Allerede før Lars Rømer begyndte arbejdet på sin ph.d.-afhandling, blev den et symbol på, at fri forskning er spild af penge.

Det Fri Forskningsråd havde givet Det Kongelige Bibliotek 2,5 millioner kroner, så Lars Rømer kunne undersøge bornholmske naturvæsners rolle i øens kulturhistorie. Dagbladet Politiken bragte en artikel, som rejste spørgsmålet: Er den slags ’Krølle Bølle-forskning’ pengene værd? Partiet Venstres ordfører for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Esben Lunde Larsen, var ikke i tvivl, da Politiken spurgte:

»Folk er velkomne til at tale med både skove og træer – i dette tilfælde på Bornholm – men ikke for offentlige midler,« sagde ordføreren, som ugen forinden havde gjort sig til fortaler for at nedlægge Det Fri Forskningsråd.

På Bornholm sidder Lars Rømer og undrer sig. Hans projekt har været under forberedelse i flere år og er blevet formuleret på opfordring fra flere respekterede forskere. Der er tale om et stykke arbejde, som allerede er planlagt grundigt af den – i forskningssammenhæng – unge cand.scient.anth, der i nogle år har undervist som ekstern lektor på Københavns Universitet, og som pt deltager i et forskningsprojekt om spøgelser og død på Det Kongelige Bibliotek.

»Jeg vil rigtig gerne tage diskussionen om nytten af min forskning, men det ville være rart, hvis vi kunne gøre det på baggrund af nogle resultater – og dem har jeg først om tre år,« siger Lars Rømer og fortæller med skælmskhed i stemmen, at »det selvfølgelig er et pres, når fremtiden for den fri, danske forskning ifølge nogle debattører åbenbart hviler på min ph.d.-afhandling.«

Handler om almindelige menneskers verden

I Politiken, på Videnskab.dk, i P1 og i Radio24syv har debatten braget om, hvor meget politikerne skal bestemme over forskningen. Hvor stor en del af forskningsmidlerne skal forskningsverdenen selv uddele til de projekter, den ser perspektiver i – for eksempel projektet om naturvæsnerne på Bornholm? Og hvor mange af pengene skal politikerne udpege retningen for?

I den diskussion kan Lars Rømers projekt synes oplagt at kaste sig over. Det er nemt for politikere at overbevise offentligheden om, at der ikke skal bruges skattekroner på, at ’Krølle Bølle-forskere’ taler med skove og træer på Bornholm.

Men er dét virkelig perspektiverne i Lars Rømers ph.d.-afhandling, 'De Underjordiske og et landskabs temperamenter på Bornholm – en antropologisk analyse af tid, historie og sted på en dansk ø'?

Nej, perspektiverne er faktisk, at vi kan blive klogere på, hvordan helt almindelige mennesker opfatter verden. Det vurderer Lars Rømers vejleder på projektet, professor i antropologi ved Københavns Universitet Kirsten Hastrup – som desuden er præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

»Man kunne have gjort sig den ulejlighed at forsøge at forstå, at der langt fra er tale om et populistisk projekt om det over- eller under-naturlige.«

»Så ville man kunne se, at projektet faktisk er et forsøg på at afdække nogle af de mindre omtalte elementer i menneskers forankring og orientering i gamle landskaber. Man ville kunne se, at det handler om almene menneskelige forhold,« siger Kirsten Hastrup.

Alt skal kunne undersøges

Når lektor i antropologi ved Københavns Universitet Vibeke Steffen hører de kritiske reaktioner på Lars Rømers kommende forskningsprojekt, flyver hendes tanker tilbage til 2006. Dengang stod hun i spidsen for et forskningsprojekt om ’fornuftens grænseflader’, hvor hun undersøgte danskernes forhold til overnaturlige fænomener. For eksempel ånder og de ritualer og forestillinger, der knytter sig til at spille på casino.

»Vi mødte præcis samme type af reaktioner, da vi fik penge til at forske i fornuftens grænseflader i 2006: Kunne det virkelig passe, at man skulle forske i okkulte ting som hjemsøgte huse og clairvoyante?«

»Et af argumenterne var, at når man viser den slags felter interesse, er man med til at understøtte dem. Kritikerne gik altså ud fra, at al omtale er god omtale. Selvfølgelig er det et argument, men det ville være forfærdeligt, hvis forskere skulle censureres fra at undersøge emner, fordi ’man’ ikke bryder sig om dem.«

»Det samme gælder for Lars Rømers projekt. Det er forfærdeligt, hvis der er forskningsområder, som på forhånd ikke må studeres. Den form for censur ville afholde os fra vigtig viden om verden, og en politisk styring ville være et brud på forskningsfriheden og dermed vores demokratiske samfundsmodel,« siger Vibeke Steffen.

Bornholmere møder stadig de underjordiske

Lars Rømer er selv opvokset på Bornholm. Så han kender historierne om de underjordiske, og han ved, at de også spiller en rolle for mange bornholmeres forhold til naturen den dag i dag. Af den grund giver det god mening at undersøge fænomenet nærmere, mener han.

»De er naturvæsner, og mennesker oplever dem, når de befinder sig i en interaktion med naturen,« fortæller Lars Rømer.

»Mange af de ældre fortællinger handler om bønder, der får besøg af de underjordiske, efter de har gjort vold på naturen eller pløjet på de gravhøje, hvor de underjordiske bor.«

Bornholms natur er noget særligt, og på øen er der en lang tradition for at forestille sig, at den er 'animeret' - altså, at der lever mystiske væsner i den. (Foto: Colourbox)

»Men også i de seneste år har folk haft oplevelser med de underjordiske. Jeg talte med en, der havde en oplevelse i Paradisbakkerne, som er et meget naturskønt sted på Bornholm. Vedkommende havde set et lille rødt væsen kravle op på en brændestab. Det gav personen en følelse af, at der var noget magisk på færde, som skabte en tættere forbindelse til naturen.«

»Andre har oplevet, at de følte sig uvelkomne på særlige steder i naturen, og at nogen holdt øje med dem. Så oplevelserne er ret forskellige,« fortæller Lars Rømer.

Professor: Det viser, at mennesker ikke tænker sammenhængende

En fremtrædende indsigelse mod, at der skal bruges skattekroner på et projekt som Lars Rømers, er, at det ikke er specielt relevant for samfundet. Umiddelbart kan det være svært at få øje på, hvordan danske virksomheder kan bruge den viden, som Lars Rømer producerer, til at styrke konkurrenceevnen i forhold til kineserne.

Kirsten Hastrup mener imidlertid, at det er helt forkert at måle projektet om de underjordiske ud fra dén opfattelse af relevans.

»Hvis ordet ’relevans’ i vore dage har nogen mening ud over det erhvervsrettede, så er projektet relevant, fordi det tager fat om paradokserne i menneskers væren i verden. Det er jo ikke ligegyldig viden, at den menneskelige tænkning er alt andet end lineær og logisk sammenhængende,« siger Kirsten Hastrup.

Hun mener, at det aldrig kan være uinteressant eller irrelevant at blive klogere på, hvordan mennesker opfatter verden og forholder sig til den.

»I dette tilfælde, hvor det bornholmske landskab viser sig at være mere eller mindre ’animeret’, indeholder projektet en undersøgelse af, dels hvad dét betyder i praksis, dels hvordan det hænger sammen med en mere omfattende forestilling om Bornholm som en udkant med en lang fortælletradition,« siger Kirsten Hastrup.

Direktør: Det er forskning, vi kan bruge

Et af de mennesker, der sandsynligvis vil kunne anvende Lars Rømers forskningsresultater, er Pernille Kofod Lydolph. Hun er direktør for Bornholms turismeorganisation Destination Bornholm, og hun vil ikke udelukke, at forskningsprojektets resultater helt konkret kan komme øens turistindustri til gode.

»Allerede i dag tiltrækker historiefortællingen om de underjordiske gæster til Bornholm. Nogen kommer endda langvejs fra, primært for at opleve en natur, der knytter sig så stærke forestillinger til. Andre synes bare, det er sjovt at høre om de underjordiske, når de alligevel er på ferie.«

»Jeg tænker, at øget viden og indsigt i traditionerne omkring de underjordiske er noget, vi kan bruge i formidlingen. Potentielt kan det betyde, at flere får øjnene op for de historier, der findes på Bornholm og får lyst til at komme og opleve den natur, de handler om,« siger Pernille Kofod Lydolph.

Et lille projekt kan sagtes rykke noget

Nu er Lars Rømer end ikke begyndt på sit ph.d.-projekt endnu. Men der er en god chance for, at han vil gøre interessante opdagelser. Det vurderer Vibeke Steffen, der selv kunne give os spændende perspektiver på danskernes overtroiske tanker, da hun afsluttede sit omdiskuterede forskningsprojekt om fornuftens grænseflader.

»Vi fandt ud af, at de emner, man opfatter som okkulte og overtroiske, i grunden ikke er så forskellige fra dem, vi opfatter som rationelle – teknologi og medicin. Både det rationelle og det irrationelle har nemlig noget at gøre med menneskelig nysgerrighed. Både overtro og videnskab er forsøg på at forstå verden,« siger Vibeke Steffen.

Sammenlignet med hendes meget større forskningsprojekt, hvor fem forskere var fast tilknyttet, er Lars Rømers ikke særlig stort. Men derfor kan det sagtens føre noget interessant med sig, vurderer hun.

»Projektet kan give os nogle indsigter. Og indsigter forskyder nogle gange vores opfatteler en smule. Der kommer nok ikke noget vildt revolutionerende ud af det. Men alle stykker videnskab rykker noget ved, hvordan vi opfatter virkeligheden. Forskning kan rykke ved både vores opfattelser af verden og vores måder at handle på – og det tror jeg bestemt også, Lars’ projekt kan,« siger Vibeke Steffen.

Lars Rømers ph.d.-afhandling, ’De Underjordiske og et landskabs temperamenter på Bornholm – en antropologisk analyse af tid, historie og sted på en dansk ø’ er efter planen færdig om tre år.

Resultaterne fra Vibeke Steffens forskningsprojekt om ’fornuftens grænseflader’ kommer snart i bogen Between Magic and Rationality.

Videnskab.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra Venstres uddannelses- og forskningsordfører Esben Lunde Larsen.