»Hvis vi havde et register over alle danskeres DNA, ville en sag som den om serieforbryderen på Amager hurtigt kunne opklares,« siger genetiker Niels Tommerup, der er fortaler for et landsdækkende DNA-register.
DNA kan aldrig blive et 100 procent sikkert bevis, kun et tungt indicium.
Det skyldes, at DNA-profiler kan ligne hinanden meget. Hvis man havde et DNA-register over alle danskere, ville man kunne finde det perfekte match, og dermed kunne fælde forbrydere nemmere, forklarer forskeren.
DNA-profil redder uskyldige
»I dag kan vi bruge DNA-profiler til at sige, at hvis en mistænkts DNA ikke stemmer overens med den DNA-profil, som er fundet på stedet, er vedkommende 100% sikkert ikke den skyldige,« siger Niels Tommerup.
Det frikender uskyldigt mistænkte, men den skyldige kan ikke alene findes ved hjælp af DNA. En positiv match mellem DNA-profiler er statistisk baseret. Statistikken kan eksempelvis sige, at der kun er én ud af en million eller endnu færre, der kunne have den samme profil.
En positiv match bliver således aldrig 100% sikker, da blandt andet familiemedlemmer kunne tænkes at have den samme profil.
Men det vil altså være et tungt indicium, der sammen med andre beviser kan fælde en gerningsmand.
Sådan skabes en DNA-profil
Tre forbrydelser er netop blevet kædet sammen af DNA-analyser.
Et mord og to voldtægter begået på Amager i København er begået af den samme mand.
Det afgørende DNA fik politiet fra et brugt kondom fundet omkring haveforeningen Stjernelund, hvor en 17-årig kvinde blev voldtaget d. 25. september 2010.
\ Fakta
VIDSTE DU
Et DNA-register er en fortegnelse over DNA-profiler.
I dag må registeret kun indeholde profiler fra personer, som er eller har været sigtet for en forbrydelse, der kan medføre fængsel i et år og seks måneder eller derover.
DNA-profiler bliver tastet ind i Det Centrale DNA-register, som styres af Rigspolitiets DNA-sektion i København.
Kilde: www.politi.dk
Det kunne politiet sammenligne med en DNA-analyse fra en mælkekarton, som gerningsmanden havde drukket af og som blev fundet på gerningstedet for en anden voldtægt i 2005.
Retsmedicinerne kan konstruere forbryderens DNA-profil ved at analysere materialet med en såkaldt PCR-reaktion (polymerase kæde reaktion).
Ved en PCR-reaktion kan dele af arvemassen i et reagensglas opformeres 1 million gange eller mere.
Længden på disse dele af arvemassen varierer både hos den enkelte og i befolkningen. Ved at analysere flere forskellige områder af arvemassen samtidig, skaber man en profil.
Enæggede tvillinger vil have den helt den samme profil, men selv blandt søskende er der forskelle - derfor kan DNA-profilen bruges til personidentifikation, forklarer forskeren.
Lavede man et komplet register ved at tage blod eller en spytprøve fra alle, ville vi have mulighed for at finde den profil i en database, der lignede den anklagedes mest.
»Når vi ikke har et register over alle, skyldes det etiske hensyn. Blandt andet har det været fremført, at et register kan bruges til at sige noget om personers egenskaber og anlæg for sygdomme. Det er helt forkert. Den primære risiko vil være,at man kan blive koblet til en forbrydelse, man ikke har begået, fordi man uforvarende har efterladt DNA på stedet. Risikoen kan minimeres ved, at en DNA-profil ikke betragtes som et bevis i sig selv,« forklarer Niels Tommerup.
Han mener ikke, der findes flere følsomme oplysninger i et DNA-register, end der eksempelvis findes i et register over fingeraftryk.
»Indførslen af et DNA-register vil i princippet svare til indførslen af CPR-registret, som der også var meget diskussion af, men som ikke skaber utryghed i Danmark i dag,« siger Tommerup.
