Forskere: Sådan vil et salg forandre DONG

Debatten om salget af aktier i statens energiselskab DONG Energy til den amerikanske investeringsbank The Goldman Sachs Group - i folkemunde blot 'Goldman Sachs - har de seneste uger raset i medierne. Og i Folketinget. Og på Facebook.

Goldman Sachs er blevet beskyldt for at være uetisk, for at være grådig, for at få aktierne for billigt og for at få for meget indflydelse på vigtige beslutninger i DONG.

Når Folketingets Finansudvalg i dag, torsdag 30. januar, skal tage stilling til handlen, skal de tage stilling i en sag, hvor der er mange holdninger. Men når man ser bort fra alle holdningerne, hvad viser forskningen så egentlig om, hvad det betyder, når staten sælger aktieposter til private?

Det kan Carsten Greve, der er professor ved Department of Business and Politics på Copenhagen Business School, svare på. Han forsker i samspillet mellem det offentlige og private, og han har undersøgt konsekvenserne af de privatiseringer, som skiftende regeringer har gennemført siden 90'erne.

Han fortæller, at de fleste selskaber, som staten har ejerskab i, ikke er helt statslige eller helt private, men befinder sig et sted midt imellem – og at placeringen på skalaen mellem de to yderpunkter er afgørende for selskabets identitet.

»Jeg opfatter helt statsligt og helt privat som to ekstremer, men det er i alle mellemformerne, jeg synes, det spændende ligger,« siger Carsten Greve, som er professor i offentlig ledelse og styring.

Navlestrengen til politikerne skæres over

Selskabets identitet er afgørende for, hvordan dets direktører og medarbejdere handler over for forbrugere og politikere. I sin forskning har Carsten Greve blandt andet set på privatiseringerne af TeleDanmark, GiroBank og Københavns Lufthavn.

»Det, jeg fandt frem til, var, at de her selskaber opfatter sig selv som selskaber i konkurrence, ikke som statslige institutioner. Den identitet påvirker den måde, de handler på,« siger han.

»Jeg interviewede direktører, og deres selvforståelse var, at man skulle bedømme dem på de resultater, de skabte for deres virksomheder, mere end på om de opfyldte de statslige krav – de krav var noget, man prøvede at komme ud af som følge af virksomhedslogikken, hvor man begyndte at opfatte sig selv som et selskab i konkurrence,« siger Carsten Greve.

Virksomhederne begyndte altså at styre efter, hvad der placerede dem bedst på markedet i forhold til deres konkurrenter og kunder, frem for efter statens interesser.

Carsten Greve fortæller, at salg af aktier til private samtidig er med til at bryde navlestregen til politikerne, for så snart der kommer andre aktionærer ind i de statslige selskaber, træder strenge børsregler i kraft. Hvis ikke alle aktionærer bliver informeret om nye beslutninger samtidig, er det 'misinformation af børsen'.

»Man kan ikke længere bare henvende sig til ministeren og lave aftaler i det gedulgte, for alle aktionærer skal have besked samtidig,« siger Carsten Greve og fortæller, at det også har været med til at disciplinere virksomhederne til at konkurrere på markedsvilkår, i stedet for at styre efter de politiske vinde på Christiansborg.

DONG vil flytte sig på identitetsskalaen

I den aktuelle sag om DONG er der allerede tale om en mellemform mellem et helt statsligt og et helt privat selskab. I dag ejer staten 81 procent af energiselskabet, mens andre aktionærer deles om resten. Og DONG's identitet har i årevis været i gang med at flytte sig på skalaen i retning af markedet fra oprindelsen som helt statsligt. Da Carsten Greve skrev sin ph.d.-afhandling om blandt andet DONG tilbage i 90'erne, var bevægelsen væk fra helt statsligt allerede i gang.

»Hvis man tager DONG, så ser selskabet sig selv som et stort energiselskab mere end som statens selskab,« siger han.

Får Goldman Sachs lov at købe de 19 procent, der er i spil nu, vil det være med til at bevæge DONG's identitet længere over på skalaen. Og hvis DONG opfører sig som de øvrige selskaber, staten har privatiseret delvist tidligere, vil det betyde godt nyt for forbrugerne, mener Carsten Greve:

»Hvis man ser på det fra forbrugernes eller borgernes side, så skulle man i princippet gerne få nogle mere responsive virksomheder, der udbyder flere produkter eller bedre service.«

For DONG kan det betyde en mulighed for forbrugerne for at vælge grøn energi til eller fra eller bedre service i forbindelse med strømmåling, foreslår han.

Politikerne holder allerede afstand

Men om der rent faktisk kommer bedre produkter i DONG's tilfælde, tvivler Mogens Rüdiger på. Han er professor på Aalborg Universitet og forfatter til tre bøger om DONG.

»Strøm er strøm. Der, hvor man vil kunne se forbedringer, er, at kraftværkerne og vindmøllerne bliver mere effektive. Hvis man skal tjene penge, så handler det om at få dem gjort mere strømlinede, det vil sige standardisering med stærkt reducerede omkostninger. Det gør ikke strømmen bedre, men det gør det mere effektivt og måske også grønnere,« siger han.

Ligesom Carsten Greve påpeger Mogens Rüdiger, at DONG allerede længe har været i gang med at ændre sig til et markedsorienteret selskab og væk fra politikerne. Men kommer Goldman Sachs ind som medejer vil det fremover blive endnu sværere for politikere, som gerne vil påvirke beslutninger i DONG's ledelse.

»Langt hen ad vejen betyder privatiseringen ikke ret meget for DONG. Staten og politikerne har lagt en pæn armslængde til ledelsen af DONG. Men der har været perioder, hvor der er kommet nogle politiske opfordringer, som det har været vanskeligt for DONG at overhøre,« siger Mogens Rüdiger.

Den slags politiske opfordringer kom for eksempel i 2008, da DONG fra politisk side blev tvunget til at byde på byggeriet og driften af Anholt Havmøllepark, der i 2013 åbnede som den største vindmøllepark i Danmark. Politikere, der gerne vil blande sig i driften, vil fremover skulle dele indflydelsen med en stærk, privat ejer, der kan have andre interesser.

»Den slags politiske udmeldinger vil det i fremtiden blive vanskeligere for DONG at håndtere,« slutter Mogens Rüdiger.