Forsker: Galathea 3 blev en event - drop den slags ekspeditioner
Galathea 3-ekspeditionen blev den hidtil største kombinerede forsknings- og formidlingsindsats, men der er ikke interesse for at evaluere den. Derfor bør forskerne selv overveje, om de skal deltage næste gang.

Billedet er taget under Galathea-ekspeditionen, hvor der blandt andet blev arbejdet med vandprøver. (Foto: Bjarne Hansen)

Billedet er taget under Galathea-ekspeditionen, hvor der blandt andet blev arbejdet med vandprøver. (Foto: Bjarne Hansen)
Partner Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.

 

I Danmark har vi en fornem tradition for videnskabelige ekspeditioner, ikke mindst i udforskningen af Grønland og med højdepunkter som den arabiske rejse i 1761-67 og Galathea i 1845-47.

De store verdensekspeditioner, hvor man drog ud for at opdage nyt land og nye kulturer, havde imidlertid deres storhedstid i 1800-tallet.

I dag er der så mange specialbyggede forskningsfartøjer, der konstant sejler havene tynde, at da Galathea 3 i august 2006 begyndte sit otte måneder lange togt, var den som videnskabelig ekspedition for længst blevet en anakronisme.

Dobbelt formål med Galathea

Ideen til Galathea 3 blev da heller ikke født i forskerkredse, men på Morgenavisen Jyllands-Posten, og den fik hurtigt bred politisk opbakning.

På forbavsende kort tid lykkedes det at samle 250 millioner kroner fra offentlige og private kasser til projektet, som ifølge et aktstykke i Folketinget fik et dobbelt formål:

Et videnskabeligt, hvor man skulle følge op på de to tidligere Galatheaekspeditioner og gennemføre 'relevant forskning', og et formidlingsmæssigt, hvor ekspeditionen skulle styrke interessen for naturfagene i undervisningssektoren.

Galathea 3 blev dermed den hidtil største kombinerede danske forsknings- og formidlingsindsats, og man kunne derfor også forvente, at der ville være interesse for at evaluere, hvad der kom ud af den store investering. Men efter hjemkomsten har kun Dansk Folkeparti forsøgt at opklare, om man kunne lære noget af historien.

I 2009 fik daværende forskningsordfører Jesper Langballe (DF) således videnskabsminister Helge Sander (V) til at love, at der ville komme en evaluering af forskningsresultaterne. Sander mente dog med henvisning til, at man stadig var i gang med at analysere data fra den anden Galathea-ekspedition i 1950-52, at en evaluering tidligst ville give mening efter fem år.

Forskningsevaluering blev aflyst

I efteråret 2012 spurgte Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) derfor igen til evalueringen, men nu mente forskningsminister Morten Østergaard (RV), at det måtte være nok med en spørgeskemaundersøgelse blandt togtets projektledere.

Det resulterede i en kort rapport, som udkom i stilhed sidste sommer. Heldigvis viste rapporten, at 34 ud af 38 projektledere selv syntes, at ekspeditionen i nogen grad eller i høj grad havde ført til ny indsigt, og heraf havde de 31 identificeret nye forskningsspørgsmål.

Galathea 3 var den tredje Galathea-ekspedition og foregik ombord på skibet Vædderen. (Foto: |EPO|)

En citationsanalyse af de i alt 82 artikler, som på det tidspunkt var kommet ud af ekspeditionen, og som kunne findes i Web of Science, viste desuden, at citationerne var på niveau med øvrige danske forskningsartikler.

Konklusionen må derfor være, at forskningen var af god kvalitet, og at deltagerne stort set var tilfredse. Men om det også var den optimale udnyttelse af en kvart milliard forskningskroner forbliver ubesvaret.

 

Formidlingen blev en fiasko

Den politiske interesse for at evaluere det andet hovedformål – formidlingen – har været ikke-eksisterende. Tankegangen var ellers, at hvis man satte forskere og journalister sammen på et skib, ville det give en masse nye og friske historier.

Efter hjemkomsten erklærede skibschef Lars H. Hansen og en af togtlederne imidlertid formidlingen for en regulær fiasko, og mange andre, blandt andet Bertel Haarder, har været ude med en tilsvarende kritik.

Som en del af sit specialeprojekt analyserede geofysiker og videnskabsjournalist Charlotte Autzen næsten 1.000 artikler om Galathea 3, og ifølge Videnskab.dk konkluderede hun, at ekspeditionen »politisk set har været en ualmindelig naiv konstruktion«.

Problemet var ifølge Autzen, at medierne tog deres normale arbejdsvaner med ombord, hvor de søgte konflikter og sensationelle opdagelser. Kun ganske få artikler skabte et så spændende billede af forskerlivet, at det kunne lokke unge ind på de naturvidenskabelige uddannelser.

 

En forskningsevent?

Galathea 3 var et top-down projekt, hvor rute og tidsplan var lagt fast, og så kunne forskerne ellers melde sig til på de strækninger, der havde deres interesse.

At Galathea 3 ikke altid var lige vigtig som platform fremgår af, at man som følge af Muhammedkrisen måtte foretage en større ændring af ruten, Ifølge Ekspeditionsfonden fik det ingen betydning for forskningen, og de planlagte projekter blev i stedet gennemført 'ved flytransport'.

Måske kan man bedst betegne Galathea 3 som en 'event', som vi ellers mest kender det fra kulturlivet. I fravær af en egentlig evaluering af projektet kan man frygte, at eventmageriet vil brede sig yderligere til forskningsverdenen.

Så man må vel blot opfordre forskerne til at overveje, om de en anden gang skal sige, at de hellere vil have et par flybilletter i stedet for.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.