Forsker: Dobbeltmoralsk, når politikerne harcelerer over 'nødløgn'

Moral og politik er to begreber, som ikke altid har nemt ved at være i stue sammen.

Og når det gælder sagen om danske embedsmænds såkaldte nødløgn, er det direkte dobbeltmoralsk, når politikere fra stort set alle partier i Folketinget er blevet stødte over frifindelsen af embedsmændene.

Det mener professor i retorik på Københavns Universitet Christian Kock.

»Jeg synes, forargelsen fra politisk side er noget hyklerisk, fordi der givetvis har været mange tilfælde, hvor politikerne selv har talt mod bedre vidende eller har snakket uden om sandheden,« siger professoren, der tidligere har været ude med en sønderlemmende kritik af danske politikeres forhold til sandheden.

Flere eksempler på løgne, der blev afsløret

Professoren nævner som eksempel Thule-sagen, hvor det var blevet holdt skjult, at USA havde haft atomvåben på Grønland.

Et andet eksempel er, USA’s transport af fanger i strid med Geneve-konventionen i dansk luftrum. Det tredje eksempel er tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere politisk ordfører for Venstre Inger Støjbjergs benægtelse af, at Anders Fogh Rasmussen var på nippet til at påtage sig en international toppost og dermed forlade statsministerposten

»I de sager kunne politikerne godt acceptere, at der findes hensyn som vejer tungere end at sige sandheden,« siger professoren spydigt.

Han er ikke i tvivl om, hvis Helle Thorning-Schmidt skjuler, at hun søger en international toppost, så vil det ikke vække den store forargelse i dansk politik.

Usandheder er også løgne

Christian Kock har i en artikel på Videnskab.dk givet udtryk for, at politikernes mange løgne sandsynligvis skyldes, at politikerne ikke selv mener de lyver. I streng forstand gør de det også sjældent. Men deres kringlede ord-manøvrer er også en form for løgne, mener professoren:

»De lodrette løgne er kun toppen af isbjerget. Politikerne vildleder, manipulerer og taler udenom.«

»Den slags er meget mere gennemgribende end løgne og bidrager til, at politikerne bliver utroværdige – også selvom de kun kommer med få egentlige løgne,« sagde Christian Kock til Videnskab.dk i december 2013.

Hensyn som vejer tungere end sandheden

Dommernes afgørelse efter tjenestemandsforhøret af de pågældende embedsmænd i Justitsministeriet sætter streg under, at der er tale om en løgn.

Men at det var en nødløgn.

»Der ligger det i ordet ’nødløgn’, at embedsmændene og dommerne har ment, at der var en tvingende grund, der overtrumfede den sædvanlige regel om, at man ikke lyve,« siger professoren.

Ud fra de nævnte eksempler om løgne i dansk politik konstaterer professoren tørt, at det tilsyneladende kun er politikere, der på grund af vigtigere hensyn end sandheden, må tale usandt.

Når politikerne bliver så sure over frikendelsen med nødløgn som begrundelse, så må det ifølge Christian Kock skyldes, at de er ærgerlige over, at de måske får mindre mulighed for at hænge andre op på sager.

»Politikerne er jo bange for, at afgørelsen åbner for et glidebane, hvor man kan risikere, at der bliver løjet, uden at man kan hænge nogen op på det. Hvad enten det så er embedsmænd eller politikere. Men nu må man leve med, at tingene er mere komplicerede, og det er jo irriterende,« siger Christian Kock.

Ingen moralsk forskel på at lyve over for befolkningen og over for Folketinget

Professoren mener ikke, det er værre at fortælle usandheder til Folketinget end at fortælle usandheder til danskerne. Dermed er politikerne ikke et hak bedre end de pågældende embedsmænd.

»Hvorfor skulle der være en afgørende forskel på at lyve over for Folketinget og over for befolkningen. Befolkningen må jo være en højere instans,« siger professoren og fortsætter:
»Der er nogle standarter i dansk politik, som trænger til at blive diskuteret.«

’Ja, vi taler udenom’

Videnskab.dk har ikke haft mulighed for at lufte professor Christian Kocks kritik over for alle politikerne i Folketinget. I stedet har vi ringet til et enkelt folketingsmedlem retsordfører for Radikale Venstre Jeppe Mikkelsen, som gerne vil udtale sig på politikerstandens vegne.

Jeppe Mikkelsen medgiver, at politikere ofte har et anstrengt forhold til den stringente sandhed, men forklarer også, at der kan være situationer, hvor der er andre hensyn som vægtere tungere end at sige tingene lige ud.

»Jeg er ikke uenig i, at der er masser af os politikere, som snakker uden om. Det er sjældent, at folk decideret lyver. At snakke udenom er nok mest hyppigt, og jeg mener også det tager overhånd ind i mellem. Men der findes også situationer, hvor politikere ikke kan stå og fortælle om eksempelvis et forhandlingsoplæg, fordi det er fortroligt,« siger politikeren.

Politiker: ’Nødløgn’-kritik handler ikke om moral

Men i spørgsmålet om politikernes kritik af ’nødløgn’-afgørelsen mener Jeppe Mikkelsen, at professor Christian Kock skyder ved siden af.

»Jeg ville give ham helt ret, hvis det var et spørgsmål om retorik og moral. Det er bare ikke det, det handler om her,« siger Jeppe Mikkelsen og fortæller, at kritikken af afgørelsen handler om at holde vores demokrati så intakt som muligt.

»Det aktuelle er, at vi er nødt til at få checks and balances på plads. Det er et vigtigt demokratisk element, at den lovgivende magt (Folketinget) kan føre kontrol med den udøvende magt (regeringen). Folketinget kan kun føre kontrol med regeringen, hvis politikerne kan stille spørgsmål, som de får det rigtige svar på,« siger Jeppe Mikkelsen.

Hans parti Radikale Venstre sidder lige nu i regering. Men politikeren forklarer, at i en situation, hvor Radikale Venstre ikke længere sad på den udøvende magt ville de også gerne have mulighed for kontrollere den siddende regering, og derfor er politikere fra alle folketingets partier opsatte på lovgivningsmæssigt at få rettet den fejl, som de mener ’nødløgn’-afgørelsen var.