Forskere: Milliardstort hjerne-projekt på vej mod fiasko

Forskere er ikke altid enige om, hvordan forskning skal bedrives, og projekter skal ledes.

Det er det store forskningsprojekt Human Brain Project til 1,2 milliarder Euro et godt eksempel på.

Projektet har modtaget kritik fra forskere over hele verden for blandt andet at overse store dele af hjerneforskningen og være forudindtaget omkring, hvordan hjernen og sindet hænger sammen. Nu stemmer danske forskere i.

»Der er god grund til at frygte, at Human Brain Project ikke vil lykkes, fordi projektet primært fokuserer på de små detaljer i hjernens biologi og undlader forskning i, hvordan hjernens celler frembringer højere funktioner som sprog og bevidsthed,« siger Jesper Mogensen, professor i neurovidenskab ved Institut for Psykologi og leder af the Unit for Cognitive Neuroscience ved Københavns Universitet.

Læs mere om projektet i faktaboksen til højre for artiklen.

Forskning i sprog og bevidsthed, som Human Brain Project udelukker i sin simulering af hjernen, er vi særligt gode til i Danmark, fortæller Jesper Mogensen.

»Sjovt nok står netop dele af dansk hjerneforskning centralt på de områder, som projektet bliver kritiseret for ikke at medtage. Hvis de områder af forskning udelades, så er projektet mere eller mindre dømt til fiasko,« mener Jesper Mogensen, som til dagligt forsker i hjerneskader og genoptræning efter hjerneskade.

Over 700 forskere fra hele verden har underskrevet et åbent brev til EU-kommissionen, hvor de kritiserer projektet for blandt andet at udelade den såkaldte 'top-down' forskning, der undersøger, hvordan hjernens højere funktioner opstår (se faktaboks).

Projektet er uvidenskabeligt

Også professor i neurobiologi og farmakologi, Albert Gjedde, mener, at der er god grund til at være skeptisk over for det storstilede projekt.

»Jeg er meget kritisk over for projektet. Hvis man ønsker større forståelse og viden om cellenetværkernes funktioner, så skal man kunne forme hypoteser og forudsigelser, der kan be- eller afkræftes af observationer, men det åbner projektet ikke op for på nuværende tidspunkt,« siger professoren, der til daglig er leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.

Albert Gjedde har ikke skrevet under på brevet til EU-kommissionen, da han er Danmarks nationale ekspert på sundhedsområdet ved EU's Horizon2020-program og ikke ønsker at stå i en dobbeltrolle. Synspunkterne i artiklen her er derfor hans egne og repræsenterer ikke nogen officiel holdning.

Lederen af Human Brain Project, professor Henry Markram fra det schweiziske institut École polytechnique fédérale de Lausanne, mener dog, at kritikken er overdrevet og skyldes, at de kritiske forskere ikke vil slippe forældede forestillinger om, hvordan videnskab skal bedrives.

»Vi har at gøre med et nyt [videnskabeligt, red.] paradigme. Med hvert nyt paradigme vil der opstå konflikter, da folk kæmper mod den uundgåelige forandring,« siger Henry Markram til BBC.

Men det er ikke et særligt overbevisende svar, mener Albert Gjedde.

»Jeg vil meget gerne vide, hvad det er for et paradigme, han snakker om her. Hvis der ligger et nyt forskningsparadigme bag projektet, så mangler det at blive italesat og diskuteret,« siger Albert Gjedde.

Projektet skal samle data

Henry Markram forklarer samtidig til The Guardian, at projektet handler om at få samlet al den data, hjerneforskningen indhenter, og gøre den brugbar i en computersimulation og blandt andet se, hvad der sker, når de forskellige computer-cellenetværk aktiveres og de-aktiveres.

»Rationalet bag Human Brain Project er en plan for data – hvad skal vi gøre med al den data, vi indsamler? Dette er et meget spændende informations-, computer- og teknologi-projekt, der vil bringe helt nye værktøjer og muligheder til hjerneforskningens felter,« siger Henry Markram til The Guardian.

Jesper Mogensen fra Københavns Universitet mener dog ikke, at en komplet detaljeret biologisk beskrivelse og simulation af cellenetværk vil give mere indsigt, end vi allerede har.

»Detaljeret viden om hjernens enkeltdele er afgørende for at forstå hjernen og alt det, den kan, men hjerner ser forskellige ud fra person til person, og en simulation af en enkelt hjerne, sammensat af data fra mange hjerner, giver ikke større forståelse for, hvorfor nogle cellenetværk skaber bestemte funktioner som bevidsthed, og hvorfor andre ikke gør.«

»Hvis projektledelsen ikke åbner op for den forskning, der forsøger at give en mere overordnet forståelse af hjernen, så kommer de dybest set ikke længere, end de databiblioteker vi allerede har,« siger Jesper Mogensen.

Det er ikke fordomsfri videnskab

Human Brain Projects ledelse lader allerede til at have en underliggende antagelse af, hvordan tingene hænger sammen i hjernen, og det er ikke god videnskab, mener professor Morten Overgaard, leder af forskningsenheden Cognitive Neuroscience Research Unit på Aarhus Universitetshospital.

Folkene bag Human Brain Project lader til allerede at have taget stilling til, hvordan fænomener som tanker og bevidsthed skal forstås og analyseres - nemlig som noget, vi forstår alene ved at vide tilstrækkeligt om hjernens enkelte komponenter.

Professor Morten Overgaard

»Folkene bag Human Brain Project lader til allerede at have taget stilling til, hvordan fænomener som tanker og bevidsthed skal forstås og analyseres - nemlig som noget, vi forstår alene ved at vide tilstrækkeligt om hjernens enkelte komponenter« siger Morten Overgaard og fortsætter:

»Det er muligvis også en sand antagelse, men det kunne også være anderledes, da der er forskning og argumenter for det modsatte. Mange, jeg selv inklusive, mener ikke, at bevidsthed kan forstås alene ved at analysere hjernens bestanddele, eller at bevidsthed kan identificeres med én type aktivitet eller netværk. Den mulighed skal man holde åben, hvis man ønsker at gå fordomsfrit til værks og blive klogere på hjernens funktioner,« siger Morten Overgaard, der til daglig blandt andet forsker i, hvordan bevidsthed opstår.

Projektet mangler åbenhed

Albert Gjedde efterlyser samtidig mere åbenhed fra projektets leder Henry Markram omkring hans strategier og forventninger, så der kan komme gang i den videnskabelige debat omkring tilgangen, og hvad man forventer, der skal komme ud af projektet i sidste ende.

»Henry Markram har tidligere lavet lignende projekter af dele af den menneskelige hjerne, det såkaldte Blue Brain Project, og en simulering af rottehjernen, men jeg har endnu ikke set noget håndfast komme ud af det. Hvis man forventer, at Human Brain Project skal give resultater, så kunne man passende bakke det op med resultater fra de tidligere hjerneprojekter, hvis de også har en vis videnskabelig tyngde,« siger Albert Gjedde.

Siden Europa-Kommissionen har modtaget brevet fra de kritiske forskere, har den svaret tilbage, at den vil tage kritikken alvorligt og forventer, at projektets retning allerede vil se anderledes ud i løbet af de næste kommende måneder.

idenskab.dk har desuden forsøgt at kontakte Henry Markram for at få ham til at uddybe sit forsvar af projektet, men det er ikke lykkedes at få ham i tale.