Madlavning i oldtidens Syrien kunne være et avanceret foretagende, viser nogle 4.500 år gamle madrester.
Indbyggere i oldtidsbyen Hama, der nævnes flere gange i Det Gamle Testamente, kunne finde på at bruge mange forskellige ingredienser fra både nær og fjern.
De gjorde endda brug af forskellige typer af gryder afhængigt af hvad for noget mad, der skulle laves.
Det viser et nyt studie udgivet i Journal of Archaelogical Science.
≫Det er første gang, vi kan pege på, hvad der var i gryderne fra bronzealderbyen, og det er tydeligt, at man har gået op i madlavningen og hentet råvarer fra mange forskellige steder,≪ siger Mette Marie Hald, der er seniorforsker og hovedforfatter på det nye studie, i en pressemeddelelse fra Nationalmuseet.
De analyserede madrester stammer fra gamle udgravninger af oldtidsbyen Hama, som danske arkæologer foretog i 1931-1938.
De nye analyser af madresterne viser, at planteresterne derfra består primært af byg og hvede, men også linser, oliven og vindruer, og at dyreknoglerne stammer fra får, geder, svin og gazelle.
Fedtsyrer fra maden tyder på, at der kom både mælk og andre planter i gryderne, og at nogle retter har været krydret med harpiks.
Derudover ser det ud til, at oldtidskokkene, meget lig nutidens kokke, ikke blot rakte ud efter den nærmeste gryde, men havde flere forskellige slags, der blev anvendt til forskellige retter.
De lokalt fremstillede lergryder var fremstillet af ler blandet med kalkholdig sten, hvorimod en anden type gryde blev importeret fra steppeområderne længere østpå og var fremstillet af ler blandet med basalt.
Basalt er en vulkansk stenart, og den gjorde de importerede gryder i stand til at holde til højere temperaturer end de lokalt fremstillede, som en slags oldtidens støbejernsgryde.
≫De forskellige typer gryder vidner om, at man i bronzealderens Hama har truffet aktive valg om, hvordan man ville tilberede forskellige retter, og derfor også anskaffet lerkar med særlige egenskaber til madlavning,≪ siger Mette Marie Hald.
