Der er drama i neurovidenskabens verden.
Samtlige redaktører på det ledende tidsskrift 'NeuroImage' og dets søstertidsskrift 'NeuroImage: Reports' har i fællesskab meldt deres opsigelse.
Det sker, efter at tidsskrifternes forlag, det britiskejede Elsevier, har nægtet at sænke deres udgivelsesgebyr på knap 23.500 kroner, som ifølge de 42 redaktører er for højt.
Udgivelsesgebyret er prisen, forskere skal betale for at få et nyt studie udgivet i et tidsskrift. Hvert tidsskrift fastsætter sit eget udgivelsesgebyr. Læs mere i faktaboksen.
\ Hvad er et tidsskrift - og hvorfor vil forskere betale penge for at komme i et?
Forskernes forskningsresultater ender som regel ud i en videnskabelig artikel, hvor forskningens metoder og konklusioner beskrives.
Men det er ikke nok i sig selv, hvis forskningen skal anerkendes og bruges af andre forskere i det videnskabelige miljø. Det kræver, at den videnskabelige artikel først bliver ‘peer reviewet’ - det vil sige tjekket i sømmene af uvildige eksperter - og derefter udgives.
Det er her, tidsskrifterne kommer ind i billedet. Det er nemlig tidsskrifterne, der arrangerer peer reviewet og derefter udgiver den videnskabelige artikel.
NeuroImage og Neuroimage: Reports publicerer artikler fra neurovidenskabens verden - det vil sige om hjernen.
Det er dog ikke ligegyldigt, hvilket tidsskrift den videnskabelige artikel bliver udgivet i. Nogle tidsskrifter giver mere troværdighed og prestige end andre. For eksempel er de største tidsskrifter som 'Nature' eller 'Science' meget gode for en forsker at have på CV’et og kan fremme forskerens karriere og status.
Samtidig betyder en publicering i disse tidsskrifter også, at deres forskning er blevet gået grundigt i sømmene og giver dertil forskernes opdagelser mere synlighed, hvilket betyder, at andre er mere tilbøjelige til at bygge videre på det.
I en fælles udmelding fra de nu forhenværende NeuroImage-redaktører, lyder det, at den estimerede samlede omkostning for Elsevier, når de behandler og udgiver en artikel i NeuroImage, ligger på omkring 6.800 kroner.
Kritikken går på, at NeuroImage derfor er en yderst god forretning for Elsevier med en estimeret profit på over 300 procent per publiceret artikel.
»Forskere føler i stigende grad, at det er forkert for tidsskrifter at opnå så høje profitter, især i betragtning af, at forlagene ikke finansierer den originale videnskab, skrivning af artikler eller betalinger til fagfællebedømmere,« står der i den fælles udmelding.
Opsigelserne kommer efter to henvendelser fra redaktørerne til Elsevier i juni 2022 og marts 2023, hvor de anmodede Elsevier om at sænke udgivelsesgebyret til højst 2.000 dollars, svarende til omkring 13.500 kroner.
»Det er virkelig uacceptabelt, at det skal være så højt, for det betyder, at mange forskere ikke har råd til at udgive deres forskning i det ledende tidsskrift, og det kan have indflydelse på deres karrierer og synligheden af deres forskning,« siger Sarang S. Dalal, der er professor på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet, og som er en af de nu forhenværende redaktører på NeuroImage, til Videnskab.dk.
\ Kort om NeuroImage
NeuroImage er et videnskabeligt tidsskrift, der fokuserer på at udgive forskning inden for neurovidenskab. Tidsskriftet blev grundlagt i 1992 og udgives af Elsevier.
NeuroImage rangerer blandt de førende tidsskrifter inden for neurovidenskab og dækker en bred vifte af emner, herunder neuroanatomi, neurofysiologi, neurofarmakologi, neuropsykologi, neurologi og neurobiologi.
Tidsskriftet udgiver omkring 1.000 videnskabelige artikler om året, og redaktørholdet bestod af forskere fra hele verden - blandt andet fra Harvard, Cambridge, Oxford samt Aarhus Universitet og DTU.
»For størstedelen af forskere betales gebyret af staten eller universitetet, men så er det bare skatteydernes penge, der bruges. Penge, der kunne være brugt på forskning, men som i stedet havner hos Elsevier. Det er ikke holdbart,« fortsætter han.
Hvad siger Elsevier?
Elsevier har ikke bekræftet redaktørernes estimat på 6.800 kroner per artikel efter henvendelse fra Videnskab.dk.
»Med hensyn til deres påstand om profit per artikel, har jeg ærlig talt ingen anelse om, hvordan de er kommet frem til det tal,« siger Andrew Davis, vicepræsident for global kommunikation i Elsevier, i et skriftligt svar.
Han tilføjer, at Elsevier i 2022 havde en indtægt på 2,9 milliarder britiske pund (omkring 24,6 milliarder danske kroner) og en profit på 1,1 milliarder britiske pund (9,3 milliarder kroner) på tværs af alle forretningsområder, der, udover tidsskrifter, blandt meget andet inkluderer dataanalyse, virksomhedsforskning og bøger.
»Vi udregner ikke vores profit ud over disse tal,« siger talsmanden.
Andrew Davis fortæller videre, at det nuværende udgivelsesgebyr i NeuroImage »ligger under markedspris relativt til kvalitet.«
»Prisen for artikelbehandling hos NeuroImage er 3.450 dollars (knap 23.500 kroner, red.), og det er 400 dollars billigere end det nærmeste konkurrent-tidsskrift på dette område,« forklarer han.
»NeuroImage har også et højere kvalitetsniveau ifølge Field Weighted Citations, som er den branchekendte metode til at måle journalkvalitet. Så på alle måder er vi tro mod vores prispolitik om at sætte vores artikeludgivelsesomkostninger konkurrencedygtigt under markedsgennemsnittet i forhold til kvalitet,« siger han.
\ … Field Weighted Citations?
Field Weighted Citations (FWC) er en måde at måle, hvor citeret en forskers artikler er i forhold til andre forskere i samme område.
Kort fortalt kan man sige, det er en indikator for, hvor betydningsfuld og indflydelsesrig en given videnskabelig artikel er.
Et tidsskrift med mange artikler, der scorer højt på FWC, kan derfor siges at være et tidsskrift i høj kvalitet.
FWC tager hensyn til, at forskellige forskningsområder har forskellige måder at publicere og citere på, og det betyder, at antallet af citationer, som en artikel modtager, ikke altid er en god indikator for dens kvalitet eller vigtighed.
FWC justerer derfor antallet af citationer, som en artikel modtager, ved at sammenligne det med det gennemsnitlige antal citationer, som andre artikler i samme område og på samme tidspunkt modtager. Dette gør det muligt at sammenligne forskere på tværs af forskellige områder på en mere fair måde.
Annoncerer nyt non-profit tidsskrift
I den fælles melding annoncerer redaktørerne samtidig med deres opsigelse, at de stifter et nyt non-profit tidsskrift, der ifølge redaktørerne skal »erstatte Neuroimage som feltets førende tidsskrift.«
»Vi er endnu ikke sikre på, hvad udgivelsesgebyret skal være, men det skal holdes så lavt, som muligt,« siger Sarang S. Dalal, og fortsætter:
»Vi sigter mod omkring halvdelen af det nuværende NeuroImage udgivelsesgebyr, eller måske endda endnu lavere.«
Både opsigelsen og annonceringen af det nye tidsskrift er gode nyheder, mener to hjerneforskere, der tidligere har været udgivet i NeuroImage, og som Videnskab.dk har talt med.
De er dog enige om, at problemet med de høje udgivelsesgebyrer dermed ikke helt er løst endnu.
»Der kommer til at gå nogle år, før det nye tidsskrift kan etablere sig selv. Blandt andet fordi der går to år, før de kan få en impact factor,« fortæller Melanie Ganz-Benjaminsen, lektor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.
Impact factor er, ligesom førnævnte 'Field Weighted Citations', et mål for, hvor meget videnskabelige artikler i et givent tidsskrift bliver citeret.
En høj impact factor betyder mange citationer og bliver i forskerverdenen, især inden for medicin, brugt som indikator for, hvor prestigefyldt et tidsskrift er at udkomme i.
Grunden til, at der går to år, er fordi tid også spiller ind i udregningen af impact factor. Du kan læse videre her: Hvad er ‘impact factor’, og hvorfor er det så kontroversielt?
»Indtil da vil især unge forskere foretrække at udgive deres artikler i mere etablerede tidsskrifter, fordi det ser bedst ud på deres CV,« siger Melanie Ganz-Benjaminsen og understreger i øvrigt, at hun bifalder redaktørernes beslutning om at sige op.

»Forskere er bundet til tidsskrifter, der giver prestige«
Det samme gør Kristian Sandberg, lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
»Jeg tror, jeg har hørt forskere beklage sig over stigende udgivelsesgebyrer i femten år, og der har tidligere været forsøg på komme problemet til livs. Blandt andet har man før forsøgt at skabe tidsskrifter med lave omkostninger. Problemet har så været, at det ofte efter noget tid er kommet til at handle om profit alligevel,« siger han til Videnskab.dk.
Kristian Sandberg tilføjer dog, at han er optimistisk omkring det nye tidsskrift:
»Jeg ved selvfølgelig ikke, om det kan lykkes, men den her gang er det anderledes end tidligere forsøg. Både fordi de definerer sig som non-profit. Samtidig er det en kollektiv bevægelse, hvor det er en stor, erfaren gruppe, der tager initiativet. Det, tror jeg ikke, er sket før,« siger lektoren, men tilføjer, ligesom sin kollega, at det ikke kommer uden udfordringer at få tidsskriftet etableret.
»Vi forskere er stadig bundet af at udgive i tidsskrifter, der giver prestige. Hvis man bare sender ind til tidsskrifter, fordi de er billige, risikerer det at gå ud over forskerens karriere og mulighed for at søge fondsmidler,« siger Kristian Sandberg.
»Derfor vil forskere blive ved med at sende deres artikler til tidsskrifter som NeuroImage, selvom det er dyrt, så længe der ikke er et billigere alternativ med lignende prestige. Det er også den mekanisme, der har gjort, at NeuroImage, og andre tidsskrifter ligesom det, har kunnet skrue priserne så højt op. Forskere er villige til at betale det, for alternativerne kan have stor betydning for deres karriere, status og forskningsfinansiering.«
Forskere: Positivt, redaktørerne har sagt op
»For mig er det positivt, at redaktørerne har sagt op,« understreger Kristian Sandberg.
»Vi bliver nødt til at finde en løsning på de høje udgivelsesgebyrer, for som det er lige nu, så er der nogle ganske få, meget store udgivere, der høster enorme summer ud af forskningen,« siger lektoren.
Videnskab.dk har spurgt Andrew Davis, om NeuroImage udnytter deres status som højt anerkendt tidsskrift til at skrue udgivelsesgebyerne i vejret.
»Vi sætter udgivelsesgebyret efter en lang række kriterier,« svarer talsmanden i en mail og oplister:
- Tidsskriftskvalitet
- Tidsskriftets redaktionelle og tekniske processer - det vil sig hvor mange gange papiret vil gennemgå peer review
- De højere kvalitetstidsskrifter har mere omfattende peer review.
- Konkurrencemæssige hensyn
- Markedsforhold
- Andre indtægtsstrømme forbundet med tidsskriftet, såsom annoncering.


































