I en ny ph.d.-afhandling fra Lunds Universitet har forsker Katarina Velickovic undersøgt den såkaldte ‘psykologisk resiliens’, som på hverdagssprog er vores evne til at møde problemer og strabadser i livet.
Denne evne er til en vis grad noget, vi arver gennem vores personlighed, men den kan også påvirkes, siger psykologer.
Med god opbakning i miljøet kan vi bygge os selv op til at modstå mere modgang.
Testede brystkræftpatienter
Mange af os vil få en kræftdiagnose i løbet af vores levetid, og mange vil opleve både psykiske og somatiske senfølger i månederne og årene efter behandlingen.
En række studier har imidlertid vist, at optimisme har en beskyttende effekt for kræftpatienter, både psykisk og fysisk.
Katarina Velickovic har brugt et værktøj til at måle psykologisk modstandsdygtighed hos 780 brystkræftpatienter i Sverige. De blev først testet lige efter, at de havde fået at vide, at de havde kræft og så igen efter behandlingen.
Forskeren fandt ud af, at patienterne med stærk mental modstandsdygtighed havde et godt psykisk helbred gennem hele behandlingsforløbet. De patienter, der målte lav modstandsdygtighed, klarede sig til gengæld generelt dårligere.
Tre vigtige faktorer
Det var især tre faktorer, der viste sig at være særligt vigtige for at bevare et godt mentalt helbred gennem sygdom og behandling:
- Om patienten oplevede at have indflydelse på egen behandling
- Støtte fra venner og mennesker i miljøet
- Hvilke tanker, patienten gjorde sig om brystkræft
De patienter, der scorede højt på psykologisk resiliens, havde evnen til at se kræften som et afsluttet kapitel i deres liv. Efter operationen tænkte de på kræften som noget, der var væk – ikke noget, der stadig lå og truede.
Eksistentiel krise for en del patienter
Silje Endresen Reme er professor ved Institut for Psykologi på Universitetet i Oslo. Hun leder et studie om psykologiske senfølger blandt norske brystkræftpatienter, hvis resultater endnu ikke er offentliggjort.
Hun fortæller, at deres oplevelser er de samme, som den svenske forskning beskriver – nemlig at det er meget forskelligt, hvordan patienterne psykisk håndterer en brystkræftdiagnose.
Selvom der er tale om en kræftsygdom, der i dag har en høj overlevelsesrate, oplever mange patienter det som en eksistentiel krise:
»For andre er det her en lille bagatel i livet; noget de bare skal igennem,« som Silje Endresen Reme formulerer det.
Brug af hypnose
Netop dette studie forsøgte at styrke patienternes psykologiske modstandsdygtighed før operation.
»Vi har en hypotese om, at det, patienten har med til operationen, bestemmer prognosen. Har du meget angst og stress og står i en svær situation i livet uden megen social støtte, kan det påvirke resultatet af operationen og vejen frem.«
Forskerne opdelte tilfældigt 200 kvinder i to grupper.
- Én gruppe fik hypnose i 20 minutter før operationen og en digital opfølgning efterfølgende
- Den anden gruppe, kontrolgruppen, modtog en lydfil med mindfulness for at berolige dem inden operationen
Forskerne ønskede at reducere stress, bekymringer og angst hos patienterne, men de vil også gerne styrke patienternes forventning om at mestre det, de går igennem.
Brystkræftpatienter kæmper meget med smerter og træthed, og det er derfor, at netop denne gruppe blev udvalgt.
Ikke hokus pokus
Mange forbinder sikkert hypnose med noget mystisk og alternativt, men hypnose bruges faktisk i dag i moderne medicin.
»Det handler ikke om at miste kontrollen eller ikke at kunne huske noget bagefter. Man er i kontrol hele tiden under hypnose, men man kan komme ind i en meget fokuseret tilstand, hvor kroppen er fuldstændig afslappet. Så bliver hjernen særligt modtagelig for budskaber,« forklarer Silje Endresen Reme.
\ Læs også
Det er veldokumenteret gennem forskning, at hypnose før en operation kan mindske smerter, siger hun.
»Vi forsøger også at påvirke psykologisk resiliens. Hvis man lader hjernen vide, at alt vil gå godt under operationen, kan det blive en slags ‘modgift’ mod katastrofetankerne.«
Lovende resultater
Forskerne vil undersøge, om behandlingen har effekt på jobfunktion, behovet for medicin, og om den påvirker biomarkører for stress.
Resultaterne er endnu ikke offentliggjort, men Silje Endresen Reme kan afsløre, at de ser lovende ud. Behandlingen kan nemlig ifølge hende have betydning for, hvordan det går patienten efter operationen.
Det er første gang, der er forsket i brugen af hypnose i forbindelse med operation i Norge.
Flere studier fra andre lande har vist omend rigtig god effekt af hypnose på brystkræft, og at mange patienter har gavn af det. Efter operationen havde kvinderne markant færre smerter, udmattelse og kvalme, fortæller Silje Endresen Reme.
Påvirker også overlevelse
Psykologisk resiliens, påpeger Silje Endresen Reme, er en evne, som vi til en vis grad arver gennem vores personlighed:
»Vi ved, at optimisme er en stabil struktur i den menneskelige personlighed, som i høj grad er genetisk.«
Men det kan også påvirkes, siger hun.
»Jeg har forskerkolleger i Holland, som har givet deltagerne i studier konkrete opgaver, hvor de er blevet bedt om at genkalde gode minder. Det viser sig at gøre dem mere optimistisk orienterede end dem, der får mere neutrale opgaver. Optimismen havde også en direkte smertelindrende effekt, når deltagerne blev udsat for smertefulde stimuli.«
Et stort studie viser, at optimisme forudsiger længere overlevelse generelt, siger Silje Endresen Reme. Her er derfor en vis grad af indflydelse og forandringsmuligheder, som hun mener er vigtigt at gøre brug af i kræftbehandlingen.
»Den stærke sammenhæng mellem det psykiske og det fysiske er underkommunikeret,« slår hun fast.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
\ Kilder
- Katarina Velickovics profil (Lunds Universitet, Sverige)
- Silje Endresen Remes profil (Universitetet i Oslo, Norge)
- “Recovery from Breast Cancer: Investigating the role of resilience in breast cancer survivorship”, ph.d.-afhandling ved Lunds Universitet (2022)