Forsker: Nej, det er ikke okay at bruge N-ordet

Bemærk, at artiklen er en genpublicering. Den udkom første gang i september 2015.

Så er den gal igen. En ny shitstorm er brudt ud over et spørgsmål, der relaterer sig til kolonialismen.

Denne gang handler det om ‘slave-tetris’, som er en del af videospillet ‘Playing History 2 – Slave Trade’, hvor spilleren skal forsøge at få slaverne til at ligge pænt i lag i slaveskibet.

Intentionen var måske god nok – at forsøge at lære de unge spillere om slavehandlens og slaveriets umenneskelighed – men formatet var mindre heldigt. Og ‘slave-tetris’ er da også blevet fjernet fra spillet.

Men det er langt fra årets første; i løbet af sommeren så vi balladen om Djurs Sommerlands ‘Afrikaland’, hvor hottentotter og kannibaler pryder forlystelserne.

Vi fik en videnskabsminister, som for blot halvandet år siden, insisterede på konsekvent at bruge N-ordet – en kampagne han dog har trukket til sig igen.

I juli havde filmen Guldkysten premiere i de danske biografer. Filmen er blevet kritiseret for at dyrke en hvid frelserfortælling og reducere afrikanerne til stumme rekvisitter.

Kolonialisme er historien om verdens udformning

Jeg ved godt, at det er gjort mange gange hen over sommeren. Men jeg vil alligevel gøre et forsøg på at forklare, hvorfor det ikke er problemfrit at bruge N-ordet eller fremstille et helt kontinent som synonymt med hottentotter og kannibaler.

For at gøre det er jeg nødt til at dykke ned i historien et øjeblik, også selvom jeg ikke kan gøre den fyldest. For historien om kolonialisme er historien om hele verdens udformning i dag.

Og selvom tal skjuler menneskeskæbner, er de nødvendige for at fatte, i hvilken størrelsesorden kolonialismen i Afrika påvirkede verden.

Amaliegade-kvarteret er et af slaveriets spor

Vi kan starte med slavehandlen: Mellem år 1501 og 1866 blev cirka 12.500.000 mennesker kidnappet og/eller solgt og udskibet fra Afrika. Danmark stod for cirka 111.000 af disse mennesker.

Af disse nåede ca. 10.700.700 frem til destinationer i Syd-, Mellem- og Nordamerika; til Dansk Vestindien lige knap 92.000. De øvrige døde i trange lastrum undervejs. De færreste af de, som overlevede rejsen blev gamle. Langt de fleste blev arbejdet ihjel (tallene er fra websitet Voyages).

Slavernes arbejde muliggjorde den industrielle revolution og gjorde Europa rigt. Opsvinget og merkantilisme i 1700-tallets Danmark samt ‘den florissante handelsperiode’ var intimt forbundne med kolonialisme og slaveri.

Det er i dag muligt at komme på byvandringer i København, hvor man kan se slaveriets mange spor, for eksempel de fornemme palæer i Amaliegade-kvarteret.

Man underlagde sig territorierne

I slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet, rejstes stadig flere kritiske røster mod slaveriet, med det resultat at slaveri i de fleste europæiske lande var forbudt i sidste halvdel af 1800-tallet (og nej, Danmark var ikke de første).

Man skulle måske have troet, at det kolonialistiske eventyr i Afrika stoppede der, men ironisk nok skulle det først rigtigt til at starte.

Under slavehandlen havde de europæiske nationer været forholdsvis uinteresseret i selve Afrika, så længe strømmen af slaver flød regelmæssigt fra kontinentets indre mod de europæiske handelsstationer på kysten. Nu skulle man finde en anden måde at omgås kontinentet på.

Det gjorde man ved at underlægge sig territorierne. I slutningen af 1800-tallet intensiveredes de europæiske landes konkurrence om land i ‘the scramble for Africa’, og de sidste streger på Afrikakortet blev tilføjet – de samme streger, som angiver landegrænserne i dag.

Slaveriet og kolonialismen hvilede på samme præmis

Kolonialismen tog forskellige former:

På den ene yderfløj fandtes englændernes idealer om ‘commerce, civilisation and christianity’, som måske var af god mening, men hvilede på en forestilling om afrikanere som vilde, barnlige og ubehjælpsomme skabninger.

På den anden yderfløj finder vi den belgiske kong Leopolds udplyndring, lemlæstelse og massemord i det kæmpeområde, verden lærte at kende som Congo.

Uanset dens udtryk hvilede slaveriet og kolonialismen på samme præmis; hvide mennesker vidste bedre end sorte, og det gav dem retten til at herske over dem. De vilde skulle tæmmes og sættes i forståelige, det vil sige europæiske, rammer.

N-ordet er ikke ‘bare’ latin for sort

Og så er vi fremme ved nutidens slagmarker. Jeg skal starte med N-ordet, som mange danskere bruger, nogle meget bevidst ud fra den holdning, at det er et værdineutralt ord. Det er jo bare latin og betyder ‘sort’. Ikke?

Ikke helt. Dets reelle betydning er snarere ‘sort, set gennem hvide øjne’. Jeg skal forklare hvorfor:

Dette med at ‘opdage’ ting og give dem latinske navne er en europæisk hobby. Brugbar, når det kommer til planter og dyr, javist, men ikke helt problemfri, når det kommer til mennesker.

Klassificeringen af en fremmedartet befolkning på latin, på linje med fremmedartede dyr og planter var et særligt kolonialt kendetegn. Det var den udefrakommende observatør, der beskrev sit objekts ‘natur’ – hvadend det drejede sig om antallet af takkerne på et blad eller farven på afrikaneres blod.

Latin var sproget, man brugte til at klassificere det fremmede og komme det i europæiske rammer. N-ordet er altså ikke ‘bare’ latin for sort. Det er kolonisprog for sort.

Og jeg kan godt forstå, at man vægrer sig ved at bruge et udtryk, der hænger så meget sammen med alt, hvad kolonialismen i øvrigt indebar. End mere blive kaldt ved det.

Man bør omtale hvide mennesker som ‘blanke’

For lad os være ærlige; hvor mange af os går ellers lige og kalder ting ved deres latinske navne eller betegnelser i hverdagen?

Hvis man insisterer på at bruge N-ordet om sorte, som en værdifri latinsk betegnelse, så bør man faktisk omtale hvide som blanke.

Men det gør vi jo ikke. Vi gjorde det: Hvide folk blev på de dansk-vestindiske øer og danske kolonier i Afrika omtalt som blanke. Men det holdt man op med; og det bed sig aldrig fast i moderlandet – netop fordi det var kolonisprog.

Skulle vi ikke tage at gøre alle den samme tjeneste, uanset hudfarve?

Hvad er en hottentot?

Så er der balladen om sommerlandet. Et ‘Afrikaland’, hvor du kan få en tur i kannibalens kødgryde eller hottentot-karrusellen. Og hvad er så problemet med det? Har tusindvis af danskere spurgt over sommeren. Børn lærer om fremmede kulturer på en sjov måde.

Meh. Gør de virkelig?

Lad os starte med ordet ‘hottentot’. Det er jo bare navnet på en afrikansk stamme, ikke?

Forkert. Det er ikke engang et afrikansk ord. Ordet stammer fra de hvide boere, kolonialister af hollandsk oprindelse, og blev brugt nedsættende om befolkningsgruppen khoikhoi.

Boernes efterkommere etablerede siden landet Sydafrika og regerede det nådesløst via apartheidstyret. Har vi virkelig lyst til at kalde en forlystelse ved et ord, som apartheidens fædre har opfundet?

Børnene i Djurs’ Sommerland lærer i bedste fald ukorrekte oplysninger

Så er der kannibalisme. Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal starte og slutte med kannibalisme, så lad mig nøjes med dette: Kannibalisme har fundet sted i et utal af kulturer og geografiske lokationer gennem tiderne. Det er ikke et afrikansk særkende.

Men kolonialister (vidste du, at det var Columbus, der opfandt ordet kannibal?) brugte det til at retfærdigøre ‘civiliseringen’ af ‘de vilde’.

Så. Hvad lærer børnene om Afrika i Djurs’ Sommerland? I bedste fald ukorrekte oplysninger.

I værste fald en gentagelse af ord og forestillinger, som er blevet trukket ned over hovedet på Afrika – et kontinent der desuden indeholder så mange forskellige lande, sprog og kulturer, at det er umuligt at skære det over en kam – af folk udefra. Af besættelsesmagter, om man vil.

Lav ‘nazi-testen’ næste gang

Hvilket bringer mig til min afsluttende plædering. Og ja, jeg trækker nazi-kortet nu. Mange vil nok protestere og sige, at det ikke kan sammenlignes. På nogle områder vil de have ret.

LÆS OGSÅ: Historikere: Nej, Rasmus Paludan er ikke nazist

På andre områder er der åbenlyse fællestræk: Hele folkeslag blev udplyndret, deporteret og myrdet. Et enkelt land underlagde sig andre territorier med våbenmagt og herskede over dem, til stor misfornøjelse for de mennesker der faktisk boede der i forvejen.

Tænk bare over, hvor dystre spor vores blot fem år lange besættelse har trukket i vores kollektive bevidsthed.

Derfor beder jeg dig om at lave ‘nazi-testen’, næste gang du støder ind i et spørgsmål om kolonialisme og slaveri:

• Ville du synes, det var i orden, hvis det handlede om nazisterne og deres voldsregime i Europa?
• Ville du synes, det var romantisk med en musikvideo, hvor et forelsket par i tyske uniformer kyssede i Københavns gader anno 1943? (Taylor Swifts 1950’er-nostalgiske Afrika-video. Det meste af Afrika var underlagt kolonimagter i 1950’erne).
• Ville du synes, det var OK at spille ‘jøde-tetris’, hvor så mange jøder som muligt skal passes ind i gaskammeret?
• Ville du synes, det var sjovt, hvis en tysk forlystelsespark den dag i dag havde et ‘Danmark-land’, hvor pigerne var blonde og villige, og befolkningen servil?

Hvis svaret er nej, hvorfor skulle det så være i orden, når det handler om europæernes voldsregimer i kolonierne?

I juli 2024 er betegnelsen ’N-ordet’ blevet tilføjet teksten, og billedet er blevet skiftet. Det er sket på opfordring på skribenten for at gøre artiklen tidssvarende.  

Hvis du vil vide mere om kolonialismens forbrydelser og konsekvenser, så kan du på biblioteket låne ‘Kolonialismens sorte bog’, der gør et forsøg på at gøre regnskabet op.

LÆS OGSÅ: Farvede ord ødelægger den politiske debat

LÆS OGSÅ: Vores sprog er propfyldt af positive ord