250.
Eller 10 i gennemsnit om året.
Det er antallet af personer, der blev dræbt ved kvælning fra 1992 til 2016 i Danmark.
Går man lidt ned i tallene kan man for eksempel se, at de fleste blev kvalt i hjemmet. Men særligt ét tal stikker ud: To tredjedele af drabsofrene er kvinder, og omtrent halvdelen af kvinderne blev slået ihjel af deres mandlige partner.
Det afslører et studie, der har kortlagt alle drab i Danmark mellem 1992 og 2016, hvor drabsmetoden var kvælning. I studiet har forskerne udelukkende set på den retsmedicinske del og dykker ikke ned i motivet bag drabene.
Tallene kommer ikke bag på Asser Hedegård Thomsen, der er retsmediciner ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet og står bag kortlægningen. Fra tidligere litteratur og andre lande ved man, at den fysiologiske forskel mellem mænd og kvinder har meget at sige.
»Den mest oplagte forklaring er – og det ved man også fra andre lande – at man skal være fysisk overlegen for at kvæle en anden person,« forklarer Asser Hedegård Thomsen.
»Det er modsat af alle andre drabsmetoder, som skud, stump vold og skarp vold, hvor to tredjedele af alle drabsofre er mænd,« fortsætter Asser Hedegård Thomsen.
Retsmediciner og vicestatsobducent Peter Juels Thiis Knudsen er enig i den udlægning.
»Når det kommer til kvælningssdrab, så ved vi, at det kræver en fysisk overlegenhed at kværke et andet menneske, så derfor kommer tallet ikke bag på mig,« siger Peter Juels Thiis Knudsen, der er tilknyttet Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet og ikke har været en del af studiet.
Drab i familien, og specifikt partnerdrab på kvinder, er den mest almindelige type drab i Danmark. Samme tendens ser forskerne hér, hvor der er mange partnerdrab ved kvælning.
Studiet er en del af et større projekt, hvor forskerne har sat 25 års mord under lup og har gennemtrawlet 1.417 drab i Danmark begået fra 1992-2016.
I tidligere studier har Asser Hedegård Thomsen kortlagt, hvordan flest danskere bliver myrdet, og han har ligeledes gransket 25 års danske skuddrab ned til mindste detalje.
Nu er turen så kommet til kvælningsdrab, der – ligesom andre former for drab – er faldet i antal over årene. Kvælning er den fjerdemest brugte drabsmetode efter skarp vold (folk, der er slået ihjel med kniv), skud og stump vold.
Ifølge Peter Juel Thiis Knudsen er det sjældent, at man planlægger at kvæle et andet menneske.
»Flere kvælningsdrab sker i affekt. Her er det, som det også står i studiet, at hænderne er det nærmeste våben, man har, og så ser man drab ved kværkning,« vurderer Peter Juel Thiis Knudsen.
Et politisk flertal vil have sat gang i en handleplan for kvindedrab, hvilket du kan læse mere om i faktaboksen.
\ Politisk handleplan for partnerdrab
Ifølge statistikkerne sker der i Danmark mellem 12 og 15 kvindedrab om året, og et politisk flertal vil nu have igangsat en national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder.
På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet en artikel om otte faser, drabsmænd gennemgår, før de myrder deres partner eller eks-partner.
Bag studiet står lektor i kriminologi ved University of Gloucestershire, Jane Monckton Smith. Hun har identificeret et meget klart handlingsmønster i otte trin, som typisk går forud for mænds drab på kvinder, som de har haft et intimt forhold til.
Én ting er, at tallene er relevante at kende til, hvis man vil gøre noget for at forebygge partnerdrab, uddyber Asser Hedegård Thomsen.
Men selve studiet henvender sig faktisk mest til retsmedicinere. Man kan forestille sig, forklarer Asser Hedegård Thomsen, at der kommer en sag, hvor det skal afgøres, om dødsårsagen er kvælning.
Her trækker man som retsmediciner på sin erfaring og vil blandt andet kigge efter punktformede blødninger – for eksempel blodsprængninger i øjet – som kan afsløre, om en person er blevet dræbt ved kvælning, eller om der er flere brud på strubeskelettet.
»I retten kan jeg godt blive spurgt om de her ting, hvis der er en kvælningssag. Der har jeg så et mere faktuelt grundlag at stå på end bare min erfaring. Så med studiet får vi mere evidens for tingene, og det må da være betryggende for folk,« siger Asser Hedegård Thomsen.
Peter Juels Thiis Knudsen kalder studiet en god bekræftelse af meget af det, man som retsmediciner i forvejen ved om kvælningsdrab.
»Det er rigtig fint at få sat tal på noget af det, som vi går og arbejder med til hverdag,« lyder det fra den garvede retsmediciner, som har mere end 29 års erfaring i faget.
Hvordan ser man, om en person er blevet kvalt?
Dykker man yderligere ned i tallene, finder forskerne, at det særligt er to former for kvælning – eller strangulation – der går igen:
- Manuel strangulation – også kaldet kværkning. Det er vold mod halsen, hvor der bruges hænder, arme eller ben. Ved kværkning er det ikke så meget dét, at der bliver lukket for luftvejene – det er mere, at der bliver klemt på nogle pulsårer på halsen, så hjernen ikke får tilført blod.
- Omsnøring – hvor ledninger eller bælter bruges.
I alt blev 204 af de 250 kvælningsdrab begået med én af de to former for strangulation, altså enten kværkning eller omsnøring. Det resterende antal kvælningsdrab har enten været ved, at offeret er blevet kvalt ved at blive druknet, eller – i meget få tilfælde – hænging.
Men hvordan ved en retsmediciner overhovedet, om der er tale om et kvælningsdrab?
Her kigger forskerne, som en del af obduktionen, på den udvendige del af kroppen. For eksempel om den dræbte har mærker på halsen eller punktformede blødninger, der typisk opstår når der er tale om drab ved kværkning.
»Når der bliver klemt på halsen, kan det være, at der bliver klemt på en måde, så der stadig kan komme blod op til hovedet via pulsårerne, men det kan ikke komme derfra igen. Så kommer blodet til at stå i kø, kan man sige, og man bliver blå i hovedet,« forklarer Asser Hedegård Thomsen.
»Lidt ligesom på en motorvej, når der er kø, så begynder blodet at søge ud af biveje, og der kan springe små kar, og der begynder at komme blødninger,« fortsætter han.
Studiet bekræfter, at mærker på halsen eller punktformede blødninger vil være til stede i langt de fleste af de tilfælde, hvor en person er blevet kværket.
\ Læs mere
Ældre får brud på strubeskelet
\ En del af et større projekt
Fra 1992 til 2016 blev der begået 1.417 drab i Danmark – 250 blev begået ved kvælning.
Asser Hedegård Thomsen kender detaljerne omkring drabene, fordi vi i Danmark skal obducere alle drabsofre, hvorefter retsmedicineren skal redegøre for dødsårsag, snitsår, blå mærker og lignende.
Gerningsmandens køn var kendt i 237 – 94,8 procent – af de 250 kvælningsdrab. I 88 procent af kvælvningsdrabene var gerningsmanden en mand, hvilket svarer til 209 af tilfældene. Generelt er det helt overvejende mænd, der begår drab. Faktisk er ni ud af ti drabsmænd, mænd.
I studiet undersøger Asser Hedegård Thomsen og hans kolleger dog ikke, hvad det skyldes, men forholder sig til tallene.
Udfordringen er, at de punktformede blødninger også kan vise sig ved andre dødsfald. Derfor bliver retsmedicinerne nødt til at have andre ting at falde tilbage på.
Er der ikke tydelige udvendige tegn, er det også muligt kigge efter, om folk har indre blødninger i muskulaturen, når der laves en obduktion.
Det kan være blødning i halsmuskulaturen eller det kan være brud på strubeskelettet.
Studiet viser for eksempel, at brud på strubeskelettet afhænger meget af alderen.
»Skjoldbrusken er blød, når man er helt ung. Så afhængig af alderen kan man se på dem, der er dræbt ved kværkning og omsnøring og så kigge på, hvor stor en procentdel af dem, der har brud på strubeskelletet et sted,« forklarer Asser Hedegård Thomsen.
»Børn har det nærmest aldrig, så i starten af voksenlivet og i alderen fra 18-24 begynder man at se brud på strubeskellettet. Når man er over 25, er det over tre fjerdedele, der har det. Derfor vil man ikke forvente et brud hos børn og unge, og det er nærmest uanset, hvor hårdt der er klemt.«
»Men står man for eksempel med en 80-årig, så kan man med nogenlunde sikkerhed sige, at de nok havde haft nogle brud, hvis de virkelig var blevet kværket. Derfor er det rigtig vigtigt, vi har noget data på det,« siger Asser Hedegård Thomsen.
\ Læs mere
Lumsk at obducere
Kvælning er generelt mere lumsk at fastslå som dødsårsag end ved andre mord, forklarer Asser Hedegård Thomsen.
»Ved kvælning skal man sikre sig, at der ikke er konkurrerende dødsårsager,« tilføjer Asser Hedegård Thomsen.
Måske har drabsmanden forsøgt at kvæle sit offer først, men er endt med at dræbe offeret med en kniv.
»Dét, der er helt specielt ved kvælning i forhold til de andre drabsmetoder, er, at de fund, der er ved kvælning, altså blå mærker på halsen, punktformede blødninger og brud af strubeskeletet, ikke nødvendigvis er dødelige i sig selv.«
Netop derfor er det så vigtigt at have konkret data på, hvad der kendetegner et kvælnignsdrab. For Asser Hedegård Thomsen har det blandt andet være spændende – ud fra et retsmedicinsk synspunkt – at få en opgørelse over aldre sat i forhold til brud på strubeskelettet.
»Det mindes jeg ikke, jeg har set før, og det er dét, at jeg som retsmediciner synes er rigtig interessant.«
Asser Hedegård Thomsen arbejder på at kortlægge flere facetter i historien om danske drab fra 1992 til 2016. Han har således videnskabelige artikler på vej, der fokuserer på andre former for drab, og det glæder Peter Juels Thiis Knudsen.
»Jeg ser frem til at læse det næste studie,« lyder det forventningsfuldt fra den garvede retsmediciner.
