Helliger målet altid midlet?
Må man eksempelvis godt blive ved med at bruge data fra patienter til at lave forskning og forhåbentlig skabe bedre behandlinger – uden direkte at informere patienterne om, at man bruger deres data?
Det er spørgsmålet i en igangværende debat, kickstartet af en kortlægning, som DR har lavet.
I flere artikler beskriver de, hvordan de danske regioner lader forskere få adgang til patienters sygdomshistorik uden direkte at informere patienterne om det.
Vores danske patientjournaler bruges altså, uden at der skal indhentes samtykke i projekter, der blandt andet handler om at forbedre behandling mod diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og psykiatriske lidelser.
Data bruges til bedre behandling i psykiatrien
Et eksempel på et projekt, der arbejder med data fra flere millioner danske patienter uden direkte at informere dem, er det såkaldte 'Precision Psychiatry Initiative'.
Det ledes af professor Michael Eriksen Benros fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri og går ud på at få ny viden om årsager og konsekvenser ved psykiatriske lidelser.
Forskerne vil desuden bruge patientdata til at lave en algoritme, der kan bidrage til at forebygge psykiatriske lidelser og hjælpe med at forbedre behandlingsmetoderne.
»Vi vil bruge data fra danskere, der har været i psykiatrisk behandling til for eksempel at blive bedre til at forudsige, hvilke patienter der er i høj risiko for at begå selvmord eller blive genindlagt på psykiatrisk afdeling,« forklarer Michael Eriksen Benros.
Idéen er, at algoritmen skal lære at genkende typiske symptomer hos psykiatriske patienter, der eksempelvis kan have planer om selvmord, og så give lægen besked om, at her er en patient, der boner ud på afgørende parametre.
»På den måde kan vi lære af tidligere patientforløb og bruge data derfra til at tilbyde en bedre behandling til fremtidige patienter,« uddyber Michael Eriksen Benros.
Kritik af tolkning af loven
Det lyder jo umiddelbart positivt. Men projektet er i en artikel hos DR blev kritiseret for ikke at informere patienterne tilstrækkeligt om, at deres data bliver brugt.
Patienterne i Michael Eriksen Benros’ projekt er ellers pseudonymiseret – det vil sige, at man hverken kan se cpr-nummer eller navnet på personerne bag dataen. Denne metode er i øvrigt meget udbredt i registerforskning og klinisk forskning.
\ Hvad er pseudonymisering?
Når patientdata er pseudonymiserede, betyder det, at man ikke kan se navn eller CPR-oplysninger.
Patienterne skelnes fra hinanden med et ID (med eksempelvis tilfældige bogstaver eller tal).
Brugere, der har adgang til pseudonymiserede data, vil ikke (med sine adgangsrettigheder) kunne koble oplysningerne til en fysisk person.
Mulige risici kan ligge i, at udefrakommende hacker sig ind i systemet. Dog er der taget mange sikkerhedsforanstaltninger i pseudonymiseringen, der skal forhindre hackere i at få adgang til data.
Kilde: Datatilsynet.dk
Men metoden er ikke nødvendigvis sikker nok, lyder det fra ph.d-studerende og jurist Majken Harbo fra Aalborg Universitet og Hanne Marie Motzfeldt, der er professor i forvaltningsret og digitalisering ved Københavns Universitet.
De anerkender, at formålet med forskningen er helt legitim og meget anerkendelsesværdig.
Alligevel peger de på følgende problematikker i en artikel på DR:
- Regionhovedstadens valg om ikke at informere patienterne kan tolkes som værende i strid med EU-lovgivningen
- På trods af pseudonymisering er der ingen garantier for, at patient og data ikke i teorien kan kædes sammen.
Nu forholder Michael Eriksen Benros sig til kritikpunkterne af den ellers meget anvendte forskningsmetode i Danmark.
»Det her er standardmetode indenfor registerforskning,« siger han.
Michael Eriksen Benros uddyber, at såkaldt registerforskning i årtier har bygget på det offentliges data, der er blevet analyseret i forskningsprojekter til gavn for danskerne.
»Denne forskning har bidraget både nationalt og internationalt med utallige vigtige videnskabelige fund og bliver ofte fremhævet internationalt og nationalt som en samfundskontrakt, vi bør værne om,« siger han.
Pointen deles af samfundsforsker Martin Vinæs Larsen fra Aarhus Universitet, der i et opslag på LinkedIn er ærgerlig over kritikken i DR's artikel, som han mener risikerer at gamble med »en unik ressource i dansk forskning«.
Regionen mener, at lovgivningen er overholdt
Så hvad er problemet ifølge kilderne hos DR?
I DR’s artikel beskriver Hanne Marie Motzfelt, der er professor i forvaltningsret, at forskning, der ikke informerer patienterne om brugen af deres data i de konkrete forskningsprojekter, kan tolkes som værende i strid med EU-lovgivningen.
»Det er en rettighed, at vi ved, hvordan vores oplysninger bliver brugt, af hvem, til hvad og hvordan,« udtaler hun til DR.
Ifølge EU-loven skal forskere orientere de enkelte borgere om brugen af deres data, hvis det er overskueligt og muligt.
Men her har Region Hovedstaden, der huser projektet om bedre behandling af psykiatriske lidelser, vurderet, at det ville være for omfattende at informere alle borgere.
Regionen understreger, at alle regler er fulgt til punkt og prikke.
\ Der er krav til forskere, der bruger patienters data
Det er Sundhedsdatastyrelsen i Danmark, der står for at sikre, at forskningen lever op til følgende krav, før de må få adgang til patientdata:
- Projektet skal være af væsentlig samfundsmæssig betydning. Det kan f.eks. være, hvis det bidrager til bedre patientbehandling.
- Projektet skal godkendes af en dataansvarlig institution, f.eks. et universitet eller et hospital.
- Projekter med forsøg med lægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen.
- Projekter med brug af biologisk materiale, f.eks. æg, celler og væv, skal godkendes af Videnskabsetisk Komité.
- Projekter med brug af data direkte fra patientjournaler skal have samtykke fra patienten eller have en godkendelse fra relevant myndighed (i denne artikel om brug af patientdata er den relevante myndighed Region Hovedstaden, der har godkendt brugen af data)
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.dk
Michael Eriksen Benros pointerer, at patientdata ligger på lukkede, sikrede servere, der er godkendt af myndighederne.
»Det er regionerne, der står for, at forskningsprojekterne lever op til strenge krav for datasikkerhed,« siger han.
Han bemærker, at det ville kræve en del opmærksomhed fra danskerne, hvis de skulle have besked, hver gang deres data bliver brugt i forskning.
»Jeg vil skyde på, at vi ville modtage omkring 50 beskeder i e-Boks dagligt om forskningsprojekter, vores data er med i,« siger han.
Michael Eriksen Benros mener, at det er vigtigt at debattere, hvordan man bedst oplyser borgerne og de forskningsprojekter, de er med i. Han er desuden enig i, at det er vigtigt at informere om igangværende forskning og ikke kun om færdige resultater.
I den forbindelse fortæller han, at han og forskerholdet faktisk har oplyst løbende om deres forskningsprojekt på sociale medier, hjemmesider og til uafhængige medier - eksempelvis i en artikel på DR fra 2024.
Kan vores oplysninger lækkes?
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, om vores data bliver ’opbevaret’ forsvarligt i de mange forskningsprojekter, såsom det Michael Eriksen Benros leder.
Ifølge juristen Majken Harbo fra Aalborg Universitet er det i teorien muligt at parre de pseudonymiserede data med personerne bag.
Hun er enig i, at pseudonymisering kan beskytte patienterne, men udtrykker i DR’s artikel, at der ikke er nogen garantier, og at der kan være en risiko for, at helbredsoplysningerne kan spores tilbage til de personer, de stammer fra.
Men pseudonymisering er den måde, vi har besluttet i Danmark, der bedst kan beskytte data, fremhæver Michael Eriksen Benros.
»Når data er forsvarligt beskyttet, kan man ikke med rimelige midler identificere enkeltpersoner. Det er ikke noget, man bør frygte som patient, når sikkerheden er overholdt,« siger han.
Der er ingen forskere, der har adgang til navn eller cpr-numre på personerne bag dataen, uddyber Michael Eriksen Benros.
»Det er den samme type beskyttelse, som vores data fra Danmarks Statistik er underlagt. Så vores data er virkelig godt beskyttet - også mod hackerangreb,« siger han.
Flere fordele ved adgang til patientdata
Michael Eriksen Benros fremhæver vigtigheden af at have adgang til patientdata, så vi kan lave den bedst mulige behandling i vores danske sundhedsvæsen.
»Det er utroligt vigtigt, at vi i sundhedssektoren fortsat kan lave de her store registerstudier, hvor vi har så meget data om befolkningen med som muligt. Sådan kommer vi frem til de mest sikre konklusioner, der kan medvirke til at forbedre patientbehandlingen,« siger han.
I mange andre lande er de data, der er tilgængelige, meget færre og af dårligere kvalitet i nationale forskningsdatabaser, uddyber Michael Eriksen Benros.
»Det kan gøre, at man i andre lande får et forkert indtryk af en sygdom, fordi man kun sidder med en enkelt brik i puslespillet. I Danmark udmærker vi os, fordi vi har en så god standardprocedure for vores sygdomsdata, og at forskere sikkert kan få adgang til den, hvis vi har en god grund til det,« forklarer han.
Martin Vinæs fra Aarhus Universitet mener også, at registerforskning er noget, vi danskere bør være meget stolte over.
»Det er vigtigt at minde om, at registerbaseret forskning er en af Danmarks største forskningsfordele. Den bygger på, at forskere kan få adgang til data, som staten alligevel indsamler, under stramme regler og med høj grad af sikkerhed,« skriver han i sit opslag på LinkedIn og tilføjer:
»Det har gjort det muligt at skabe banebrydende resultater inden for medicin, psykiatri, epidemiologi, økonomi og meget andet.«
