspil tosprogede børn elever skoler udsat social sprog sprogundervisning

Man risikerer, at de forkerte børn kommer til at gå om, hvis man ikke laver sprogprøven ordentligt, advarer professor. (Foto: Shutterstock)

24 skoler i udsatte boligområder, hvor der bor over 30 procent med rødder i et ikke-vestligt land, har meldt sig til at være med i et stort eksperiment.

Skolerne skal næste år være med i et forsøg, hvor deres yngste elever 4 gange i løbet af 0. klasse skal have testet deres danskkundskaber.

Elever, der klarer sig dårligt, skal have ekstra sprogundervisning. Består børnene ikke den sidste ud af de 4 danskprøver, skal de gå 0. klasse om, har et flertal i Folketinget for nyligt besluttet.

Anerkendte forskere siger nej til opgaven

Allerede næste skoleår skal forskere, hyret af Undervisningsministeriet, udvikle og afprøve nyt prøvemateriale og nye undervisningsforløb i 0. klasserne på de 24 skoler.

Året efter, i skoleåret 2019-20, bliver stopprøverne obligatoriske på samtlige skoler i udsatte boligområder, hvor der bor over 30 procent med rødder i et ikke-vestligt land.

Men et enkelt skoleår er alt for kort tid til at lave ordentlige test og undervisningsforløb, advarer forskere, der gennem en årrække - med bred politisk opbakning - har udviklet sprogprøver og testet danske børnehavebørns sproglige udvikling. 

»Vi har valgt ikke at deltage i projektet på skolerne i de udsatte boligområder, for vi vurderer, at der er afsat for kort tid til både at udvikle og afprøve indsatser og danskprøver,« siger Simon Calmar Andersen, der er chef for Trygfondens Børneforskningscenter og professor på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab.

De forkerte børn risikerer at skulle gå om

Simon Calmar Andersen og hans medarbejderne fra Trygfondens Børneforskningscenter er ellers de danske forskere, der har mest erfaring med at udvikle og måle effekten af sprogprøver til små børn.

Centrets forskere har længe haft politikernes opbakning til deres sprogindsatser i daginstitutioner, og de har publiceret en lang række af deres resultater i anerkendte, internationale videnskabelige tidsskrifter.

Simon Calmar Andersen frygter, at stopprøver, der ikke er testet ordentligt, kan gøre mere skade end gavn.

»Hvis et prøvemateriale ikke er godt nok, er der risiko for, at børn, der egentlig ikke har brug for det, kommer til at gå 0. klasse om. Man kan også være bekymret for, at stopprøver kan få en negativ effekt på elevernes selvtillid og glæde ved at gå i skole,« siger Simon Calmar Andersen.

Det kan tage flere år at lave gode sprogprøver, indsamle data og bruge testresultaterne til at lave undervisningsforløb, som har en effekt på børnenes sprog, er forskernes erfaring.

»Det er ikke nemt at udvikle den slags prøver og vælge et cut off for, hvornår man skal sætte ind overfor et barn,« siger Simon Calmar Andersen.

Tidsplan

Videnskab.dk er i besiddelse af den opgave Undervisningsministeriet har sendt i udbud til forskere.

Ifølge opgavebeskrivelsen skal sprogprøver, ekstra sprogundervisning og forældreindsaster udvikles og afprøves mellem juni 2018 og efteråret 2019.

Tidsplan i opgavebeskrivelsen:

Juni 2018 - efterårsferien 2018: Udvikling af foreløbige sprogprøver, sprogstimuleringsforløb og forældreindsats.

Efter efterårsferien 2018: Afprøvning og justering af sprogprøver, sprogstimuleringsforløb og forældreindsatser

Juni 2019: Sprogprøver, sprogstimuleringsforløb og forældreindsats stilles til rådighed.  

»Det bliver en svær opgave«

For at være sikker på, at en sprogtest virker efter hensigten, skal man afprøve den blandt en gruppe børn og følge med i, hvordan det går dem i årene derefter.

Hvis testen virker efter hensigten, kan man begynde at bruge den til at identificere børn, der har brug for at gå 0. klasse om, siger Simon Calmar Andersen.

»Ideelt set synes jeg, at man skulle måle børnenes danskkundskaber i 0. klasse og så se på, hvordan det går dem i 2. klasse. På den måde kan man vurdere, om testen er god nok til at fange børn, der ikke bare har svært ved at tale dansk i 0. klasse, men også senere,« siger Simon Calmar Andersen.

Videnskab.dk har talt med andre forskere, der ligesom Simon Calmar Andersen er kritiske overfor den opgave, Undervisningsministeriet har sendt i udbud. Men de har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

Sprogprøven er ikke klar endnu

I stedet for Børneforskningscentret er forskere fra Syddansk Universitet og en række University Colleges (professionshøjskoler) blevet hyret til at løse opgaven for Undervisningsministeriet.

Allerede om 4 måneder - i oktober 2018 - skal de teste sprogprøverne på 0. klasses eleverne fra de skoler, der har meldt sig til forsøget. Men det er endnu uklart, hvordan sprogprøverne skal udformes, eller hvordan de skal bruges.

»Vi er stadig i gang med at planlægge indsatsen, så det vil være for tidligt at sige noget om det på nuværende tidspunkt,« siger Laila Kjærbæk, der er lektor på Syddansk Universitets Institut for Kommunikation og Sprog og en af de forskere, der har sagt ja til at løse opgaven for Undervisningsministeriet  

»Men jeg kan sige, at vores tilgang i høj grad bliver, at vi vil bygge på en vurdering af barnets samlede sproglige kompetencer. Vi mener, at det er vigtigt at se på, hvilke kompetencer børnene har på deres modersmål, for vi ved, at det har indflydelse på, hvor godt de tilegner sig det danske sprog,« fortsætter hun.

Forskning viser, at børn bedst tilegner sig et nyt sprog, hvis underviseren anerkender deres førstesprog og bruger det aktivt i undervisning, viser forskning. Det kan du læse om i en kommende artikel her på Videnskab.dk

Forsker føler sig forpligtet til at melde sig

En anden forsker, der har sagt ja til at være med i Undervisningsministeriets projekt, medgiver, at vilkårene for at løse opgaven, ikke er optimale. Men hun føler sig forpligtet til at stille op, fordi hun mener, at hendes forskning kan gøre en forskel for børnene i de udsatte boligområder.

»Jeg ved, at jeg som forsker har noget at bidrage med, og så synes jeg, at jeg er forpligtet til at melde mig. Selvom man måske ikke synes, at alt i opgaven fra ministeriet er godt, synes jeg, at man som forsker bør deltage, hvis man mener, at man kan gøre en forskel,« siger Caroline Schaffalitzky, der er  lektor i filosofi på Syddansk Universitet.

Hvad siger du til kritikken om, at der ikke er tid nok til at lave ordentlige test og sprogstimuleringsindsatser?

»Det er rigtigt, at vi har en kort frist til at komme i gang og udvikle noget, der giver mening. Men man skal se på det som et udviklingsprojekt. Det er klart, at vi ikke kommer til at lykkes med alt,« siger Caroline Schaffalitzky og fortsætter:

»Vi er klar over, at det ikke er sjovt for et lille barn at blive rullet ind i et testsystem, så det gælder om at finde en måde at gøre det på, hvor både børn, forældre og lærere kan se en mening med det.«   

Over 4 mio. kr. sat af

Regeringen har afsat 4.400.000 kroner til at udvikle sprogprøver, lave sprogstimuleringsforløb, forældreindsatser og summercamp i 0. klasser på 24 skoler i boligområder, hvor der bor over 30 procent med rødder i et ikke-vestligt land.

Filosofi skal stimulere sproget

Caroline Schaffalitzkys rolle i projektet er, at hun skal udvikle et særligt undervisningsforløb, der er baseret på filosofiske samtaler, til eleverne i 0. klasse.

Filosofi-forløbet er en del af sprogstimuleringsindsatsen, som skal styrke børnenes danskkundskaber.

»Vi har valgt netop den intervention, fordi al forskning peger på, at sprog læres bedst ved at indgå i samtaler i engagerende fællesskaber. I filosofiske samtaler træner børnene deres ordforråd på mange abstraktionsniveauer. De får trænet en abstrakt måde at tale på, som det ellers kan være vanskeligt at få ind i normal undervisning,« siger Caroline Schaffalitzky.

»Det er ekstrem dialogisk undervisning, hvor læreren ikke har en klassisk lærerrolle, men er facilitator. Læreren styrer, hvad der foregår, men eleverne taler mest. På den måde får man eleverne til at tale med hinanden og bruge sproget på nye måder,« fortsætter hun.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Ikke tid til at måle effekten

Caroline Schaffalitzky og kolleger har prøvet at lave forløb med filosofi i skolen i et pilotprojekt på to folkeskoler i Odense. Du kan læse mere om projektet i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

Forskernes erfaring er, at børn - også dem, der normalt er tilbageholdende, fordi de har sproglige udfordringer - engagerer sig i filosofiske diskussioner, hvor læreren stiller åbne spørgsmål.

Men forskerne har endnu ikke målt, hvilken effekt filosofi-forløbet har på børns sprogudvikling. De ved altså ikke, om forløbet virkelig får en effekt på elevernes danskkundskaber.

»Men ud fra international viden om sprogtilegnelse vurderer vi, at filosofi-forløbene er et godt bud på en simpel intervention, der er værd at afprøve,« siger Caroline Schaffalitzky.

På det år, der er sat af til opgaven, har Caroline Schaffalitzky og de øvrige forskere ikke tid til at lave en traditionel effektmåling af, om elever, der får indsatsen, på sigt klarer sig bedre sprogligt, end elever der ikke får den.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.