Uvished avler magi i hverdagen
Vi tænker ikke over det, men når uvisheden melder sig i vores hverdag, bruger vi magi til at overkomme den. Det fænomen har en gruppe danske antropologer sat sig for at afdække.

Lægen giver patienten en medicin, selvom den sandsynligvis ikke virker. Når hun alligevel gør det, er det fordi, den er hendes bedste bud på noget der kan helbrede. Dermed udfører hun en magisk handling. (Foto: Colourbox)

Den afrikanske healer bliver opsøgt af en mand, som har det skidt. Igennem magiske ritualer mener healeren, at hun kan komme i kontakt med forfædrenes ånder. Fra dem kan hun få svar på, hvorfor manden har det skidt, og hvad han skal gøre for at få det bedre. De fleste danskere vil nok mene, at healerens magiske ritualer er naiv overtro.

Det er de muligvis også. Men i så fald ligger vi også under for naiv overtro i Danmark. Det gør vi for eksempel, når lægen ordinerer kemoterapi til en kræftsyg, selvom han godt ved, at behandlingen kun virker på en ud af fire patienter.

Det fortæller antropolog ved Københavns Universitets Institut for Antropologi, Vibeke Steffen. Hun og hendes kolleger er i gang med et større forskningsprojekt under overskriften 'Fornuftens grænseflader'. I projektet undersøger de, hvordan magi spiller ind i den måde, vi tænker og opfører os på i dagens Danmark. »Uvished - det vi ikke kan kontrollere - er en del af tilværelsen.

Men når vi gribes af uvished, forsøger vi at kontrollere den ved at udfylde det tomrum, som den skaber. Det gør vi blandt andet med magiske forestillinger og handlinger, som vi faktisk ikke ved om virker,« siger Vibeke Steffen. Som eksempel nævner hun lægen, der ordinerer en kræftsyg mand kemoterapi.

»En læge kan give en mand kemoterapi mod kræft, men aldrig helt vide, om manden nu er en af de få procent af patienterne, som behandlingen virker på. Men lægen prøver sig frem ud fra et håb om, at behandlingen virker. På den måde udfylder han uvishedens tomrum med håb, og det er magi,« siger Vibeke Steffen.

Blindhed for egen magi

I Danmark har vi måske svært ved at se, at lægens behandling med kemoterapi skulle være naiv på samme måde som den afrikanske healers ritualer. Men ifølge Vibeke Steffen skyldes det, at vi er så vandt til at godtage, at man behandler kræft med kemoterapi, at vi slet ikke sætter spørgsmålstegn ved det. I Afrika sætter man på samme måde heller ikke spørgsmålstegn ved, om healeren overhovedet har kontakt med ånderne. Afrikanerne er nemlig vandt til at godtage, at det er ved åndernes hjælp, man får det bedre, når man er syg. De ville muligvis omvendt undre sig over, at vi i Danmark tror fuldt og fast på kemoterapi, når det kun virker i et ud af fire tilfælde. »Vi har let ved at få øje på magi i andre dele af verden, men vi har sværere ved at se den magi, vi selv benytter os af. For os, i vores del af verden, er magi de ideer og ritualer, som vi ikke synes er fornuftige i forhold til den måde, vi tænker på her,« siger Vibeke Steffen.

Se hverdagen med fremmede øjne

Fakta

VIDSTE DU : MAGISK TÆNKNING

Antropologen Bronislaw Malinowski beskrev i midten af 1900-tallet - med afsæt i sit feltarbejde på øgruppen Trobrianderne ved Australien - hvordan folk skaber sammenhæng i deres hverdag ved at ty til såkaldt 'magisk tænkning'.

Når vi mennesker tyr til magisk tænkning, fylder vi de ting vi er usikre på ud med ritualer, som vi dybest set slet ikke med sikkerhed ved om virker.

Hun fortæller, at antropologer normalt forsøger at se hverdagen ude i verden på samme måde, som de fremmede folkeslag, der lever der, gør det. Det har inspireret hende og hendes kolleger til at vende situationen på hovedet. Nu forsøger de at se på den danske hverdag med fremmede øjne.

Og så bliver magien pludselig tydelig i arbejdsgange og tankemønstre, som vi her i landet synes er naturlige. »Ved at forsøge at se på den danske hverdag med fremmede øjne, har vi fundet ud af, at selv det vi her i vores del af verden betragter som videnskabeligt og ultra-fornuftigt, indeholder magisk tænkning, som er kulturelt bestemt,« siger Vibeke Steffen.

Evaluering er magi

Det er ikke kun indenfor sundhedsvæsnet, hun og kollegerne ser, at vi i Danmark benytter os af magi til at håndtere de ting, vi ikke kan kontrollere. For eksempel mener hun, at den evalueringsbølge, som i de seneste år er skyllet ind over landet, i høj grad også indeholder magisk tænkning. »I øjeblikket bliver alt i den offentlige sektor evalueret.

Men ved vi faktisk, om alle evalueringerne fører til forbedringer af det, vi foretager os? Bliver min undervisning på universitetet for eksempel bedre af, at den bliver evalueret? Det ved vi faktisk ikke,« sige Vibeke Steffen. Hun mener, at evaluering derfor indeholder et element af magi.

Når vi evaluerer, laver vi nemlig et ritual, for at forsøge at håndtere vores usikkerhed omkring hvorvidt tingene fungerer ordentligt. Ritualet er fast defineret på forhånd, men vi ved dybest set slet ikke, om det virker.

»Vi har en ide om, at bare vi evaluerer, er der en virkning, også selvom vi faktisk ikke ved, om der er det. Og på samme måde er det med magi. Man foretager sig noget, uden helt at vide om det virker. Men man gør det alligevel, fordi man tænker, at der er en chance for, at det virker. Og man tænker, at det da i hvert fald ikke skader at prøve,« siger Vibeke Steffen.

Magi er gamblingens gode ven

Sandsynligheden for at kuglen lander på rød i et spil roulette er den samme, ligemeget om den er landt på sort hundrede gange i træk forinden. Når vi alligevel tror noget andet, praktiserer vi magisk tænkning. (Foto: Colourbox)

Også mange andre steder i dagens Danmark ser man magien tage over, når usikkerheden melder sig. Et eksempel de fleste nok vil kende fra deres egen hverdag, er den magiske tænkning, man tyr til, når man gambler.

Vi benytter os for eksempel af magisk tænkning, når vi forsøger at håndtere den usikkerhed, som opstår, når vi spiller pengespil. Det kan være, at man bruger de samme lykketal, hver gang man spiller Lotto. Eller det kan være, at man forsøger at regne et spils udfald ud, også selvom man reelt ikke kan det.

»Ved kasinoroulettern forsøger folk at regne ud, om kuglen vil havne på sort eller rød. Og når den er havnet på sort ti gange i træk, er der mange som tænker, at nu må det være tid til, at den lander på rød. Derfor spiller de så på rød. Men det er noget, de selv finder på. Ud fra en sandsynlighedsberegning er chancen for, at kuglen ender på sort, nemlig lige stor hver gang rouletten bliver sat i gang,« siger Vibeke Steffen.

Ritualisering af menneskets fortvivlelse

Et andet eksempel fra det igangværende forskningsprojekt om magi bliver undersøgt af en kollega. Han undersøger, hvordan behandling af narkotikamisbrugere indeholder magisk tænkning.

Handlingsplaner for, hvordan narkomaner skal komme ud af deres misbrug, bliver lagt, fordi socialarbejderne er usikre på hvordan - og om - det kan lade sig gøre at afvænne deres klienter. Planerne viser sig imidlertid sjældent at virke. Men socialarbejderne laver dem alligevel, fordi de så i det mindste gør noget. Og de håber, at planerne trods alt gør gavn.

»I virkeligheden kan handlingsplaner for narkomaner ses som magiske ritualer. Socialarbejderne håber på, at planernes faste rammer for behandling betyder, at narkomanerne får det bedre. Også selvom de ikke virker,« siger Vibeke Steffen og opsumerer antropologiens syn på magi med et citat fra den berømte antropolog Bronislaw Malinowski: »Magiens funktion er at ritualisere menneskets optimisme, at styrke dets tillid til at håbet vil sejre over frygten.« Mennesker forsøger at virkeliggøre deres optimistiske ønsker via ritualer, og det er den manøvre, som antropologien kalder for 'magi'. Alle mennsker bruger magi, om det så er healeren i Afrika, som taler med forfædrenes ånder, eller os i Danmark, som rituelt evaluerer, om alt er, som det skal være.

Om projektet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.