Forsker: Ny fødevarecheck kan flytte stemmer - og regeringen har udvalgt modtagerne smart

»Det er stadig alt for dyrt at handle. Og det rammer mest jer danskere, der i forvejen har få penge at gøre godt med.«

Sådan lød det fra statsministeren i hendes nytårstale, hvor hun kort præsenterede regeringens nye tiltag:

En fødevarecheck.

En kontant overførsel til dem, der er hårdest ramt af de høje fødevarepriser, som er steget med 31,2 procent på blot 6 år.

»Blandt andet til jer pensionister, der ikke har store formuer i banken. Jer, som står uden arbejde. Og jer børnefamilier, der ikke har høje indkomster,« sagde Mette Frederiksen.

Regeringen har spillet ud med at afsætte 4,5 milliarder kroner til formålet, og efter Folketingets partier har forhandlet, er der tirsdag blevet sat ord på, hvem det er, der står til at modtage fødevarechecken på op mod 5.000 skattefrie kroner.

Checken kan påvirke vælgerne ved det kommende folketingsvalg. Det viser forskning i vælgervandringer fra sidste gang, da politikerne uddelte kontanter til vælgerne.

Den politiske gavebod

I 2022 kom Mette Frederiksen og den socialdemokratiske regering med varmechecken.

Krigen i Ukraine havde ført til så store gasregninger, at nogle overvejede at flytte fra hus og hjem. Ifølge Forsyningstilsynet var gasprisen i august 2022 hele 34 gange højere end i august 2020.

For at afhjælpe dem, der var hårdest ramt af de stigende gaspriser, gav den socialdemokratiske regering over 400.000 husstande en varmecheck på 6.000 kroner.

To måneder efter, varmechecken blev udbetalt, var der Folketingsvalg.

P.hd. Christoffer Hentzer Dausgaard fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet har undersøgt, om checken påvirkede tilslutningen til Socialdemokratiets valgresultat.

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført kort før valget i 2022.

Effekten af varmechecken var, at gruppen, der modtog pengene, var 16 procentpoint mere støttende i opbakningen til varmechecken og seks procentpoint mere tilfredse med regeringens håndtering af økonomien end dem, der ikke havde modtaget varmechecken.

»Det kan selvfølgelig ikke omsættes direkte til stemmer, men det har med al sandsynlighed øget deres (socialdemokratiets, red.) stemmeandel blandt modtagere af checken, selvom det er svært at kvantificere præcist hvor meget,« siger Christoffer Hentzer Dausgaard.

I samme undersøgelse koblede Christoffer Hentzer Dausgaard stigningerne i varmepriserne til ændringer i Socialdemokratiets stemmeandel ved valget i 2022.

Her opdagede forskeren, at en årlig stigning i varmeregningen på 1.000 kroner hang sammen med en stigning på 0,1 procentpoint flere stemmer til Socialdemokratiet.

De steder, hvor varmepriserne steg mest, øgedes opbakningen til Socialdemokratiet med mellem 1 og 2,5 procentpoint.

»Et af de hårdest ramte steder var i Nordsjællands Storkreds, hvor Socialdemokratiet fik et omstridt ekstra kredsmandat på baggrund af kun 300 stemmer,« siger Christoffer Hentzer Dausgaard.

Han understreger dog, at det ikke kan dokumenteres, om borgerne havde stemt på Socialdemokratiet, uanset om de havde modtaget varmechecken eller ej.

»Men det virker meget plausibelt, at varmechecken har kunnet rykke nok stemmer til at give Socialdemokratiet det ekstra kredsmandat,« siger han.

»Uden det mandat kunne regeringen have set meget anderledes ud i dag.«

Det ekstra kredsmandat var vigtigt for det samlede valgresultat. Det blev tungen på vægtskålen i forhold til at give rød blok et flertal, forklarer han.

Det gjorde Mette Frederiksen til forhandlingsleder i regeringsforhandlingerne, som endte med en regering over midten.

Vi bakker op, selvom vi ikke selv får penge

En ting er, om kontanter fra et parti får den enkelte vælger til at sætte sit kryds på et parti, noget andet er, om det betyder noget, at ens egen gruppe får penge.

Selvom varmechecken var målrettet specifikke husstande med gas eller fjernvarme, var det ikke kun modtagerne selv, der reagerede på den økonomiske håndsrækning, viser Christoffer Hentzer Dausgaards forskningsresultater.

»Vi ser meget med vælgeradfærd, at vælgerne er meget gruppeorienterede.«

I sin forskning finder han, at når en gruppe, som en vælger identificerer sig med - eksempelvis pensionister, unge, eller folk fra landet - modtager en økonomisk check såsom varmechecken, stiger vælgerens opbakning til den førte politik og regeringen med mellem 4 og 8 procentpoint.

Det sker, selvom vælgeren ikke selv modtager en krone.

Går man så mere op i, om ens egen gruppe får pengene frem for en selv?

»Ja, for nogle grupper betyder det mere. Det er især sociale grupper, man deler interesser med og føler en samhørighed med.«

»For eksempel finder jeg, at det betyder meget for yngre og ældre, om checken bliver målrettet deres gruppe, for de grupper er meget homogene. For eksempelvis for midaldrende betyder det ikke så meget. Det hænger nok sammen med, at det ikke er en så stærk interessegruppe i politik.«

I sin forskning har Christoffer Hentzer Dausgaard spurgt respondenterne, hvilke sociale grupper – såsom unge, ældre, storbyboer – de selv mente, at de tilhørte. På den måde sikrede han sig, at han målte effekten af politik på de grupper, respondenterne selv følte, de hørte ti

Har udvalgt grupperne smart

Oppositionen har kritiseret planerne om fødevarechecken for at være et forsøg på at købe vælgere.

Spørgsmålet er, om det kan få vælgere til at reagere negativt på regeringen.

»Der er forskning i, hvordan vælgerne opfatter politikere, der agerer opportunistisk. Og det er vælgerne allergiske over for. Hvis hele debatten kommer til at handle om, at regeringen køber vælgere med fødevarechecken, så tror jeg godt, at det kan mindske effekten,« siger Christoffer Hentzer Dausgaard.

»Men regeringen har valgt nogle ret smarte grupper, som der er bred sympati for blandt den del af befolkningen, der ikke står til at modtage fødevarechecken.«

Hans vurdering er, at fødevarechecken får en positiv effekt blandt modtagere og ikke noget synderligt bagslag fra ikke-modtagere.