Forskere vil have en Galathea 4-ekspedition

»Jeg ville ønske, at der kom en ny ekspedition. Det videnskabelige udbytte af Galathea 3 var i orden – men metoderne er allerede så meget bedre i dag, at det næsten får os til at ligne idioter. Vi brugte meget lang tid på nogle analyser, som man i dag spytter ud,« siger professor Katherine Richardson, som arbejder med biologisk oceanografi på Københavns Universitet.

I 2006 var hun togtleder på forskningsekspeditionen Galathea 3 mellem Sydafrika og Salomonøerne. I år er det 10 år siden, at Galathea 3 nåede sit halvvejsmærke i Sydney.

Jubilæet blev markeret med en konference på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet med en lang række oplæg fra forskere, som var med på togtet. Budskabet, der gik igen og igen fra oplægsholdere dagen igennem, var klart: Forskerne hungrer efter en ny ekspedition.

LÆS OGSÅ: Galathea-ekspeditionen var naivt skruet sammen

»Det var 2006, vi var alle oppe at køre«

Galathea 3 stævnede ud fra København 11. august 2006 på et verdensomspændende togt. Formålet med den 8,5 måneder lange ekspedition var at lade journalister, skoleelever og den danske befolkning generelt kigge forskerne over skulderen, mens de indsamlede data fra Nuuk i nord til Hobart i syd.

Forventningerne var i top. Som seniorforsker Peter Munk fra DTU Aqua formulerer det i en af pauserne på konferencen: »Tænk på, hvilken tid vi befandt os i: Det var 2006, vi var alle sammen oppe at køre. Alle købte huse, og fondene kastede penge efter os. Alt kunne lade sig gøre.«

Men ekspeditionen mødte hurtigt modstand; entertaineren Anders Lund Madsen, som var med ombord på ’Vædderen’, skrev i en kronik i Jyllands-Posten, at han mente, der var tale om »børnehaveforskning« og »spild af penge«. Hans bror, Peter Lund Madsen, skrev efterfølgende hos Videnskab.dk, at formidlingen på ekspeditionen var skudt ved siden af, og endelig meldte daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) ud, at hele affæren havde været et medieflop.

»Jeg udgiver stadig artikler fra Galathea«

Ifølge forskerne, der var med på ekspeditionen, var der dog ikke noget galt med selve forskningen på Galathea 3. Flere indrømmer, at formidlingen kunne have været bedre – men det videnskabelige udbytte var stort, og der er fortsat et kæmpe forskningsmæssigt potentiale i den slags ekspeditioner, lyder det fra flere forskere, Videnskab.dk har talt med.

En af dem, Arne Redsted Rasmussen, lektor ved Kunstakademiets Konservatorskole, forklarer, at forskningen fra Galathea 3 for ham havde stor anvendelsesværdi og fortsat er i brug i dag. Selv blev han inviteret med på to nye ekspeditioner i Australien på baggrund af sin involvering i Galathea, forklarer han.

»Jeg udgiver stadig artikler om de ting, jeg indsamlede på Galathea, og dataene derfra har indgået i en lang række videnskabelige publikationer i anden sammenhæng. Det er viden, som vi den dag i dag fortsat arbejder med og bygger videre på.«

»En ny Galathea-ekspedition ville kunne give os en hel masse unik viden, ligesom Galathea 3 gjorde det. Der er stadig så meget, vi ikke ved. Og det kræver, at man kommer de her steder hen og får indsamlet dataene. De dukker ikke op af sig selv.«

Det var en fornøjelse at være med. Vi er også klar til nummer 4, hvis det kommer til det.

Niels Lorenzen, forsker i isfisk ved Institut for Husdyrvidenskab – Immunologi og mikrobiologi, Aarhus Universitet

Galathea gav unikke muligheder

I en kronik hos Videnskab.dk skrev seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen i 2014, at tiden var løbet fra ekspeditioner som Galathea, fordi der i dag er »så mange specialbyggede forskningsfartøjer, der konstant sejler havene tynde, at da Galathea 3 i august 2006 begyndte sit otte måneder lange togt, var den som videnskabelig ekspedition for længst blevet en anakronisme.«

Den betragtning er Arne Redsted Rasmussen dog lodret uenig i. Han mener, at der er nogle helt særlige muligheder at hente ved ekspeditioner som Galathea.

»Det er meget lettere at få tilladelser til at sejle ind i udenlandsk farvand, når man kommer som en del af sådan en ekspedition. Vi forskere havde frygtet, at det ville blive et problem at få tilladelser til at sejle omkring Australien og Salomonøerne eksempelvis, men der var jo ingen problemer. Alt kunne lade sig gøre,« siger han og fortsætter:

»Og så får du bare nogle unikke muligheder med sådan en stor båd og al logistikken omkring det. At du for eksempel lige har en gummibåd ved hånden, du kan kaste i vandet, når du skal ud at fange havslanger.«

Samarbejder på tværs af forskningsfelter

Også fra Morten Meldgaard, direktør for Dansk Ekspeditionsfond under Galathea 3, lyder der opbakning til flere Galathea-ekspeditioner. I nyeste udgave af bladet Geografisk Orientering, som bringer et mini-tema om ekspeditionen i forbindelse med 10 års-jubilæet, skriver Morten Meldgaard, at det ville være »samfundsmæssigt gavnligt at have en Galathea sejlende på verdenshavene om ikke permanent så dog med jævne mellemrum.«

Han understreger blandt andet, at der ombord på Vædderen opstod mange uventede samarbejder på tværs af de traditionelle faggrænser.

Det vigtigste formidlingsarbejde lå i at få forskere fra forskellige felter til at formidle til hinanden. Og det lykkedes.

Minik Rosing, professor i geologi og en af ekspeditionens togtledere

Samme pointe lyder fra Axel Dalberg Poulsen, som er tropeskovsbotaniker og ansat ved Den Kongelige Botaniske Have i Edinburgh, Skotland. Det var mødet på ekspeditionen med arkæolog Mads Ravn, der inspirerede ham til at udvikle et forskningsprojekt om naturressourcer i vikingetiden samt anlægning af en vikingehave i Botanisk Have ved Universitetet i Oslo, forklarer han.

En »gamechanger« i resistenskampen

I sin åbningstale til konferencen fremhævede den nye forskningsminister Søren Pind (V) to projekter fra Galathea 3 – et af dem var professor Lone Grams undersøgelser af havbakterier, som måske en dag »kan vise sig at blive en såkaldt gamechanger i kampen mod resistente bakterier,« sagde ministeren.

Som de øvrige oplægsholdere på konferencen mente Lone Gram da også, at der er potentiale til en ny ekspedition.

Hun forklarede, at hun og hendes kollegaer på ekspeditionen havde fundet ud af, at mange havbakterier danner antibiotiske stoffer og viste blandt andet et billede af en petriskål, hvor en bakterie med al tydelighed havde nedkæmpet kulturerne omkring sig – ved siden af et billede en petriskål, som lignede den første slående meget, bortset fra at den tilhørte opfinderen af penicillin, Alexander Fleming.

»I mange år troede vi, at vi havde fået helt styr på bakterier, men det ved vi jo i dag, at vi slet ikke har. Resistens er et kæmpe problem. Vi er med Galathea blevet meget klogere på bakterier, men vi ved eksempelvis ikke, hvorfor mikroberne danner disse stoffer. Det er i hvert fald én ting, jeg godt kunne tænke mig at undersøge på en ny ekspedition.«

Søren Pind har ingen kommentarer

Videnskab.dk har spurgt den nye forskningsminister, hvad hans holdning til en eventuel ny Galathea-ekspedition er. Ministeren har dog ingen kommentarer på nuværende tidspunkt.