De forsvandt pludseligt efter at have levet i Grønland i fem hundrede år. Spørgsmålet om nordboernes bratte exit fra Grønland har optaget historikerne, siden Hans Egede som den første i 1721 kastede et blik på ruinerne i Østerbygden. Hvordan indrettede de sig? Og hvorfor forlod de til sidst deres gårde og forsvandt fra området for altid?
De første nordboer
De seneste tre somre har et hold arkæologer fra Nationalmuseet gennemført nye rekognosceringer og udgravninger i det myteomspændte område. Denne gang i Vatnahverfi, ikke langt fra Erik den Rødes gamle boplads Brattahlid i Østerbygden.
Ifølge Landnámabók var det blandt andet i Vatnahverfi, at de første nordboer slog sig ned tilbage i 900-tallet. Og århundreders udgravninger har vist, at området var intenst udnyttet og tæt bebygget.
Samler trådene
»Mange års forskning har ganske vist givet os rimelig god indsigt i deres gøren og laden, men vi vil meget gerne blive klogere på, hvordan de udnyttede naturen, hvordan de påvirkede lokalområderne, samt selvfølgelig hvordan de reagerede på de klimaforandringer, der indtraf umiddelbart forud for deres forsvinden. Selvom vi er kommet tættere på en forklaring på, hvorfor de udvandrede, kan vi stadig komme det nærmere, fortæller seniorforsker Jette Arneborg, der står i spidsen for museets Vatnahverfiprojekt.
Et projekt, som indgår i konsortiet Human Ecodynamics in the Norse North Atlantic, der rummer en lang række arkæologiske projekter på tværs af Nordatlanten.
Maden er interessant
Det er især forne tiders bebyggelser samt folde og græsningsarealer, der har arkæologernes opmærksomhed i disse år. Resterne af ikke færre end 94 gårde ligger spredt i området, og de er netop blevet registreret og gransket på ny.
Desuden er der blevet indsamlet skeletter, som har ligget begravet på nordboernes kirkegårde. Og så sent som sidste sommer har arkæologerne gravet i køkkenmøddingerne for at få et klarere billede af nordboernes husholdning og subsistensvilkår.
»Vi har allerede fået lavet nogle knogleanalyser, der kan fortælle os hvilken kost, der har været mest almindelig. De fortæller indirekte noget om, hvordan økonomien har været. Lige i øjeblikket venter vi på datering af materiale fra sidste sommers udgravninger, som meget gerne skulle vise, hvad folk har spist hvornår,« siger Jette Arneborg
»Selvom vi er kommet tættere på en forklaring på, hvorfor de udvandrede, kan vi stadig komme det nærmere« - Jette Arneborg
De rige spise kød »Billedet tegner til, at landbruget var i højsædet i begyndelsen af perioden. Som tiden gik, blev de mere og mere afhængige af den marine kost, hvilket interessant nok skete i takt med, at der dukkede flere sæler op på grund af forandringer i klimaet. Der er dog et mønster i, at de rige på de store gårde havde kvæg, mens de fattige ikke havde. Så man har næppe frivilligt droppet kødet til fordel for sæl og fisk,« siger hun.
\ Fakta
OMRÅDET
Vatnahverfi, der på islandsk betyder 'landet med de mange hundrede elve', ligger mellem de to dybe fjorde Igaliku Fjord og Lichtenau Fjord.
Billedet herover viser det centrale Vatnahverfi. De røde områder er markeringer af norrøne ruiner.
Kuperet terræn og god vegetation gennemskåret af søer og elve karakteriserer landskabet, der siden 1915 er blevet benyttet af moderne fåreavlere. Og måske ikke overraskende ligger fåreholdergårdene i dag på steder, hvor man også fandt dem i Middelalderen.
Foto: Christian Koch Madsen
De mange nye naturvidenskabelige analysemetoder har gjort arkæologerne mere fortrøstningsfulde end nogensinde, når de stikker spaden i jorden.
Eksempelvis forventes analyser af humant skeletmateriale at give et klarere billede af kronologien i befolkningens levevilkår, herunder hvordan de tilpassede dig sig de klimatiske og landskabsmæssige forandringer over tid. Og analyser har allerede godtgjort, at der sker et fald i levealder og gennemsnitshøjde i løbet af det halve årtusinde, bosættelsen varer. Indsamlede knogler fra kirkegårde har desuden gjort det muligt at give et bud på, hvor mange mennesker, der levede i Vest- og Østerbygden i perioden fra cirka 900 til 1400.
»Der har måske boet maksimum 3.000 mennesker i hele området. Og vel omkring 12-15 mennesker på en gård, hvilket er lige på grænsen af, hvad en kultur kan bære for at kunne opretholdes. Alle gårdene har heller ikke været beboet samtidig, så vi interesserer os for, hvornår de har været brugt til hvad. Formentlig har folk været temmelig mobile og har benyttet flere gårde samtidig,« fortæller studerende i forhistorisk arkæologi Christian Koch Madsen, der har arbejdet med Vatnahverfi siden 2005 og især interesserer sig for fåre- og gedehold.
Inde-får og ude-geder
Hvilke dyr, der har gået i foldene, sladrer køkkenmøddingerne om: Nemlig får, geder, køer og heste. Ja sågar svin i starten af perioden:
»Eksempelvis har tandslid på henholdsvis får og geder vist, at man formentlig ikke har holdt dem på sammen måde. Fårene har om vinteren været i stald, mens gederne formentlig rendte ude i fjeldene, siger Christian Koch Madsen.
»De fleste dyr er enten døde som meget unge eller gamle, hvilket tyder på, at de overvejende er blevet brugt i såkaldt sekundær produktion, det vil sige til at levere uld og mælk til smør og ost. Andre dyr blev slagtet for deres kød efter behov,« siger han.
Barskt klima og mindre handel Men er Vatnahverfi-projektet så kommet nærmere en forklaring på, hvorfor nordboerne udvandrede?
»Vi mener, at forklaringen skal søges i en kombination af klima og samfundsmæssige forandringer i verden omkring. Handel med Europa var helt afgørende for, at nordboerne kunne opretholde en tilværelse i det arktiske, så da den ebbede ud som følge af den stadigt mere begrænsede besejling til området i 1400-tallet, blev det begyndelsen til enden. Også det barskere klima var med til at gøre livet på de nordlige breddegrader så surt, at man søgte tilbage til Europa,« siger Jette Arneborg.
Artiklen er lavet i samarbejde med Dansk Polarcenter
