Ny matematisk model kan udpege voldtægtsforbrydere

I kriminalsager, hvor politiet har DNA fra gerningsmanden i form af eksempelvis spyt, fingeraftryk, hud eller lignende, er DNA-analyser et ekstremt værdifuldt værktøj til at koble en gerningsmand til et gerningssted.

Ved eksempelvis voldtægtssager bliver tingene dog mere komplicerede, fordi gerningsmandens DNA bliver mixet med DNA fra offeret.

I disse sager er det svært at finde ud af, hvilket DNA der stammer fra hvem, og derfor er det også svært at identificere en gerningsmand.

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og University of Melbourne i Australien udviklet en matematisk model, som gør det lettere for domstolene at finde ud af, hvor meget vægt de kan tillægge DNA-materiale i retssager.

»Vi kan med denne nye metode hjælpe retten til at indsnævre antallet af mulige gerningsmænd fra flere hundredtusinder til højst sandsynligt at være under 50,« forklarer Mikkel Meyer Andersen, der er lektor ved Institut for Matematik ved Aalborg Universitet.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS Genetics.

Y-kromosom kan finde gerningsmand i voldtægtsager

Den nye model bygger på, at der findes én meget betydelig forskel på offer og gerningsmand i de fleste voldtægtssager, og det er, at manden har et Y-kromosom (se boksen herunder), hvilket kvinden ikke har.

Denne betydelige forskel kan domstolene bruge til at afgøre eksempelvis voldtægtssager, men det har været uklart, hvor meget vægt de har kunnet lægge i et match mellem en mistænkt og Y-kromosom-DNA fra et gerningssted. Indtil nu.

\ Læs mere

Forsker: DNA-register kunne fælde serieforbryder

»Vægtningen af Y-kromosomet i denne type sager afhænger af sandsynligheden for, at to mænd har samme Y-kromosomprofil, og det er denne vægtning, som vi nu har beregnet,« fortæller Mikkel Meyer Andersen.

Kan også afgøre faderskabssager

Det nye forskningsresultat kan blive anvendeligt i en lang række sager.

Det vurderer Niels Morling, der er professor ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet og en af Danmarks førende eksperter på området, men ikke har deltaget i det nye forskningsarbejde.

Fra Kina skriver han i en mail til Videnskab.dk:

»Den nye statistiske metode til vurdering af Y-kromosom-DNA er et værdifuldt nyt værktøj til vurdering af den bevismæssige vægt i faderskabs-, familiesammenførings- og straffesager.«

Indsnævrer feltet af gerningsmænd til under 50 i verden

I forskningen har Mikkel Meyer Andersen og kollegaen David Balding fundet ud af, at for langt de fleste Y-kromosomprofiler vil under 50 mænd i verden have profiler, der er ens, og ofte vil tallet være langt mindre.

Tallet er sandsynligvis endnu mindre, hvis man kun kigger i lokalområdet omkring et gerningssted.

\ Læs mere

Prutter og bøvser kan blive fremtidens beviser i retssalen

Finder politiet et match mellem DNA på et gerningssted og DNA fra en potentiel gerningsmand, kan de altså nu finde ud af, hvor mange andre mænd der sandsynligvis også vil have matchende Y-profil.

Kun mænd i samme familie har ens Y-kromosomer

Samtidig viser det nye studie også, at mænd, der er tæt beslægtede, oftere har ens y-kromosomer end mænd, der ikke er tæt beslægtede.

Faktisk er det ifølge Mikkel Meyer Andersen usandsynligt, at mænd, der er langt fra hinanden slægtsmæssigt, vil have matchende Y-profil.

Det vil sige, at hvis politiet finder et match mellem en mand og en Y-kromosom-DNA-profil på gerningsstedet og senere finder ud af, at manden ikke kan have begået forbrydelsen, er sandsynligheden stor for, at gerningsmanden skal findes i den nærmeste familie.

»Men det betyder ikke nødvendigvis, at mændene kender hinanden. De kan være grandfætre eller længere ude og dermed så langt fra hinanden, at de ikke ved, at de er i familie,« siger Mikkel Meyer Andersen.

Forskeren slår desuden fast, at de ikke kan sige noget om sandsynligheden for, at en mand er gerningsmanden, men at de udelukkende kan sige noget om, hvor mange mænd man kan forvente at have samme DNA-profil som den, der er fundet på gerningsstedet.

»Så er det op til domstolene at afgøre, om beviserne fra DNA sammen med øvrige beviser skal føre til domsfældelse eller frifindelse,« siger Mikkel Meyer Andersen

Kan blive brugt af domstole med det samme

Mikkel Meyer Andersen håber, at forskningsresultatet hurtigt kan blive brugt i retssager af enten forsvarere eller anklagere.

\ Læs mere

Forsker fælder dom over DNA-beviset

Y-kromosom-analyser er ikke lige så stærke som andre typer DNA-analyser, men det kan være med til at afgøre sager, hvor det er det eneste genetiske materiale, som domstolene har til rådighed.

»Man har stået med det her materiale før, men vi har ikke før nu kunnet sige, om 10.000 mænd har den samme Y-kromosom-profil eller 10,« siger Mikkel Meyer Andersen.

»Vores forskning snævrer feltet meget ind og placerer potentielle gerningsmænd i en sandsynlig samme slægt. Samtidig kan man udelukke en mulig gerningsmand, hvis hans Y-kromosom-profil ikke matcher profilen fra gerningsstedet.«

Vil kunne adskille DNA fra flere mænd

Mikkel Meyer Andersen fortsætter med at arbejde på at udvikle metoden, så man bedre kan udnytte Y-kromosom-analyser i retssager.

Blandt andet vil han gerne finde ud af, hvordan man kan bruge Y-kromosom-analyser af tætte slægtninge til at finde frem til en gerningsmand.

Det kan eksempelvis være, at man har DNA-analyser til rådighed fra både en mistænkt og hans far.

Hvis faren ikke matcher den mistænkte (hans søn), er der sket en mutation i DNA’et, og det kan måske være med til at styrke den bevismæssige vægt, da det peger på, at det er usandsynligt at en anden mand i samme slægt har begået forbrydelsen.

\ Læs mere

Retsmedicinerens arbejde er meget langt fra CSI

Derudiver vil forskerne også gerne kunne finde ud af, hvad de gør i situationer, hvor DNA fra flere mænd er blandet sammen.

»Det kan eksempelvis være gældende ved gruppevoldtægter, eller hvor gerningsmandens DNA er blevet blandet med kvindens kærestes. Her mangler vi forsat nogle pålidelige statistiske analyser til at evaluere den bevismæssig vægt,« siger Mikkel Meyer Andersen.