Apples topchef, Tim Cook, har introduceret det længe ventede Apple Watch – det smarte ur, som er hans virksomheds første nye produkt siden iPad'en.
Cook sagde blandt andet, at det nye ur, ud over at kunne fortælle hvad klokken er, er en ”omfattende sundheds- og fitnesspartner”. Men hvordan folk rent faktisk vil bruge det nye produkt, kommer vi næppe til at høre ret meget om foreløbig.
Vores forskning har afsløret, at smartwatches vil give forbrugeren nogle fordele. Men de har også en skjult, mørk side, som de virksomheder, der sælger dem, nok ikke vil omtale.
Det smarte ur gav dommeren en lys ide
Som en del af et forskningsprojekt, udført på Cass Business School ved City University i London, har vi forsøgt at forstå, hvad der driver folk til at investere i smartwatches. Jeg har sammen med studerende Alberto Rizzoli tilbragt 300 timer med at observere og interagere med smartwatch-brugere og gennemført interviews med 24 brugere fra hele verden.
En af deltagerne, en dommer, håbede, uret kunne hjælpe ham til at holde styr på de mange mails, der strømmer ind i løbet at de lange timer i retssalen, hvor han skulle være opmærksom – og se opmærksom ud.
Dilemmaet er vi mange, der kender til. Vi bruger vores dage på at engagere os i social interaktion. En stor del af vores tid bliver brugt på møder og samtaler med kollegaer.
Men når vi er til disse møder og deltager i samtaler, brummer vores smartphone og minder os konstant om, at vores indbakke er ved at blive fyldt op. Vi har lyst til at tjekke beskederne, der tikker ind, men vi ved også, at det ville være uhøfligt at kigge på vores telefon. Da et af de første smartwatches kom på markedet, mente dommeren, at han havde fundet løsningen på dette problem.
Folk tjekker deres smartwatch - selv når det ikke sidder på håndleddet
Vi opdagede, at storforbrugere af smartwatches satte pris på, hvordan de smarte ure hjalp dem til løbende at tjekke emails og sms'er, samtidig med at de fremstod som socialt opmærksomme.
De smarte ure sparede også brugerne fra postyret med at lede i lommer og tasker for at finde en brummende telefon.
Overraskende nok var det kun omkring halvdelen af dem, vi talte med, der rent faktisk brugte de sundhedsrelaterede teknologier i urene. Folk var mere interesserede i at holde styr på deres indbakke end på deres kalorieindtag.
Vi bemærkede også en foruroligende side af disse nye gadgets, i takt med at storforbrugere af urerne inkorporerede dem i deres hverdagsrutiner – vi kalder det ”fantomapparat-effekten”.
De udviklede en sygelig trang til at tjekke deres ur, ikke kun for at se hvad klokken var, men for at få adgang til alskens information. I nogle tilfælde blev deres nye dims en så instinktiv del af deres liv, at de tjekkede deres håndled, selv når de ikke havde deres smartwatch på. Nogle følte en fantomsummen, der gjorde dem opmærksomme på en indbildt mail.
Fantomapparat-effekten får os til at rejse spørgsmålet om, hvor rodfæstet disse apparater risikerer at blive i vores daglige rutiner.
Smartphones og smartwatches gør, at vi aldrig har fri
Ny forskning har vist, at en gennemsnitlig smartphone-bruger tjekker sin telefon 150 gange om dagen, og det starter blot få minutter efter, at personen er vågnet.
Vi ved også, at dette medfører, at arbejde bliver spredt ud til alle områder af vores liv – vi tjekker arbejdsmails langt ud på aftenen, eller mens vi deltager i sociale begivenheder eller familiearrangementer.
Før i tiden var vi bekymrede over, at den gennemsnitlige amerikaner så tv seks timer om dagen. Nu accepterer vi det som en helt given ting, at vi er fast knyttet til vores elektroniske gadgets i de fleste af døgnets vågne timer. Mange af os har sågar vores smarte apparater til stille at overvåger vores rytmer, mens vi sover.
Apple Watch samler informationer, kun Stasi kunne drømme om
Alt det rejser spørgsmålet om, hvilken indflydelse udviklingen vil have på vores liv.
I det arbejde om de skjulte farer ved såkaldte wearables, som jeg har udført i samarbejde med den svenske forsker Carl Cederström, vedrører en meget stor bekymring privatliv.
Apple-uret er, som mange andre wearables, i bund og grund et kontrolapparat, der optager hjerterytme, sovemønstre, bevægelse, hvor man befinder sig og meget mere, afhængigt af de apps, som er installeret.
Al den information bliver samlet ind og sendt videre til analyse i datacentre. Og resultatet? En database fyldt med personlig information, som Stasi kun kunne drømme om.
Smartwatches som Apple Watch kan skabe et usundt forhold til sundhed
Ud over at suge personlig information til sig, kan wearables drive brugeren ud i en usund besættelse af personlig sundhed.
Ved at lade os bombardere med sundhed og velvære non-stop, begynder vi at blive lidt for fokuserede på vores biologiske rytmer. Data, som ellers kun ville blive indsamlet i helt usædvanlige situationer, bliver nu almindelige og gør ikke bare mennesker helbredsbevidste, men selvoptagede.
I stedet for at beskæftige os med vores sociale netværk, bruger vi mere tid på at tjekke vores kroppe og deres tilstand og rytmer. Som et resultat begynder folk at blive mere interesserede i, hvad der sker inde i dem selv, end hvad der sker ude i verden.
Apple Watch kan skabe kraftige ændringer i vores liv
I takt med at vi fokuserer stadig mere på det løbende flow af personlige bio-data, er vi tilbøjelige til at blive mere nervøse over ting, vi ellers aldrig ville have skænket en tanke. Hvis du ikke går de skridt, du skal på en dag, eller hvis du har registreret et dårligt søvnmønster, kan det blive en betydelig kilde til personlig skyldfølelse eller bekymring.
Resultatet er, at vi retter vores opmærksomhed endnu mere mod at overvåge og kontrollere os selv, hvilket giver os endnu mindre tid til de ting, som rent faktisk gør os glade.
Hvis Apples forventninger holder stik, og millioner af mennesker vil anskaffe sig smartwatches, vil det med stor sandsynlighed skabe markante ændringer i vores liv. Vi ser allerede, at mennesker igen og igen deler personlig information på sociale medier, som de for få år siden kun ville have drøftet med deres læge.
Udbredt brug af smartwatches kan medføre, at mennesker i stedet for, som nu, at lette på kedsomheden ved at svare på mails, vil bruge deres tid på at surfe rundt i deres strøm af personlige biodata, mens de planlægger, hvordan de maksimerer deres personlige velvære. I stedet for at tale om, hvad der var i fjernsynet i går aftes, vil mennesker begynde at sammenligne grafer over deres sovemønstre.
Når det sker, så ved vi, at ”mig-internettet” har meldt sin ankomst.
Andre Spicer hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
